fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

AKS Falcon

AKS Falcon er årets pokalvindere

AKS Falcon er årets pokalmestre. Titlen kom i hus, efter de besejrede BMS Herlev med 90-54.

Foto: Tom Andreasen

Spændingen og nervøsiteten var til at mærke i Gentoftehallen fra både fans og spillere, da der søndag eftermiddag blev spillet pokalfinale mellem BMS Herlev og AKS Falcon. En pokaltitel var på spil, hvorfor der var pres på for begge hold, og det kunne da også mærkes i kampens første halvleg.

AKS Falcon gik ind til kampen som storfavoritter, hvilket man også får fornemmelsen af, hvis man kigger på ligatabellen. Her er Falcon-holdet suverænt på førstepladsen, mens BMS til sammenligning er nummer fire. Samtidig var det ligaens yngste hold imod et af ligaens mest erfarne, der søndag indtog halvgulvet i Gentoftehallen.

Efter 40 underholdende minutter var det de fremmødte AKS Falcon-fans, der kunne juble højest. Falcon besejrede BMS Herlev med 90-54.

Svær start for begge hold

Nogle kunne måske tro, at kampen allerede var afgjort inden startfløjtet, men kampen var derimod længe om at komme i gang.

Begge hold havde svært ved at finde momentum i deres angreb. AKS var gode til at finde hinanden og kom til gode chancer, men havde svært ved at få afslutningerne på plads. Gritt Ryder, som især mestrer skud fra distancen, havde gennem første halvleg da også svært ved at få skuddene til at sidde.

Til gengæld var de aggressive i forsvaret, hvilket medførte flere turnovers og brændte chancer for BMS. De havde ligeledes svært ved at få afslutningerne til at sidde, trods de spillede godt sammen. I første periode formåede AKS på et minut at lave ét fem points run. Det skulle næsten vise sig at være afgørende for kampen. Det bragte dem foran med 12 point, som BMS havde svært ved at indhente resten af kampen. Første periode sluttede 10-20 til AKS.

Gennem første halvleg var kampen mere eller mindre en ti points kamp i AKS’ favør. BMS kom ind i anden periode med fornyet energi og ramte også flere af deres skud. Især Ellen Iversen må siges, at have været BMS’ helt store profil i går. De led dog af mange turnovers, som AKS udnyttede, trods de stadig havde store problemer med afslutningerne – især fra distancen.

Første halvleg virkede derfor problemfyldt for begge hold, som kunne gå til pause med stillingen 26-36. Falcon havde en fin føring på ti point, men det var ikke fordi, det kørte som smurt for dem.

AKS løb fra BMS – og med sejren

I anden halvleg steg både tempoet i kampen og scoringsprocenten. Tredje periode indebar mange ligheder fra første halvleg. AKS begyndte at drive mere mod kurven, hvilket fik bragt dem på linjen, som ofte endte til deres fordel.

Det var først i fjerde periode, at kampen for alvor viste, hvor stærkt et hold AKS Falcon er. De scorede 32 point alene i løbet af kampens sidste periode. Deres skud fra distancen var endelig begyndt at sidde, hvilket var afgørende, da deres komfortable føring til BMS kun blev større.

Generelt havde de fået mere momentum i begge ender. De startede perioden med at lave et 13-points run på BMS, hvorefter stillingen stod 46-71. Dette må siges at have afgjort kampen, da det var en for stor mundfuld for BMS at indhente 25 point.  De virkede trætte, hvilket kunne ses både i forsvaret og angrebet.

Det stoppede dog ikke AKS, som lavede endnu et dobbeltcifret run i form af 11 point. Hertil kunne man bare vente på at det sidste minut rendte ud. Der var allerede stor glæde at spore fra AKS’ bænk og fans, som igennem hele kampen, havde heppet trofast på deres kvindehold.

Falcon vandt pokalfinalen overbevisende med 90-54.

Første titel for AKS

BMS spillede en stor kamp, men kunne ikke helt følge med det rutinerede hold fra Frederiksberg. Det er AKS Falcons første titel, siden den ´nye udgave´ af klubben så dagens lys, da Ajax København Sportsgymnasium, Ajax København og Basketballklubben Falcon indgik et samarbejde sidste sommer.

Gritt Ryder blev velfortjent kampens Most Valuable Player med 22 point, seks rebounds, fem assists og tre steals.

Vi har set rigtig meget video på BMS, og vi kender dem godt. Men vores koncept fungerede egentlig rigtig godt mod dem, og så var det bare om at tro på det og tro på hinanden og så bare give den gas,” sagde Gritt Ryder til Fullcourt.dk. efter årets pokalfinale.

”Jesper sagde til os inden kampen, at vi bare skulle nyde det og være i momentet, for det er sjældent, at man får lov til at spille for så fuld en hal i Danmark,” sagde hun videre.

Annonce
Annonce

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Andreas Mortensen og Johan Kyed Jensen fortsætter for BMS Herlev, der nu har fire spillere på plads til næste sæson.

Basketligaen

Danijel Marsenic og Mile Nedic fortsætter endnu en sæson i BMS Herlev-trøjen.

Basketligaen

22-årige Leonardo Carlino har skrevet under på en kontrakt med Horsens IC.

BMS Herlev Wolfpack

Rebecca Viehweg skal efter sommerferien spille for Bella Vista College Prep.

BMS Herlev Wolfpack

Miguel López Ventosa er ny cheftræner for BMS Herlev i Kvindebasketligaen.

AKS Falcon

AKS Falcon-spilleren Signe Bang skal efter sommerferien på college hos Roane State Community College.

Basketligaen

Denne uge står på Fullcourt Awards, og i dag er det tid til kåringen af prisen “Most Improved Player”. Vinderen af prisen er BMS...

AKS Falcon

Denne uge står på Fullcourt Awards for Kvindebasketligaen, og vi er nu nået til den sidste pris Most Valuable Player, der går til AKS...