Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Gustav Knudsen tilmelder sig NBA-Draften 2024

Det 21-årige danske Bakken Bears-talent Gustav Knudsen har officielt tilmeldt sig NBA-draften 2024.

Foto: Kim Haugaard - FRAME2

I år vil en dansker være blandt spillerne, der kan blive valgt ind i verdens bedste basketballliga.

21-årige Gustav Knudsen, der til hverdag spiller i Bakken Bears, har nemlig officielt meldt sig ind i NBA-draften 2024. Det melder den danske klub ud på deres hjemmeside.

Knudsen er en af de mest lovende unge basketballspillere i Danmark, og med denne beslutning sigter han efter stjernerne.

At være en af de 58 spillere, der i år vil blive valgt af et NBA-hold, er selvsagt ikke nogen nem opgave. Og for en dansker er det tæt på at være uberørt territorie.

Det er 20 år siden, at Christian Drejer blev den første og eneste dansker nogensinde til at blive valgt i mændenes draft. Dengang var det Brooklyn Nets, der tog chancen med ham, men han fik aldrig minutter i den amerikanske liga.

Siden har vi naturligvis set den første dansker på en NBA-bane med Iffe Lundberg, der i forrige sæson bar Phoenix Suns-trøjen i fire kampe.

Det er en stor udfordring for Gustav Knudsen, men selv hvis han ikke hører sit navn blive råbt højt den 27. juni, hvor draften finder sted, så vil en tilmeldelse kunne give ham betydelig opmærksomhed fra andre ligaer.

Mange eksperter har peget på, at NBA-draften 2024 har en relativt lav mængde talent sammenlignet med andre år. Derfor kan det være et rigtig fint år at prøve kræfter med hele processen. Der vil af den grund nok også være større mulighed for at fremvise sine evner – også over for andre internationale klubber.

Dansk stortalent

Det er ikke noget nyt for Gustav Knudsen at prøve kræfter med udlandet. Som 16-årig flyttede han til Spanien, hvor han spillede for Casademont Zaragoza og fik under sit ophold debut i den bedste spanske række.

I sommeren 2022 vendte han så hjem til Danmark, hvor han har vist sig som et af de største talenter i Basketligaen lige siden. Det sikrede ham i sidste sæson prisen som Årets Unge Spiller.

I den indeværende sæson har den 203 cm høje guard snittet 12.4 point og 5.3 rebounds med flot effektivitet. På det danske landshold har han nu også fået adskillige kampe og har spillet sig ind som en del af holdet.

Nu vil han være en af de navne, som de prestigefyldte NBA-hold skal overveje, når de forbereder sig til draften. Den finder i år sted i Barclays Center i New York den 27. juni.

Jeg er 23 år gammel og er NBA-redaktør på siden. Ved siden af læser jeg journalistik på Roskilde Universitet.

Andre artikler med dette emne

Bayern Munich

Danske Tobias Jensen var ifølge flere eksperter et bud på en spiller i sommerens NBA-draft. I et interview med Fullcourt fortæller han om tankerne...

Basketligaen

Formstærke Horsens IC gæstede onsdag aften BK Vejen, hvilket østjyderne gjorde med bravur.

Bakken Bears

Bakken Bears sikrede sig en vigtig sejr i FIBA Europe Cup efter overtime. Det var holdets anden sejr i gruppespillet, og aarhusianerne rykker dermed...

Basketligaen

Mandag aften mødte BK Vejen overmagten, da de tog imod Basketligaens tophold, Team FOG Næstved, hjemme i Vejen Idrætscenter.

Basketligaen

Opgøret mellem BK Vejen og oprykkerne fra Gladsaxe Basketball udviklede sig som en jævnbyrdig affære lige indtil, at gæsterne bed fra sig.

Basketligaen

Torsdag aften stod på endnu et opgør i Basketligaen, da Horsens IC og Holbæk-Stenhus stødte hovederne sammen i Jylland, hvor hjemmeholdet sikrede sig sin...

Bakken Bears

I uvante rammer kom Bakken Bears tilbage på sejrssporet med en 78-73-sejr over Lions de Genève i FIBA Europe Cup.

Bakken Bears

Bakken Bears' første kamp i FIBA Europe Cup bar præg af et velspillende portugisisk mandskab, der for første gang i tre forsøg vandt i...