Mellemspillet er ved at være godt i gang. Og fans af Basketligaen har været forkælet i første del af mellemspillet. Kampen mellem Team FOG Næstved og Svendborg Rabbits var ingen undtagelse. Det var en meget intens og lige kamp, der blev spillet i Hal 1, men i sidste ende stod hjemmeholdet med en sejr og to ekstremt vigtige point. Slutresultatet lød på en 91-75 sejr til Team FOG Næstved.
Det var Næstveds nummer 3, der sluttede som topscorer. Che Bob spillede en super flot kamp, hvor han lavede 22 point og hev 9 rebounds.
Tæt kamp i top fire
Med to point til Næstved rykkede de tilbage ind i top fire, men den er uhyrlig tæt lige nu, så der er fem super vigtige runder tilbage. Svendborg, Horsens, Næstved og Randers er dem, som lige nu skal kæmpe om de tre sidste pladser slutspillet, hvor Bakken Bears allerede har sat sig solidt på førstepladsen i top seks holdenes slutspil.
- Bakken Bears – 44 point
- Svendborg Rabbits – 32 point
- Horsens IC – 30 point
- Team FOG Næstved – 30 point
- Randers Cimbria – 28 point
- Bears Academy – 14 point
Jeg hedder Rasmus, og jeg er Fullcourts Basketligaen-redaktør. Jeg brænder for dansk basketball og kan oftes finde i de danske basketballhaller, når der er kamp. Når jeg ikke ser basketball, så læser jeg Journalistik på Syddansk Universitet.