fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Bakken Bears er pokalmestre efter vanvittigt drama

Foto: Tom Andreasen

Lørdag eftermiddag tørnede rivalerne Bakken Bears og Horsens IC sammen i herrernes pokalfinale, og det var to tændte mandskaber, der indtog halvgulvet i Forum Horsens.

Bakken Bears kom til Horsens med et håb om at forsvare sidste sæson pokaltitel, mens Horsens IC var på jagt efter revanche ovenpå sidste sæsons nederlag i pokalfinalen til netop Bakken Bears. Det blev dog ej heller til en pokaltitel til Horsens IC i denne omgang. Aarhusianer kunne efter 40 minutter samt overtid kalde sig selv pokalmestre 2021.

Tempofyldt start

Årets pokalfinale fik sig en rodet og pointfattig start, hvor Bakken og HIC så ud til at se hinanden an. Stillingen halvvejs inde i første periode var 7-9 i Bakkens favør. Begge mandskaber var i den grad tændte, og man kunne tydeligt se, hvor ivrige de to rivaler var efter at komme godt fra land.

Men det var lige ved og næsten ved mange sekvenser, hvor hverken Horsens eller Bears formåede at få nettet til at blafre. En tæt og tempofyldt første periode sluttede 17-19.

Første halvleg var generelt præget af mange fejl og sløsede boldbesiddelser. Bakken Bears-stjernen, Q.J. Peterson, der har været så dominerende og garant for point i denne sæson, kom aldrig igang i første halvleg. Amerikaneren scorede blot to point i første halvleg.

Da Peterson ikke rigtig kom igang, steppede hans amerikanske kollege Deshawn Stephens op. Stephens spillede en god første halvleg i begge ender og var Bakkens klart stærkeste våben. For HIC var det David Efianayi, der trak det tunge læs. Den tidligere Bakken-spiller scorede 12 point i første halvleg og udfordrede Bakken-spillerne.

Stillingen i pausen var 36-35.

Spænding til det sidste

Ved indgangen til anden halvleg var Horsens IC-forspringet på et enkelt point. Anden halvlegs indledning var ligesom første halvleg meget tæt, men hen mod slutningen af perioden fik Horsens IC for alvor gang i pointproduktionen.

Med tre minutter tilbage af tredje periode lavede Horsens et ti points run, der gav dem et komfortabelt forspring. Stillingen var 59-51 på vej ind til fjerde periode. HIC vandt tredje periode 23-16.

Bakken Bears var i problemer. Horsens IC var i kontrol over kampen, men med tre minutter tilbage af kampen ramte Q.J Peterson et skud fra distancen, der fik Bakken foran for første gang i noget tid. De sidste par minutter af kampen var uhyre dyre for Horsens IC, der ellers havde sat sig i en fordelagtig position med den stærke tredje periode.

Men kampen var helt åben og skulle gå ned til det sidste sekund. Stillingen var 69-69, og Bakken havde bolden med få sekunder tilbage af kampen. Hele Bakken og Horsens-bænken sad på det yderste af deres stole og så Q.J Peterson sende en stepback treer afsted, der kunne give Bakken sejren. Det blev dog til en sløj afslutning, der resulterede i overtid.

Overtid

Årets pokalfinale endte i overtid, og hvilken overtids-periode det var. Overtiden bølgede frem og tilbage mellem de to rivaler, men Bakken Bears trak det længste strå. De Gule fra Horsens var ellers foran med fire med tre minutter tilbage, men en vigtig scoring af Thomas Lærke og et par mindst lige så vigtige rebounds af Deshawn Stephens gav sejren til Bakken Bears.

Kampen endte 80-82. Topscorer blev Deshawn Stephens med 26 point. Amerikaneren skød 11 for 11 fra gulvet og blev kåret som Finals MVP.

Horsens´ topscorer var David Efianayi med 23 point.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Anders Sommer tager skridtet direkte fra Basketligaen til EuroLeague.

Bakken Bears

Bakken Bears har forstærket truppen med amerikanske Sam Sherry, der kommer til klubben på en etårig aftale.

Bakken Bears

Bakken Bears må tage afsked med Urald King, der i næste sæson skal spille i den tyske Bundesliga.

Bakken Bears

Denver Nuggets indleder deres NBA Summer League-turnering den 10. juli, og det bliver med Bakken Bears´ Terrence Hargrove Jr på holdet.

Bakken Bears

Bakken Bears er godt igang med sammensætningen af næste sæsons trup. Fredag har de præsenteret 24-årige Tymu Chenery som ny spiller.

Bakken Bears

Bakken Bears har været på rov hos Horsens IC, hvor de har hentet Magnus Møllgaard.

Bakken Bears

Bakken Bears har været på rov i Island, hvor de har skrevet under med Stjarnan-stjernen Shaquille Rombley.

Bakken Bears

Torsdag aften kunne de ni-dobbelte forsvarende danske mestre, Bakken Bears, præsentere nyheden om, at den danske landsholdsspiller Sylvester Berg har skrevet under på en...