Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Jimmy Moore om pokalfinalen: “Vi er underdogs”

Randers Cimbria er klar til pokalfinalen efter de lørdag slukkede Team FOG Næstveds pokaldrømme, og holdets cheftræner, Jimmy Moore, ser frem til den kommende finale mod Bakken Bears, der anses som værende favorit.

Foto: Thorfoto - Mads Thor Knudsen

Lørdag eftermiddag spillede Randers Cimbria sig i pokalfinalen, da de på udebane sejrede mod Team FOG Næstved. Derfor skal holdet fra Kronjylland den 25. marts spille holdets blot anden pokalfinale nogensinde, og stemningen i og omkring klub er god ovenpå semifinalesejren, fortæller Randers Cimbrias cheftræner, Jimmy Moore, til Fullcourt.dk.

“Det føles godt at se, hvor glade mine spillere er. Personligt er jeg som cheftræner allerede begyndt at kigge på vores næste kamp, men jeg er meget glad og tilfreds. Det er stort for klubben at skulle stå i finalen,”

I pokalfinalen, der afvikles i Forum Horsens, venter Bakken Bears.

Bjørnene fra Smilets By har vundet pokalturneringen 13 gange, hvorimod Randers Cimbria endnu har sin første titel til gode, og derfor vil en titel betyde ekstra meget for Randrusianerne – men også for en specifik person i organisationen, mener Moore.

“Det vil betyde utroligt meget for klubben at vinde pokalturneringen. Personligt kunne jeg også godt tænke mig at se Morten Hansen (sportsdirektør i Randers Cimbria, red.) med en guldmedalje rundt om hans hals, for det fortjener han grundet alt det han har gjort for klubben og dansk basketball,”

“Men mit fokus er vil altid være på spillerne, og en pokaltitel vil betyde rigtig meget for mine spillere, der har kæmpet så hårdt for at komme hertil,” siger den amerikanske cheftræner.

Svær modstander

I sidste sæson stod Bakken Bears også i pokalfinalen, men dengang måtte aarhusianerne forlade Forum Horsens skuffede med sølvmedaljer. Svendborg Rabbits, der dengang havde Jimmy Moore ved roret, overraskede nemlig og slog de dominerende bjørne.

Basketligaen er i år historisk tæt, og Bakken Bears har ikke været dominerende på samme niveau som i sidste sæson på dette tidspunkt, men nu skal Jimmy Moore forsøge at gentage succesen fra sidste år, dog med et nyt hold, men den erfarne cheftræner er ikke i tvivl om, hvem favoritværdigheden ligger hos.

Bakken Bears har domineret dansk basket og er nærmest fast inventar i finaler, ligemeget om det er i en pokalfinale eller Basketligaen. Hvem vil du sige er favorit i pokalfinalen? 

“Bakken vil altid være favoritter lige meget hvad. Deres budget garanterer, at de kan have spillere af en særlig kvalitet. Et Bakken-hold vil altid have størrelse, talent, erfaring samt unge talenters ærgerrighed. Det er ligegyldigt, hvem Bakken møder i en finale, de vil altid være undertippet. Det er der ingen tvivl om. Vi er underdogs, men det er ikke noget, du tænker på,”

“Når du har spillere som Ryan Evans, Darko Jukic, Michel Diouf og Skyler Bowlin, for blot at nævne nogle, så hjælper det altid i en finale, fordi de har så meget erfaring. De yngre Bakken-spillere, der ikke har nær så meget erfaring, læner sig op ad disse spillere og kan blive klædt bedst muligt på til en pokalfinale, så jeg tror altid, at Bakken vil føle sig komfortable i sådanne situationer,”

“For os handler det om at få styr på nerverne og være fokuseret fuldt ud på dagen. Vi kender Bakken og deres historie og ved, hvad de i er i stand til, og vi har stor respekt for Bakken, så vi skal være den bedste version af os selv for at tage pokaltitlen,” siger Moore.

Randers Cimbria og Bakken Bears mødes i pokalfinalen i Forum Horsens den 25. marts med tipoff kl. 18:00.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Det danske dynasti har kvalificeret sig til Champions League-kvalifikationen, der finder sted i september.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Bakken Bears

På det personlige plan har han hevet flere priser hjem - og mandag aften gjorde han det så igen.

Bakken Bears

Bakken Bears blev budt op til dans i Næstved, men viste klassen og kunne dermed lade sig kåre som danske mestre.

Bakken Bears

Klubben fra Aarhus sikrede sig torsdag aften en sejr, der sender aarhusianerne på guldkurs.

Bakken Bears

Bakken Bears stod med ryggen mod muren mandag aften, og det håndterede aarhusianerne med bravour.

Basketligaen

Randers Cimbria har fundet klubbens nye træner, der er hentet hos liga-konkurrenterne.

Bakken Bears

Torsdag aften udspillede der sig et kæmpe drama i Basketligaen, da DM-finalerne blev fløjtet igang.