Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

NCAA

Det er ikke kun træningslokalerne – NCAA’s forskelsbehandling i kvinderne og mændenes ‘bobler’ fortsætter

Der kommer fortsat flere historier om og mere kritik af forskellene mellem kvindernes og mændenes NCAA-‘bobler’.

foto: Danny Karwoski

Der skyller i disse dage bølge efter bølge af online kritik ind over NCAA. Det kommer i kølvandet på Oregon Ducks-spilleren Sedona Princes TikTok-video, hvor hun sammenligner træningslokalerne i kvinderne og mændenes NCAA-bobler.

Efter den heftige kritik undskylder NCAA offentligt for forskellene, og de anerkender, at den tydelige forskel på lokalerne var en fejl og respektløst overfor de kvindelige spillere.

NCAA har hurtigt fået indhentet mere træningsudstyr til kvindernes boble, og der er blevet etableret et større træningslokale.

NCAAs præsident, Mark Emmert, har sidenhen givet et interview, hvor han siger, at udstyret i videoen ikke skulle være et træningslokale, men blot bruges af kvinderne inden de gik på banen.

Emmert beskriver ikke, hvor kvindernes træningslokaler i boblen er, hvis det ikke er dem vist i Princes TikTok video. NCAA har tidligere sagt, at den originale plan var, at der først skulle etableres et træningslokale for kvinderne efter afslutningen af første og anden spillerunde.

Kritikken af NCAA stopper ikke ved træningslokalerne. Der er sidenhen kommet flere historie ud om forskellene mellem kvindernes og mændenes respektive ‘bobler’.

Kvindernes COVID-19 tests er billigere og mere usikre

Geno Auriemma, træner for UConns kvindebasketballhold, deler på sit pressemøde, at kvinderne får en anden COVID-19 test end mændene.

Mændene får en daglige PCR-test, hvorimod kvinderne får en daglig antigen-test (kviktest). Antigen-testen er generelt billigere, men den er også mindre følsom, og det er mindre sandsynligt, at den opdager virussen tidligt i infektionsforløbet.

NCAA er blevet anklaget for i højere grad at være villige til at sætte kvindelige atleters liv og helbred på spil.

https://twitter.com/hemjhaveri/status/1372976615530106880?s=20

Mark Emmert udtaler, at der ikke er forskel på risikoen ved de to tests.

Stor forskel i forplejning

Billeder fra kvinderne og mændenes ‘bobler’ viser, at kvinderne får serveret portionsanrettet mad, der ser uappetitligt ud, alt imens mændene kan se frem til en stor buffet hver dag.

Det er blevet rapporteret, at der ikke er vegetariske alternativer til rådighed, at spillerne ikke kan få mad fra udenfor boblen, og at flere af de kvindelige spillere er tyet til kun at spise de snacks, som de selv har haft med.

Mændene får flere gaver

Når kvinde- og herrespillerne ankommer til deres ‘bobler’, modtager de en “swag bag” fyldt med merchandise og gaver. Spillerne delte billeder af posernes indhold, og der gik ikke længe, før de sociale medier opdagede den store forskel i mængden og kvaliteten af posernes indhold.

Kvindernes swag bag ser betydelig mindre ud. Deres pose indeholder blandt andet én t-shirt, et håndklæde, en hårelastik og én enkelt tampon. Kvinderne fik blandt andet et puslespil på 150 brikker, imens at mændene fik et på 500 brikker.

NCAA fastholder, at selvom indholdet er forskelligt, så er værdien af kvinderne og mændenes swag bags den samme.

Ingen billeder fra kvindernes ‘boble’

Journalister har påpeget den manglende tilgængelighed af mediemateriale fra kvindernes turnering. NCAA har en hjemmeside, hvor medier kan finde billeder og transskriberinger fra pressemøder, men der er intet tilgængeligt fra første og anden runde af kvindernes turnering.

NCAA siger, at de ikke har budget til have fotografer til at dække alle runderne af turneringen, så der vil først være billeder fra kvindernes Sweet 16-kampe og frem. Hjemmesiden har billeder og interviews fra mændenes første og anden runde.

Kvinderne må ikke bruge ‘March Madness’-brandet

NCAA’s ‘March Madness’ er et af de mest velkendte brands i sport. Navnet på de nationale basketball-mesterskaber ses i TV-reklamer, på sociale medier og banerne til herrernes kampe, men det er helt fraværende fra kvindernes turnering.

Det er ikke et tilfælde, men fordi NCAA har tilbageholdt brugen af ‘March Madness’-brandet fra kvindernes turnering.

NCAA fortæller oprindeligt, at lederne af kvindebasketball-turneringen selv har valgt ikke at bruge ‘March Madness’-brandet. Organisationen indrømmer dog efterfølgende, at det var forkert. Det viser sig, at lederne mindst én gang har søgt om at bruge brandet og er blevet afvist.

Det bliver stærkt kritiseret af South Carolina-træner, Dawn Staley, der skriver på Twitter: “Hvordan kan en organisation, der hævder at bekymre sig om ALLE medlemsinstitutioners studenteratleters oplevelser, have et ophavsretligt beskyttet udtryk, der kun ‘repræsenterer’ et køn.”

Title IX og forskelsbehandling

NCAA’s egen kommité for kvindesport har sendt et brev til Emmert, hvor de retter en skarp kritik mod organisationen og efterspørger en efterforskning af forskelsbehandlingen af de kvindelige og mandlige basketballspillere.

Kommitéen mener, at NCAA’s behandling af de kvindelige basketballspillere underminerer organisationens autoritet som talsmand og garant for Titel IX-beskyttelse, og at skandalen “har sat college kvindesport tilbage over hele landet”.

Title IX er en føderal lov, der skal forhindre kønsdiskrimination i USA’s uddannelsesorganisationer. Ifølge loven skal alle skoler, der modtager føderale midler sørge for ligebehandling af kvindelige og mandlige student athletes i henhold til bl.a. udstyr, forsyninger samt faciliteter til træning, kampe, og spisning.

Alle de deltagende skoler er omfattet af loven, men fordi NCAA er værter for turneringen, og da de er ikke selv er en uddannelsesorganisation, bryder de ikke loven.

NCAA er dog en almennyttig organisationen, der angiveligt ikke eksisterer for at tjene penge, men for at skabe en samfundsmæssig fordel. Fokus på ligestilling mellem kønnene er beskrevet som en del af organisations ordensreglement på NCAA’s hjemmeside, og de skriver, at de støtter deres medlemmer i deres “stræben efter at overholde føderale og statslige love”.

Forskellene stopper ikke efter marts

Kvinderne og mændenes NCAA-’bobler’ har sat NCAA’s forskelsbehandling af atleterne under forstørrelsesglas, men hvis du spørger trænere i kvindernes turnering, så starter og slutter det ikke ved den årlige turnering.

Geno Auriemma fortæller på sit pressemøde, at forskellene i træningslokalerne til turneringerne er et billede på, hvad der sker på universitetscampusser over hele landet hver dag.

På Twitter har Notre Dame-træner, Muffet McGraw, sluttet sig til koret af kritikere, og hun varsler samtidig nye tider:

“Det er et problem, som kvinder har kæmpet med i årtier. Vi har accepteret vores skæbne alt for længe. Vi har taget krummerne fra bordet, hvor vi ikke engang har haft en plads, og vi klagede ikke. (…) Denne generation af kvinder forventer mere, og vi stopper ikke, før vi får det.”

Kvindernes college basketball vokser i popularitet. Turnerings seertal og billetsalg forbedres hurtig år for år, men NCAA er stadig ikke klar til at give kvinderne den samme opmærksomhed og støtte som mændene.

Den unikke opsætning med to kønsopdelte bobler har tydeliggjort et problem, som der har eksisteret i organisation i årevis, og den nye generation af kvindelige spillere er klar til tage kampen op.

Skriver om WNBA for Fullcourt. Jeg er inkarneret Seattle Storm fan.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Bakken Bears er godt igang med sammensætningen af næste sæsons trup. Fredag har de præsenteret 24-årige Tymu Chenery som ny spiller.

Internationalt

Frederik Drejer skal i næste sæson prøve kræfter med college-basket i USA. Det har han bekræftet på sin Instagram-profil.

Internationalt

March Madness er i fuldt gang, men hvordan kan man se turneringen i Danmark? Det har vi undersøgt nærmere i denne artikel.

NBA

Duke University Basketballs 18-årige stjerne, Cooper Flagg, måtte natten til fredag forlade banen med en skade. Det skete i den første kamp af postseason...

Internationalt

Laura Ziegler og Saint Joseph's Hawks kæmpede sig heroisk tilbage i Atlantic 10-finalen, men måtte se George Mason tage titlen og den direkte plads...

Internationalt

Caroline Bornemann er efter en flot sæson for Maine Black Bears blevet anerkendt med en plads på All-Conference First Team i America East.

Internationalt

Laura Ziegler har spillet en historisk sæson på den anden side af Atlanten for Saint Joseph’s Hawks og er nu blandt de fem finalister...

Nyhedsoversigt

UConn's Geno Auriemma er nu medindehaver af en af de mest prestigefyldte personlige rekorder i college-basket, efter Uconn i fredags slog North Carolina.