20.105
Så mange dribler rundt med den brune læderbold i Danmark. Det er det højeste medlemstal i dansk basketball nogensinde. Tallene kommer fra Dansk Idrætsforbund, der hvert år offentligøre, hvor mange medlemmer, som er i de forskellige specialforbund.
Bare fra 2021 til 2022 er medlemstallet steget med 2313 nye medlemmer en af de 177 forening, som har basketball på programmet, viser tal fra DIF.
Tallene fra DIF viser også, at det er niende år i træk, at medlemstallene stiger i dansk basketball.
Thomas Johansen, som er udviklingschef i Dansk Basketball Forbund, har udtalt sig om de flotte medlemstal til DBBFs pressemeddelse.
“I dag har vi opnået en kæmpe milepæl i dansk basketball med mere end 20.000 medlemmer. Dette kan vi takke vores mange klubber for, som er fyldt med frivillige ildsjæle, der hver dag kæmper for at udvikle klubberne og udbrede basket i Danmark. Udover klubberne har vi også nogle meget vigtige samarbejdspartnere i BørneBasketFonden og DGI Basketball, som har bidraget til at flytte basketbolden ind i nye omgivelser bl.a. i folkeskolerne, hvor flere børn har fået øjnene op for vores fantastiske sport,” fortæller Thomas Johansen til DBBFs pressemeddelelse.
Store begivenheder på vej
Thomas Johansen håber ikke udviklingen har toppet endnu. For der kommer en del store basketball begivenheder på dansk grund de kommende år.
“Jeg er meget spændt på at se, hvor vi bevæger os henad de næste par år, når vi sætter endnu flere projekter i søen bl.a. et EM i 3×3 på dansk jord, som gerne skal være med til at sikre at endnu flere får interesse for basketball,” siger Thomas Johansen til DBBF.
Den største aldersgruppe, som spiller basketball i danmark, er børnene mellem syv og tolv år. Der er 7093 i den aldersgruppe, som spiller basketball, hvilket svarer til 35 procent af alle medlemmerne.
Jeg hedder Rasmus, og jeg er Fullcourts Basketligaen-redaktør. Jeg brænder for dansk basketball og kan oftes finde i de danske basketballhaller, når der er kamp. Når jeg ikke ser basketball, så læser jeg Journalistik på Syddansk Universitet.
