Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Bakken Bears besejrede ærkerivalen og fortsætter vanvittig stime

Bakken Bears sejrede fredag aften for 20. gang i Basketligaen i denne sæson. Bjørnene besejrede Horsens IC med 70-80.

Foto: fiba.basketball

Bakken Bears skød fredag aften weekenden igang på bedste vis. I Forum Horsens besejrede de Horsens IC med 70-80 og er dermed fortsat ubesejret i Basketligaen i denne sæson.

Fredagens opgør mellem de to rivaler Horsens IC og Bakken Bears var særdeles underholdene, og de to hold skiftes til at være i front otte gange. Med ti minutter tilbage af kampen var Bakken blot foran med et enkelt point, 61-62, men gæsterne satte speederen i bund i fjerde periode og tog atter sejren foran Horsens IC.

De aarhusianske bjørne fik således deres 20 sejr i 20 kampe i denne sæson. Bears var uden Jarred Ogungbemi-Jackson, Travis Taylor og Michel Diouf, der formentlig blev sparet frem mod returopgøret mod rumænske Oradea i FIBA Europe Cup´s kvartfinale på onsdag.

Nederlaget til Bakken betyder, at Horsens IC, der ligger på fjerdepladsen, fortsat er á point med Randers Cimbria på femte. Fjerdepladsen giver en billet til Basketligaens ene semifinale, mens en femteplads betyder tidlig sommerferie.

Kampens topscorer var Bakkens Marvelle Harris med 19 point. Harris er inde i en varm periode for Bakken og lader til at peake niveaumæssigt på det helt rigtige tidspunkt. Den amerikanske point guard scorede i onsdags career high 27 point i FIBA Europe Cup-kvartfinalen mod Oradea.

Topscorer for hjemmeholdet var veteranen Vedran Borovcanin med 17 point. Borovcanin skød fem for seks fra trepointsland og pyntede på sin statline med ni rebounds. Samtlige af Horsens´ point kom fra de fem startere, mens bænkspillerne fra Bakken bidrog med 24 point.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Horsens IC cruisede videre onsdag aften med endnu en sejr, selvom et hårdtkæmpende Vejen-mandskab i perioder viste tænder.

Basketligaen

Formstærke Horsens IC gæstede onsdag aften BK Vejen, hvilket østjyderne gjorde med bravur.

Bakken Bears

Bakken Bears sikrede sig en vigtig sejr i FIBA Europe Cup efter overtime. Det var holdets anden sejr i gruppespillet, og aarhusianerne rykker dermed...

Basketligaen

Mandag aften mødte BK Vejen overmagten, da de tog imod Basketligaens tophold, Team FOG Næstved, hjemme i Vejen Idrætscenter.

Basketligaen

Opgøret mellem BK Vejen og oprykkerne fra Gladsaxe Basketball udviklede sig som en jævnbyrdig affære lige indtil, at gæsterne bed fra sig.

Basketligaen

Torsdag aften stod på endnu et opgør i Basketligaen, da Horsens IC og Holbæk-Stenhus stødte hovederne sammen i Jylland, hvor hjemmeholdet sikrede sig sin...

Bakken Bears

I uvante rammer kom Bakken Bears tilbage på sejrssporet med en 78-73-sejr over Lions de Genève i FIBA Europe Cup.

Bakken Bears

Bakken Bears' første kamp i FIBA Europe Cup bar præg af et velspillende portugisisk mandskab, der for første gang i tre forsøg vandt i...