Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

EBAA

EBAA i pokalsemifinalen for andet år i træk

EBAA har været fremragende i deres første sæson i Basketligaen, og i pokalturneringen fortsætter de deres succes, hvor de søndag eftermiddag spillede sig i semifinalen for andet år i træk.

Sidste år overraskede EBAA alt og alle, da de fra en position i 1. division ekspederede ligaholdet Hørsholm ud af kvartfinalen, der netop selv havde sendt Team FOG Næstved ud i mørket. Denne gang var baggrunden en noget anden, men ikke desto mindre kunne EBAA glæde sig over en ny semifinaleplads efter sejren på 88-62 mod Stevnsgade.

De to hold fulgtes ad i kampens indledning, men et 7-0 run gav gæsterne et mindre forspring, der blev holdt første periode ud. EBAA var generelt skarpest i første halvleg, hvor David Kristensen alene med ni point i første periode havde sin andel i EBAAs føring. Midt i anden periode reducerede Stefan Jevric forspringet til seks point med en treer, men en stærk slutspurt til EBAA betød, at gæsterne var foran med 40-27 ved pausen.

Værterne var dog langt fra slået og kom ud med fornyet energi efter pausen. Et flot 14-0 run betød, at Stevnsgade fik deres første føring siden stillingen 5-4. Seks ud af de første syv skud blev ramt, hvor Viktor Lorentzen stod bag de syv af pointene. EBAA fik stoppet blødningen, og inden sidste periode var spændingen intakt med en føring på et point til EBAA.

Den føring tog Stevnsgade tilbage med en treer fra Lorentzen kort inde i fjerde periode, men så gik hjemmeholdet fuldstændigt i stå. Et 21-0 run til gæsterne chokerede værterne, der ikke kunne komme med et modsvar. Blot yderligere tre point blev det til i sidste periode for Stevnsgade, og EBAA kunne rejse hjem til Aarhus med 88-62 i bagagen.

Topscorer blev gæsternes David Kristensen med 22 point, mens holdkammeraten Jonas Frey Schaarup også ville være med helt fremme med 20 point. Begge spillede var 9/11 fra gulvet. Mest scorende for hjemmeholdet var endnu engang Stefan Jevric med 16 point.

Skrevet af

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

Andre artikler med dette emne

Nyhedsoversigt

Randers Cimbria er årets pokalmestre efter en vild kamp mod Bakken Bears, der endte 76-75 til Randers. Det er første gang nogensinde, at Randers...

Nyhedsoversigt

Bakken Bears og Randers Cimbria skal dyste om sejren i pokalturneringen i januar, efter de i weekenden sejrede i deres respektive pokalsemifinaler.

Basketligaen

BC Copenhagen er ude af pokalturneringen, efter de noget overraskende tabte på udebane mod Vejen Basketball.

Nyhedsoversigt

Det var første gang, at pokalturneringen skulle afgøres med det nye Final Four-format. Et format, der lige skal lande i basketball Danmark. Fullcourt snakkede...

Bakken Bears

Bakken Bears´ topscorer i søndagens pokalfinale mod Team FOG Næstved, Darko Jukic, var tydeligt skuffet, da Fullcourt.dk mødte ham efter finalenederlaget på 86-89.

Basketligaen

Det var en ærgerlig Skyler Bowlin Fullcourt.dk mødte efter søndagens pokalfinale, hvor Bowlin´s Bakken Bears blev slået af Team FOG Næstved.

Nyhedsoversigt

Glæden var ikke til at tage fejl af, da Fullcourts udsendte snakkede med Dan Pearson, om hans og holdets præstation, da de besejrede Bakken...

Horsens IC

Et lille skub i den rigtig retning er noget af det som Morten Bülow håber, bronzemedaljen kan gøre for Randers Cimbria. Læs mere om...