En af landsholdets profiler, Sebastian Åris, har udnyttet dagene mellem kampene i EuroBasket præ-kvalifikationen til at finde sin nye klub.
Den spanske klub, Club Básquet Coruña SAD, har i dag offentliggjort, at den tidligere Svendborg Rabbits-stjerne er ny mand i den spanske klub. Han har skrevet under på en et-årig kontrakt med den spanske arbejdsgiver.
I den forgangende sæson spillede Åris for Kaposvari KK, der spiller i den bedste ungarske liga. Den danske profil spillede en flot sæson for Kaposvari KK, hvor det blev til 15,3 point, 3,8 rebounds og 3,5 assists per kamp.
Bomstærk liga
Nu skal han til Spanien, hvor Club Básquet Coruña SAD blev holdet, som fik den dygtige spilfordeler på holdkortet. Klubben spiller i den andenbedste spanskerække, som er en meget konkurrencedygtig liga, hvor flere danske spillere også har spillet. Sebastian Åris kommer til at møde Kevin Larsen i den kommende sæson, som spiller for Movistar Estudiantes.
I den seneste landskamp lavede Sebastian Åris 10 point, 4 rebounds, 4 assists og stjal bolden 2 gange i kampen mod Schweiz.
Jeg hedder Rasmus, og jeg er Fullcourts Basketligaen-redaktør. Jeg brænder for dansk basketball og kan oftes finde i de danske basketballhaller, når der er kamp. Når jeg ikke ser basketball, så læser jeg Journalistik på Syddansk Universitet.