fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

NBA

Oversigt over NBA All Star-weekenden

Den famøse All Star-weekend nærmer sig, og her kan du få et overblik over de vigtigste begivenheder, og hvornår de kan ses.

Foto: Erik Drost - Flickr

I morgen bliver den store All Star-weekend skudt i gang i Utah, og den varer til og med søndag nat.

Det kan derfor være en god idé at undgå at lægge de store planer lørdag og søndag morgen, samt overveje dine muligheder for at have en lidt søvnig mandag.

Der er nemlig som sædvanligt det helt store show planlagt.

Her kan du få et overblik over de største begivenheder, og hvornår de vil blive sendt i dansk tid.

De største begivenheder vil blive vist på TV2 Sport, hvor de resterende vil kunne findes med NBA League Pass.

Annonce. Scroll for at læse videre.

Fredag d. 17. februar (Natten til lørdag)

Kl. 1:00 – NBA All Star Celebrity Game

Traditionen tro kommer der fredag til at være det såkaldte “Celebrity Game”. Her konkurrerer kendte personer, som vil forsøge at vise deres basketballevner.

Kampens trænere er NBA-legenden Dwyane Wade og Utah Jazz-guvernør Ryan Smith.

Blandt kampens kendisser finder man NFL-stjernen DK Metcalf, musiker og skuespiller Janelle Monae, rapper 21 Savage og mange flere.

Kampen vil blive vist på amerikansk tv (ESPN), og den kan ses på NBA-appen med NBA League Pass.

Kl. 3:00 – Jordan Rising Stars

For andet år i træk kommer Rising Stars-kampen til at være i et format med tre kampe i alt, hvor fire hold kæmper om at vinde det hele.

Holdene består af første- og andetårs spillere fra NBA, samt spillere fra NBA G-league.

De fire trænere er de tidligere NBA-stjerner; Pau Gasol, Deron Williams, Joakim Noah og Jason Terry.

Annonce. Scroll for at læse videre.

De tre første deltog i en draft med alle de unge NBA-spillere, mens Jason Terry har fået opgaven at være træner for G-league’s repræsentanter.

Kampen vil blive vist direkte på TV2 Sport.

Herunder kan du se, hvordan holdene har fordelt sig.

 

Annonce. Scroll for at læse videre.

Lørdag d. 18. februar (Natten til søndag)

Kl. 2:00 – Skills Challenge, 3-point Contest og Slam Dunk Contest

Lørdag kan nogle år være mindst lige så underholdende som søndag i en All Star-weekend. Udvalgte spillere har mulighed for at vise specifikke talenter og atletiske evner.

Alle begivenhederne vil blive vist direkte på TV2 Sport.

Nattens første begivenhed er en Skills Challenge, hvor forskellige typer af spillere bliver udfordret i forskellige facetter af spillet.

Her skal de både vise deres evne til at skyde, aflevere, drible og afslutte.

Der er opdelt tre hold, som sammen skal forsøge at slå de andre. Det første hold er de succesfulde Antetokounmpo-brødre (Aka. Antetokounmbros); Giannis, Thanasis og Alex.

Annonce. Scroll for at læse videre.

Hjemmebaneholdet, Utah Jazz, er her repræsenteret af Jordan Clarkson, Walker Kessler og Colin Sexton.

Det sidste hold består af rookies, og det bliver ikke meget bedre inden for denne kategori. Tre ud af de første fem valg i 2022-draften er med; Paolo Banchero fra Orlando Magic, Jabari Smith Jr. fra Houston Rockets og Jaden Ivey fra Detroit Pistons.

Efterfølgende bydes der på 3-pointskonkurrence. Her skal nogle af NBA’s bedste skarpskytter konkurrer i det, der fortsætter med at være en central del af spillet i NBA.

Her konkurrerer man ikke blot med de andre deltagere, men man konkurrerer også med historien. Stephen Curry har rekorden i det nye 40-pointsformat, hvor han fik 31 point i 2021.

Annonce. Scroll for at læse videre.

Stjernespillere som Damian Lillard, Jayson Tatum og Tyrese Haliburton er med i år.

Den sidste begivenhed lørdag nat er måske også den, der er det meste hype over. Slam Dunk Contest har adskillige gange bragt nogle af de mest ikoniske øjeblikke i NBA-historien.

Det har dog også ofte skuffet på grund af de høje forventninger, men hvert år kan man få lov til at håbe på at se noget, man aldrig har set før.

Annonce. Scroll for at læse videre.

Der er ingen i verden, der kan løfte sig fra gulvet som NBA’s højtflyvende spillere, og det er altid spændende at se nogle skubbe grænserne for, hvad der er muligt.

De fire spillere, der skal leve op til det store pres i år er: Kenyon Martin Jr. fra Houston Rockets, Mac McClung fra G-league’s Delaware Blue Coats, Trey Murphy III fra New Orleans Pelicans og Jericho Sims fra New York Knicks.

Søndag d. 19. februar (natten til mandag)

Kl. 1:30 – All Star-kaptajnerne Giannis og Lebron drafter deres hold

For første gang nogensinde vil de to kaptajner for All Star-holdene vælge deres hold direkte kort før kampen skal spilles. Derfor er der, ifølge NBA, ingen der ved, hvem der skal spille for hvilket hold før på søndag.

Annonce. Scroll for at læse videre.

Det kan potentielt bringe fantastisk underholdning og drama til kampen, så det bliver spændende at se, hvordan det udfolder sig.

Det er Giannis Antetokounmpo og Lebron James, der skal agere “første- og andenvælger”, ligesom de stod i en skolegård. I dette tilfælde er der dog ingen dårlige valg, men der kan stadigvæk komme sure miner efterfølgende.

Det vil blive vist direkte på TV2 Sport.

Herunder kan man se de mange stjernespiller, der kan vælges imellem på søndag. De skadede spillere kommer desværre ikke til at deltage.

Kl. 2:30 – NBA All Star-kamp

Det er selvfølgelig All Star-kampen som de fleste glæder sig mest til. Det er de største stjerner, NBA har at byde på, som tørner sammen i et episk opgør.

Boston Celtics’ cheftræner, Joe Mazzula, skal være træner for Team Giannis, og Denver Nuggets’ Michael Malone skal tage styringen for Team Lebron.

Kampen byder altid på lækkerier i form af vilde højdepunkter og underholdning. Bekymringen vil altid være, om spillerne tager kampen seriøst nok, eller om det bare bliver til fjolleri.

Annonce. Scroll for at læse videre.

Mange mener, at det har været bedre i de seneste år, og det kan have noget at gøre med ændringen i formatet. I de første tre perioder spiller holdene om en pengepræmie, der går til en udvalgt donation. Derefter spiller de i fjerde periode efter en bestemt score (det førende holds score + 24 – til ære for Kobe Bryant).

Derfor vil kampen uanset hvad blive afgjort med et enkelt skud, og det har før tilføjet intensitet til kampen, særligt defensivt.

Kampen vil naturligvis også kunne ses på TV2 Sport.

Jeg er 23 år gammel og er NBA-redaktør på siden. Ved siden af læser jeg journalistik på Roskilde Universitet.

Andre artikler med dette emne

LA Lakers

Basketballikonet LeBron James skrev endnu en gang historie, da han som den første nogensinde passerede 50.000 point i NBA i Lakers’ sejr over Clippers.

Dallas Mavericks

Luka Doncic slog sin gamle klub, da Los Angeles Lakers besejrede Dallas Mavericks med 107-99.

NBA

Det franske megatalent Victor Wembanyama meldes torsdag aften færdig for denne NBA-sæson på grund af en form for blodprop i højre skulder.

Los Angeles Lakers

Mandag nat dansk tid fik superstjernen Luka Doncic endelig debut, efter at han den 2. februar ufrivilligt blev en del af det, der er...

Atlanta Hawks

Trae Young skal erstatte Giannis Antetokounmpo, der ikke kan deltage i årets All-Star-turnering på grund af en skade i venstre læg.

Analyser

Onsdag aften blev NBA-verdenen endnu en gang rystet af et blockbuster-trade, der sendte Jimmy Butler til Golden State Warriors. Miami Heat modtog til gengæld...

Analyser

Et blockbuster-trade mellem Dallas Mavericks og Los Angeles Lakers fik fans og eksperter til at tabe kæben. Doncic kom til Lakers i bytte for...

Milwaukee Bucks

Giannis leverede intet mindre end en triple-double da Milwaukee Bucks besejrede Oklahoma City Thunder i finalen i årets NBA Cup.

Annonce