fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Holbæk-Stenhus

Rasmus Blak i Spanien: Hårdtkæmpende med store ambitioner

Rasmus Blak var en Holbæks helt store profiler i deres første sæson i Basketligaen. Efter en sæson for klubben i Basketligaen, skiftede han Danmark ud med Spanien. Nu løber han rundt i LEB Silver, hvor der skal kæmpes lidt ekstra for minutterne.

Foto: Matthias Storgaard - Stuntdouble Media

Han scorede Holbæk-Stenhus’ første point i Basketligaen, da de spillede deres første kamp i landets bedste række. Han sluttede sæsonen som deres topscorer, og den spiller med flest rebounds for Holbæk-Stenhus, da de havde spillet den sidste kamp i debutsæsonen. Det blev også Rasmus Blaks sidste sæson i Basketligaen i denne omgang.

Han valgte at prøve lykken, da han takkede af i Holbæk-Stenhus og flyttede adressen til Spanien, hvor han fik en kontrakt med den spanske klub Iraurgi SB, der spiller i den tredjebedste liga i Spanien.

Tiden var inde

Det blev kun til to sæsoner i Basketligaen for Rasmus Blak, der spillede for Team FOG Næstved, inden han rykkede til Holbæk-Stenhus, men nu var tiden inde til at prøve sig af i Spanien.

“Jeg synes, at det var skridtet videre. Jeg havde også snakket med Matias Camino, som trænede mig i Holbæk, og han var enig med mig. Han syntes også, at hvis jeg skulle tage ud, så skulle det være nu, imens jeg stadig var ung. Så fik jeg et godt tilbud, og så valgte jeg at at tage afsted,” fortæller Rasmus Blak til Fullcourt.dk.

Selvom Rasmus Blak kun var i starten af sin basketballkarriere, så var det ikke hans første tur til Spanien. Der var dog bare en anderledes detalje med denne gang.

“Jeg havde jo været afsted til Spanien en gang før, da jeg spillede i Sevilla, men nu var det første gang som professionel,” siger Rasmus Blak til Fullcourt.dk.

Mere taktisk

Forskellen på spillestilen, når man kommer fra dansk til spansk basketball var selvfølgelig noget, som Rasmus Blak lige skulle vænne sig til, men den spillestil var alligevel ikke så fjern for ham igen.

“Det er meget mere taktisk. Selvom jeg kommer fra et set-up i Holbæk, hvor vi spiller med spansk spillestil, på grund af Matias Camino, så er det en anden type spil hernede. Det er fysisk og mere én mod én i Danmark, hvor hernede er det mere hurtigt og taktisk spil,” fortæller Rasmus Blak til Fullcourt.dk.

Velkommen fra start

Lige fra dag et har den tidligere Holbæk-profil følt sig velkommen i klubben, som har gang i et projekt, som passer godt til den unge danskers planer ved skiftet til varmere himmelstrøg. Så starten kunne næsten ikke have været bedre.

“Den har været god. De har taget godt imod mig. Det er en supergod klub. De er rykket ned fra LEB Gold sidste år, så det er en klub, som har prøvet at være deroppe før, og som i den her sæson tænkte, at de ville udvikle mange af deres unge spillere. Det har været rigtig fedt. Det er nogle gode trænere og nice holdkammerater,” siger Blak til Fullcourt.dk.

Kamp om minutterne

Hos Holbæk-Stenhus var han en af de første på holdkortet, når deres startende fem skulle findes. Det har dog ikke været helt det samme i den spanske klub. Det er lidt flere om pladserne, og man må vise sig frem i kampen om de dyrebare minutter på banen.

“Det er selvfølgelig noget man lige skal vænne sig til, men det er også meget fedt, fordi man kan igen komme til det punkt, hvor man skal kæmpe for minutterne og gøre sig fortjent til at få minutterne,” fortæller Rasmus og uddyber.

“Men det gør også, at hvis man har en off-day, så er der andre, der kan steppe op, hvis man har en lidt mindre rolle, men det gør selvfølgelig også, at man virkelig skal kæmpe til hver træning og hver kamp for at gøre sit bedste for at kunne få spilletid, og det synes jeg også er fedt,” siger Blak til Fullcourt.dk.

Oprykningsdrømme

Når man spiller i en klub, der er rykket ned i den tredjebedste liga i Spanien, så er oprykningsdrømme noget man tænker over, og det gør Rasmus Blak også, men han tænker også på sin egen videreudvikling af ham som professionel basketballspiller.

“Lige nu ligger vi på en delt fjerdeplads efter de første otte kampe, så vi må se, hvordan det bliver, men når vi kommer til slutspillet, så kunne det selvfølgelige være fedt at rykke op med Iraurgi. Men ellers så er jeg åben for mange ting. Jeg tager selvfølgelig en kamp ad gangen for at være jordnær, men jeg har altså forventninger til mig selv, og jeg har nogle mål for, hvor jeg gerne vil hen. Jeg vil gerne tage et skridt ad gangen op igennem ligaerne. Det kunne være megafedt, men jeg tager den en kamp ad gangen,” fortæller Rasmus Blak til Fullcourt.dk.

I Rasmus Blaks første otte kampe for Iraurgi S.B. har han spillet 22 minutter per kamp, hvor han i snit har lavet 7,5 point og 3,5 rebounds.

 

Jeg hedder Rasmus, og jeg er Fullcourts Basketligaen-redaktør. Jeg brænder for dansk basketball og kan oftes finde i de danske basketballhaller, når der er kamp. Når jeg ikke ser basketball, så læser jeg Journalistik på Syddansk Universitet.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Bakken Bears har mandag offentliggjort, at de er gået ind i det internationale samarbejde ´Lucentum Basketball Hub´, som den spanske klub HLA Alicante står...

Basketligaen

Team FOG Næstved må sige farvel til amerikanske Max Rice, der har ønsket at vende hjem til USA.

Bakken Bears

Efter et meget tæt opgør mod Randers Cimbria sluttede Bakken Bears kampen af med manér, hvilket sikrede dem en flot sejr på 81-93.

Basketligaen

Team FOG Næstved sikrede sig en flot sejr torsdag aften, da de efter overtid besejrede Randers Cimbria med 114-109.

Nyhedsoversigt

Svendborg Rabbits er fortsat ubesejret i sæsonen, efter de lørdag slog Holbæk-Stenhus på hjemmebane.

Basketligaen

Trods en flot første halvleg led Bears Academy lørdag eftermiddag et nederlag til Randers Cimbria på 93-73.

Basketligaen

En stor fjerde periode af Svendborg Rabbits sikrede dem en hjemmebanesejr på 76-74 mod Randers Cimbria.

Bakken Bears

Bakken Bears hentede sæsonens første sejr, da de gæstede Holbæk-Stenhus. Kampen endte 77-103 i Bakkens favør.