Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Los Angeles Lakers

Los Angeles Lakers brillerer i Luka Doncics debut

Mandag nat dansk tid fik superstjernen Luka Doncic endelig debut, efter at han den 2. februar ufrivilligt blev en del af det, der er blevet kaldt det største trade i NBA-historien. Her skiftede Doncic sine vante rammer hos Dallas Mavericks ud med sine nye arbejdsgivere – Los Angeles Lakers.

Foto: fiba.basketball

Rampelyset var rettet mod én bestemt person i aftenens NBA-opgør mellem Utah Jazz og Los Angeles Lakers – og for en gangs skyld var det ikke LeBron James.

Det var nemlig den slovenske superstjerne Luka Doncic, der fik sin debut i “City of Angels”. Iført ens trøjer – alle med nummer 77 på ryggen – kunne hjemmeholdets fans således byde velkommen til Luka Doncic, der var aftenens absolutte hovedperson. Presset fra omverdenen kunne også mærkes en smule op til kampen, udtalte Luka Doncic efter slutfløjtet:

“It was special the way they received me. It was amazing to see. I was a little nervous before. I can’t remember the last time I was nervous before the game, but once I stepped out on the court it was fun being out there again. It felt amazing.” 

Den 25-årige guard var – nok ikke tilfældigt – den sidste af de fem startende Lakers-spillere, der blev råbt op af hallens speaker, og man kunne næsten fornemme fansenes begejstring for deres nye stjerne helt hjemme i stuerne.

Luka Doncic gjorde samtidig med sin debut for Los Angeles Lakers også comeback efter en længere skadesperiode i læggen, som han pådrog sig i en kamp første juledag. Derfor var det også en lidt rusten Dončić, Lakers-fansene fik at se mod Utah Jazz.

Inden mandag nat havde Luka Dončić været en del af Los Angeles Lakers i ni dage, men den periode føltes næsten uvirkelig, da L.A.’s nyeste stjerne havde været ude med en lægskade.

Selv efter en pressekonference, en trøjepræsentation og at have set Anthony Davis trække i Mavericks-trøjen, virkede det stadig som en kollektiv feberdrøm, vi alle delte.

Der er ingen chance for, at Dallas Mavericks virkelig sendte Luka Doncic til Lakers, vel?

Hvis nogen stadig havde tvivl om, hvorvidt dette faktisk var virkelighed, blev de visket væk mandag aften. Nu fuldstændig restitueret og faldet til i sit nye hjem, trak Doncic i den lilla og gyldne Lakers-trøje, og selvom statistikkerne ikke var prangende, formåede han og hans nye hold at levere et show.

Lakers cruisede til en 132-113-sejr over bundholdet Utah Jazz, og Luka Doncic leverede 14 point, fire assists og fem rebounds på 23 minutter. Det var, hvad vi må formode, den første af mange, mange sejre for Luka Doncic som spiller hos Los Angeles Lakers.

Det har kun været én kamp, men Luka Doncic og Lakers gav os det første glimt af, hvad resten af sæsonen kan bringe for mandskabet.

Næste gang man kan se Luka Doncic og Los Angeles Lakers i aktion, er torsdag nat kl. 03:00 dansk tid, når de møder et Utah Jazz-mandskab, der søger revanche, i Crypto.com Arena i Los Angeles.

 

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...

Atlanta Hawks

Atlanta Hawks sender Trae Young til Washington Wizards i bytte for CJ McCollum og Corey Kispert.