fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Nyhedsoversigt

NBA lagkagen: Optakt til 2020-21 sæson

Om få dage starter 2020-21 sæsonen. Mens du venter, og formentlig sidder med rødkål på kinderne og flæskesvær i håret til julemiddagen, kan du passende varme op med Fullcourts uforpligtende lagkage-rangering af samtlige 30 hold.

De'Aaron Fox
CREDIT: Flickr.com - Ennoti

Sidste sæsons højdepunkter er stadig friske i vores erindringer. Lebron James vandt sin fjerde ring, LA Clippers smed en 3-1 føring og San Antonio Spurs missede slutspillet for første gang i 23 sæsoner. Efter en hektisk og atypisk off-season nærmer vi os igen en ny sæson, med Golden State Warriors og Brooklyn Nets som første mandskaber i ilden den 22. december.

For nogle hold vil det være første gang i ni måneder at de spiller en betydningsfyld kamp, mens andre kun har haft to måneders pause.

Undertegnet og NBA redaktøren, Mathias Deleuran, har taget spåkonehatten på og anbragt bagdelen i klaskehøjde. Samtlige 30 hold er blevet inddelt i seks lag, alt efter deres chance for titlen. Vi starter selvfølgelig i bunden af lagkagen, med det ´nødvendige´ fyld, og arbejder os langsomt op igennem lagene, indtil vi når det lækre topping.


Hvornår kommer draften?

Cleveland Cavaliers

New York Knicks

San Antonio Spurs

Oklahoma City Thunder 

Detroit Pistons

(Nikolai Krogh)

I det nederste lag finder vi et samsurium af afdankede All-star spillere, unge uforløste talenter og ubalancerede trupper.

Cleveland Cavaliers og San Antonio Spurs lander i kategorien med afdankede All-star spillere. DeMar DeRozan har rundet de 31 år, og besidder stadig ikke et trepointsskud. LaMarcus Aldridge har mistet evnen til at bevæge sig sidelæns, og viser for alvor svaghedstegn i defensiven. Kevin Love er konstant skadet, og Andre Drummond er en formidabel rebounder, men formidabel ringe på alle andre parametre.

Begge hold gør klogt i at udvikle de unge talenter, tabe kampe og annoncere udsalg på de aldrene stjerner.

Udsalget er til gengæld sluttet i OKC, hvor kisten med draftpicks er fyldt til randen. Holdet har en række unge potente spillere, anført af Shai Gilgeous-Alexander. Spilletid og kamperfaring er den vigtigste ingrediens for disse spillere. De vil formentlig tabe en del kamp, men uanset hvad står de med store chancer for et højt draftpick til sommer.

I Knicks er alt som det plejer. En ny træner, ingen store free-agents er kommet til og holdet virker tilfældig sammensat. Om Tom Thibodeau kan sætte retning på franchiset, må tiden vise. R.J Barret, Kevin Knox, Mitchell Robinson og Julius Randle er respektable NBA-spillere med nogenlunde talent, men de mangler stadig at vise fremgang som hold.

Blake Griffin er på få år gået i glemmebogen, trods en all-star plads i 2018-19 sæsonen. Ledelsen i Detroit Piston virker også til at have glemt Blake, ved at hente en række uvæsentlige big-men. Der er unge potentielle stjerne på holdet, men kan de få spilletid foran de aldrende stjerner? Vælg dem ikke som et leaguepass hold – medmindre du har Derrick Rose kært.

Måske næste år

Memphis Grizzlies

Sacramento Kings

Chigago Bulls

Charlotte Hornets 

(Nikolai Krogh)

Hvert af disse hold har et fælles tema: De er under genopbygning med unge potente guards som fundamentet.

Sacramento har efterhånden brugt 14 år på at finde de rette spillere, så de igen kan være et relevant slutspilshold. Holdets point guard, De’Aaron Fox, skal i gang med sin fjerde sæson, og mange forventer at han tager det næste skridt mod stjernestatus. Desværre er Western Conference ubarmhjertig i år, og med en halvlunken frontcourt, samt en utilregnelig ledelse, må Sacramento vente atter et år med slutspilskampe.

Memphis Grizzlies er ligeledes ramt af det høje niveau i Western Conference. Men med en kommende superstjerne i Ja Morant har Memphis ikke travlt, og kan bruge den kommende sæson som værdifuld kamptræning.

I Eastern Conference forsøger Chigago Bulls og Chalotte Hornets at få brikkerne til at passe sammen. Fundamentet er efterhånden på plads, men der mangler en fælles retning eller et fast spilsystem.

I Chigago har de endelig fået ny cheftræner, og forhåbentlig kan cheftræneren, Billy Donovan, få spillerne til at forsvare som én enhed. Hornets virker, for første gang i lang tid, som et spændende hold med tilgangen af LaMelo Ball og Gordan Hayward. Holdet skal dog først finde hinanden, men brikkerne er på plads, og hvem ved, måske bliver det allerede til sluspilskampe i år.

Play-in hold

(Houston Rockets)

Phoenix Suns

New Orleans Pelicans

Minnesota Timberwolves

Indiana Pacers

Orlando Magic

Atlanta Hawks 

(Nikolai Krogh)

Styrkeforholdet mellem de to Conferences kommer for alvor til udtryk i dette lag. Derfor opdeles holdene i deres respektive Conference.

Western Conference 

Med implementeringen af Play-in formatet (læs mere her), er konkurrencen for playoffpladserne yderlig skærpet.

Houston Rockets er en enigma hvad angår fremtidsforudsigelser. En stor del afhænger af James Hardens beslutning. Ønsker han at afprøve det nye projekt med John Wall, eller er han fast besluttet på at komme væk? Et spørgsmål han kun selv har svaret på.

Ligeledes er det umuligt at forudsige hvor langt John Wall og DeMarcus Cousin er fra fordums styrke. Hvis Harden bliver, og Wall er tilbage i storform, er en plads blandt outsiderne mere retfærdigt.

Phoenix Suns sluttede 2019-20 sæsonen af med otte sejre i træk, og har fået alle op af stolen med tilføjelsen af Chris Paul. Det har længe set håbløs ud i Suns, men med en tidlig superstjerne i folden og en mulig fremtidig superstjerne, er der for første gang i lang tid reelle forventninger til holdet fra Arizona.

New Orleans Pelicans er på forholdsvis kort tid kommet tilbage fra tabet af Anthony Davis. Fremtiden er på plads med kontrakten til Brandon Ingram og sidste års førstevalg, Zion Williamson. Brikkerne omkring dem er på plads, og forventningerne til denne sæson er tårnhøje.

Desværre er talentmassen enorm i Western Conference og dermed er intet givet på forhånd. Pelicans kan se frem til hård kamp om de afgørende playoffpladser.

Minnesota Timberwolves har ikke haft en optimal pause fra NBA. Holdets store stjerne, Karl Anthony Towns, har i den grad mærket konsekvenser af Covid-19, med dødsfald i familien. Timberwolves’ chancer for playoff er tæt forbundet med Towns niveau på banen, hvilket er usikkert med så mange mentale slag i den seneste tid.

Eastern Conference 

Atlanta Hawks har for alvor meldt sig ind i snakken om playoff. Klubben har tilføjet en del bredde til holdet, med tilgangen af Bogdan Bogdanovic, Rajon Rondo og Danillo Gallinari. Trae Young kommer til at snitte tre forsøg fra midten, og blandt andet derfor skal du følge Hawks i den kommende sæson.

To hold du til gengæld sagtens kan skippe; Indiana Pacers og Orlando Magic. Solide, metodiske og kedelige hold med begrænset upside. Forvent hverken overraskelser eller skuffelser fra de to hold.

Playoff fyld

Toronto Raptors

Washington Wizards

Golden state Warriors

Utah Jazz

Dallas Mavericks 

(Mathias Deleuran)

Den måske mest spændende kategori, fordi den er spækket med hold, der virkeligt kan overraske og slutte højt. Meget højt. Der er en enorm mængde potentiale hos de fem ovenstående hold. Hvis vi starter fra toppen, så lander vi på et hold, som har det med at overraske; Toronto Raptors.

ESPN havde Raptors uden for slutspillet sidste sæson, hvilket også var tåbeligt, men i forstår pointen. Nick Nurse og co. har mistet nogle ret vigtige brikker i Marc Gasol og Serge Ibaka, som var essentielle for deres forsvar, men de har sikret sig Fred VanVleet. Raptors kan slutte i toppen af øst, men det står og falder med deres forsvar, som skal opveje for tabet af de to big men.

Bradley Beal og Russell Westbrook. Der er så mange spørgsmålstegn, når det kommer til kemi, fordeling af bolden og alt andet. Men det er to af ligaens bedste guard, når alt kommer til alt.

Beal snittede over 30 point per kamp sidste år og Westbrook er altid god for 25 point per kamp og omkring en tripple-double. Hvis rollespillerne kan ramme formen og Rui Hachimura kan fortsætte udviklingen, så kan Wizards godt lave noget larm.

Ydermere har de fået Deni Avdija ind, som har evnerne til at blive en glimrende spiller, der kan regne 3’ere i. Der er mange spørgsmål, men det kan blive spændende i hovedstaden.

Klay Thompson måtte desværre udgå med endnu en skade, som holder ham ude hele næste sæson. Men Steph Curry, Draymond Green, Andrew Wiggins, Kelly Oubre Jr., James Wiseman og Steve Kerr. Man kan ikke andet end at glæde sig til at se, hvordan den konstellation udmunder sig.

Igen, der er mange ting, som skal gå op, men potentialet er skyhøjt i San Francisco og det bliver fantastisk at følge. Og lad os være ærlige; Curry tilbage på skærmen er jo som en tidlig julegave. 

Utah Jazz er nok et af de hold i ligaen, som har det største potentiale i forhold til forventningerne. De statuerede sig selv som et hold, man skal frygte i sidste sæsons slutspil, da de gav Denver Nuggets kamp til stregen anført af Donovan Mitchell, som scorede historisk vildt.

Jordan Clarkson og Derrick Favors vender tilbage og sikrer bredden. Rudy Gobert og Mitchell er grundstenene. Der er mange ting der skal gå op, men Jazz har potentialet til at slutte rigtigt højt i Western Conference. 

Luka Doncic har vist, at han kan være med i MVP-snakken og kan måske være i toppen af den snak i den kommende sæson. Sidste år ledte han i sin blot anden sæson i ligaen et af ligaens bedste angreb. Porzingis passer perfekt ind, men han skal holde sig skadesfri, hvis de virkelig skal have succes i den kommende sæson.

Mavericks har sikret sig mere forsvar i denne off-season og har fået nogle ekstremt spændende rookies ind. De har ligeledes forlænget med vigtige spillere som Trey Burke og Willey Cauley-Stein. Vi ved, at Dallas kan score urimelige mængder point, men deres prøve bliver defensivt i år – især i slutspillet. Hvis de kan få styr på det, så bliver den dark-horse i slutspillet til sommer.

Outsiderne

Denver Nuggets

Portland Trailblazers

Boston Celtics

Miami Heat

Philadelphia 76ers

Brooklyn Nets

(Nikolai Krogh)

En ting er sikkert: Ikke alle hold i dette lag kommer ud på den anden side med de samme stjerner på holdet. Forventningerne er succes på den helt korte bane, et mål som meget vel kan blive opfyldt for et af disse hold. Men vanen tro, skuffer en af topholdene altid. Sidste sæson stod Los Angeles Clippers og Philadelphia 76’ers for den historie. Hvem bliver det i denne sæson?

Denver Nuggets er klar til at tage det næste skridt og dermed nå NBA Finalen. De har ligaens bedste center og en dynamisk angrebsspiller i Jamal Murray. Boston Celtics skal hænge deres hat på Jayson Tatums kvaliteter og cheftræner Brad Stevens genialiteter. Portland Trailblazers har en af de stærkeste startopstillinger i ligaen. Miami Heat skal fortsætte hvor de slap, og Philadelphia 76’ers skal gøre alt andet end at fortsætte hvor de slap.

Største ubekendte faktor i dette lag er uden tvivl Brooklyn Nets. Hvilken Kevin Durant får vi tilbage? Kan Kyrie acceptere en anden hovedperson på holdet? Nets har størst upside af de seks hold, men kan til gengæld falde fuldstændig igennem, hvis spørgsmålene ender med negative svar.

Favoritterne

Los Angeles Lakers 

Los Angeles Clippers 

Milwaukee Bucks 

(Mathias Deleuran)

I denne kategori har vi at gøre med de hold, som vi før sæsonen ser som de bedste hold samt de hold, som burde være i toppen, når vi snakker om mesterskabet. 

Først og fremmest, så kommer vi ikke uden om, at der ét hold i denne kategori, som skiller sig gevaldigt ud. De forsvarende mestre, Los Angeles Lakers, er kun blevet bedre siden sidste sæson.

Med tilgang af Montrezl Harrel, Dennis Schröder, Wesley Matthews, Marc Gasol, en forlængelse med KCP og en sophmore i Talen Horton-Tucker, der i pre-season har set fremragende ud, så ser LeBron og co. markant bedre ud end alle hold i ligaen. Så selvom kategorien indeholder tre hold, så er Lakers et stykke over de to andre.

Vi ved alle sammen, hvad der skete i boblen, da Clippers brændte sammen og smed en 3-1 føring til Nuggets. Siden da har snakket gået omkring kemien i truppen, som har været enormt dårlig og sammen med mangel på justeringer smed dem tidligt på “sommerferie”.

Rent talentmæssigt er Clippers ikke blevet stærkere mod den kommende sæson. De har tværtimod mistet Montrezl Harrel og Landry Shamet. Shamet blev sendt videre til fordel for Luke Kennard og Serge Ibaka skrev under i Free Agency. Med det sagt, så har Clippers stadigvæk et af de absolut farligste hold på papiret, så deres potentiale kommer til at afhænge af de ting, som sker væk fra banen.

Giannis har nu sluttet alle rygterne og bliver i Milwaukee i mindst fire år mere. Jrue Holiday er kommet til og Bucks har sikret sig flere rollespillere også, selvom tradet med Bogdan Bogdanovic faldt til jorden. Bucks har de sidste sæsoner været det klart bedste hold i den regulære sæson men har haft svært ved at tage det momentum hele vejen til finalerne.

Umiddelbart er Bucks favoritter til at toppe Eastern Conference i den regulære sæson igen, men hele projektet står og falder omkring en finaleplads. Intet mindre kan gøre det i år, og det er heller ikke utænkeligt, hvis de udnytter deres potentiale til fulde.

Skrevet af

NBA skribent og til dagligt at finde i Århus. Har et årligt Space Jam ritual, og tilhænger af pass-first spillestillen med Spurs og Warriors som forbilleder.

Andre artikler med dette emne

Chicago Bulls

30-årige Otto Porter Jr. har meddelt, at han har valgt at indstille sin karriere efter 11 sæsoner i NBA.

NBA

Morten Stig Jensen er klar med sin første klumme på Fullcourt.dk, og den danske basketekspert mener, vi skal blive bedre til at snakke om...

Brooklyn Nets

Ben Simmons kommer ikke i kamp igen for Brooklyn Nets i denne sæson på grund af rygproblemer, skriver den amerikanske journalist Ian Begley.

Analyser

En af Danmarks mest kompetente NBA-eksperter, Morten Stig Jensen, bliver ny klummeskribent på Fullcourt.dk.

Golden State Warriors

Trods kontraktudløb med Golden State Warriors til sommer, regner Steve Kerr med at blive enig med klubben om en ny aftale og fortsætte i...

Internationalt

Det tidligere Miami Heat-forsvarses Hassan Whiteside har besluttet at indstille karrieren i en alder af 34 år.

NBA

Det franske fænomen Victor Wembanyama havde mandag aften en historisk kamp i sejren over Toronto Raptors. Han sluttede kampen af med en triple-double, der...

Chicago Bulls

Chicago Bulls må undvære Zach Lavine resten af sæsonen, da han i den kommende uge skal opereres for en skade i sin højre fod.