Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Sikker udebanesejr til Bakken Bears

Bakken Bears slog onsdag aften BMS Herlev med 78-110. Selvom Bakken kun havde tre spillere med på bænken, så var de for stærke imod det unge Herlev-hold.

Foto: FIBA Europe Cup - fiba.basketball

Bakken Bears var taget øst for storebælt til deres næstsidste kamp i 2021. Modstanderne var BMS Herlev, som kun havde denne ene kamp tilbage. Kampen forløb fuldstændig som man kunne forstille sig. Bakken Bears udspillede Herlev i alle fire perioder, og kampen var afgjort efter de første 20 minutter. Bakken Bears vandt kampen med 32 point og kunne tilføje endnu en sejr til deres flotte 2021. Kampen sluttede 78-110 til bjørnene.

I første periode fik hjemmeholdet en god start. Det lykkedes dem at holde de forsvarende mestre bag sig i det meste af perioden. Begge hold byttede føringer, men til sidst fik Bakken Bears sat BMS Herlev af. Da første periode var slut, stod den 17-26 til Bakken Bears.

Anden periode startede der, hvor første periode sluttede. Bakken Bears spillede deres spil, og de fik udbygget føringen yderligere. Kigger man på, hvor mange point holdene scorede i perioden, så var kampens to første perioder næsten identiske. Bakken Bears leverede 28 point i anden periode, mens Herlev lavede 17 point ligesom i første periode. Med den målscorer i anden periode, sluttede den med en 20-pointsføring til Bakken Bears. Holdene gik til pause med stillingen 34-54 til Aarhusianerne.

Bakkens nummer 25, Travis Taylor, leverede en vild statistik i kampens to første perioder. Han tog imponerende 12 rebounds i kampens første 20 minutter.

Bomstærke Bakken

I de to sidste perioder var det tydeligt, hvor stærkt et mandskab Bakken Bears er. Selvom de spiller mod det yngste hold i Basketligaen, spiller de så godt basketball, at de færreste hold ville kunne hamle op med dem. Godt nok fik Bakken Bears ikke gang i treerne i kampens sidste perioder, men de var dominerende inde under kurven.

20-pointsføringen fra periode et og to var blevet udbygget yderligere, og Bakken Bears sluttede kampen med en magtdemonstration af en sejr. Holdet fra Aarhus vandt 78-110.

Ikke overraskende blev det en Bakken-spiller, som blev topscorer i kampen. Det blev Tylor Ongwae med 20 point i kampen. Men Herlevs nummer tre Andreas Mortensen, fulgte også godt med Ongwae. Mortensen sluttede med 19 point.

Jeg hedder Rasmus, og jeg er Fullcourts Basketligaen-redaktør. Jeg brænder for dansk basketball og kan oftes finde i de danske basketballhaller, når der er kamp. Når jeg ikke ser basketball, så læser jeg Journalistik på Syddansk Universitet.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Formstærke Horsens IC gæstede onsdag aften BK Vejen, hvilket østjyderne gjorde med bravur.

Bakken Bears

Bakken Bears sikrede sig en vigtig sejr i FIBA Europe Cup efter overtime. Det var holdets anden sejr i gruppespillet, og aarhusianerne rykker dermed...

Basketligaen

Mandag aften mødte BK Vejen overmagten, da de tog imod Basketligaens tophold, Team FOG Næstved, hjemme i Vejen Idrætscenter.

Basketligaen

Opgøret mellem BK Vejen og oprykkerne fra Gladsaxe Basketball udviklede sig som en jævnbyrdig affære lige indtil, at gæsterne bed fra sig.

Basketligaen

Torsdag aften stod på endnu et opgør i Basketligaen, da Horsens IC og Holbæk-Stenhus stødte hovederne sammen i Jylland, hvor hjemmeholdet sikrede sig sin...

Bakken Bears

I uvante rammer kom Bakken Bears tilbage på sejrssporet med en 78-73-sejr over Lions de Genève i FIBA Europe Cup.

Bakken Bears

Bakken Bears' første kamp i FIBA Europe Cup bar præg af et velspillende portugisisk mandskab, der for første gang i tre forsøg vandt i...

Basketligaen

Lørdag eftermiddag led BMS Herlev endnu et nederlag, da BK Vejen gæstede Herlev Hallerne og sejrede.