Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Fullcourt Awards – Coach of the Year: Jimmy Moore

Denne uge står på Fullcourt Awards, og i dag er det tid til kåringen af prisen “Coach of the Yesr”. Vinderen af prisen er Svendborg Rabbits-cheftræner Jimmy Moore.

I sidste sæson blev han nummer to i afstemningen, men i år sluttede amerikanske Jimmy Moore på toppen. Svendborg Rabbits-cheftræneren er altså denne sæsons vinder af prisen “Coach of the Year” i Basketligaen i årets Fullcourt Awards. Sidste år var det Steffen Wich, der løb med “Coach of the Year“-prisen med 16 point ned til Moore.

Svendborg Rabbits, der møder Bakken Bears i årets finaleserie i Basketligaen, har haft en god sæson, og Jimmy Moore er da også godt tilfreds med, hvordan sæsonen er forløbet.

“Jeg er tilfreds med denne sæson. Vores succes i år er baseret på et kernesæt af principper, som vi etablerede den første træningsdag sammen som et team. Jeg presser vores spillere til at stræbe mod disse principper, og vores spillere har omfavnet disse principper, der danner grundlag for vores hold, og de fortjener al æren for det,” fortæller Jimmy Moore til Fullcourt.dk og uddyber:

“Jeg sætter altid pris på anerkendelsen fra jer på Fullcourt. At modtage sådan en pris her får mig altid til at reflektere over de andre trænere i vores liga og det store stykke arbejde, de ligger i trænergerningen, så jeg er meget ydmyg og glad for at modtage denne pris,” siger han.

I løbet af sæsonen har Svendborg Rabbits stødt på flere udfordringer såsom en langvarig skade til Brandon Norfleet, der sad ude i tre måneder, en sæsonafsluttende skade til kaptajnen Jacob Enevold Jensen og to ankelskader til Sebastian Åris, men Moore fremhæver, at hans spillere har gjort det let for ham at overkomme disse udfordringer.

Denne sæson har altså ikke været uden udfordringer, men manden i spidsen for Kaninerne har lært meget af sæsonen.

“Min absolut største erfaring, jeg har gjort mig i denne sæson, har været nødvendigheden af at overbevise spillere om, at de vil have en vigtig rolle uanset deres baggrund,” siger han og tilføjer:

“Jeg lever i nuet sammen med en vidunderlig gruppe mænd og håber, at de kommer til at opleve en sæson, de aldrig nogensinde vil glemme.” slutter han.

Regler:

  • Priserne kåres ved, at alle stemmeberettigede laver en top tre i hver kategori.
  • En førsteplads giver fem point, en andenplads giver tre point, mens en tredjeplads giver et point.

Pointfordeling:

Stemmeberettigede

Repræsentanter fra ligaklubber:
Bakken Bears: Darko Jukic
BMS Herlev: Leonardo Carlino
Bears Academy: Marius Kirkholt Sørensen
Horsens IC: Vedran Borovcanin
Randers Cimbria: Jonathan Klussmann
theView Copenhagen: Frederic Filsoof
Svendborg Rabbits: Sebastian Åris
Team FOG Næstved: Mathias Bak Christensen
Værløse Blue Hawks: Asbjørn Nerlov
BK Amager: Oscar Quackenbush

Repræsentant fra Sport Live: 
Aske Strandbygaard

Repræsentanter fra Fullcourt:
Sebastian Pfaff
Alexander Christiansen
Rasmus Lynge Schmidt
Mathilde Gandini
Mads Walter Friis Nielsen
Juan Carlos Rasmussen

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Svendborg Rabbits

Mads Andersen har oplevet presset som cheftræner i en af Danmarks største basketballklubber på både godt og ondt.

Basketligaen

Svendborg Rabbits-anføren Adam Heede-Andersen var meget tilfreds med indsatsen fredag aften.

Basketligaen

Weekenden blev skudt i gang med et brag i Arena Svendborg, da BK Vejen måttet se sig slået af Svendborg Rabbits.

Basketligaen

BMS Herlev og BK Vejen slog lørdag eftermiddag hovederne sammen, og her var det gæsterne, der stod tilbage med den største tilfredshed.

Basketligaen

Samarbejdet stoppede før det for alvor begyndte: Sydfynsk klub og ung amerikaner skilles efter kun to kampe.

Bakken Bears

Der var torsdag aften lagt op til en vaskeægte klassiker i dansk basket, da Bakken Bears og Horsens IC tørnede sammen. Efter en tæt...

Basketligaen

Boden Skunberg debuterede for Horsens IC torsdag aften, hvilket han gjorde med bravur, da han sluttede som kampens topscorer.

Basketligaen

Horsens IC hentede torsdag aften sæsonens første sejr i sæsonåbneren, og allerede nu mærker en af klubbens profiler nogle forandringer efter trænerskiftet.