Det er tolv år siden at Detroit sidst har kunnet fejre et NBA-Mesterskab. Nu kan udviklingen måske være vendt, for Detroit Pistons har de seneste år været igennem en hård tid med mange nederlag og elendige draft picks.
Sidste sæson blev det til en 8. plads i eastern conference med 44 sejr ud af 82 mulige, derfor fik Detroit også lov til at spille slutspils-bold for første gang siden 2009. Det blev dog til et hurtigt exit, da divisions rivalerne fra Cleveland Cavaliers slog Pistons 4-0 i første runde.
I modsætning til den forefaldende hjemby, så er franchiset Detroit Pistons i rivende udvikling, med en god stamme af unge spillere. Reggie Jackson (26 år), Kentavious Caldwell-Pope (23 år), Stanley Johnson (20 år), Tobias Harris (23 år) og Andre Drummond (23 år) alle spillere der må forventes at være i den startende 5’er i den kommende sæson.
Hvem er smuttet?
Detroit var ikke det mest aktive hold i denne free-agent periode, dog har der været lidt udskiftning. Spencer Dinwinddie, Jodie Meeks, Anthony Tolliver og Joel Anthony er alle fortid i NBA.
Alle fire spillere må regnes for at være spillere fra b-kæden, derfor burde man som Detroit-fan heller ikke frygte Detroits status, efter at disse spillere har forladt Detroit.
Nye ansigter
Ray McCollum, Boban Marjanovic, Henry Ellenson, Michael Gbinjie, Ish Smith, Nikola Jovanovic, Trey Freeman og Jon Leuer er alle nye spillere i Detroit uniformen.
Detroits unge hold har helt klar fået nogle forstærkninger i Henry Ellenson og Ray McCollum, de er bestemt forstærkninger til i forvejen en bred trup.
Dem skal man holde øje med
Der er ingen tvivl om, at hvis man snakker om Pistons, så kan man ikke lade vær med at nævne deres angrebs- og forsvarskrumtap, Andre Drummond som sidste sæson var Detroits mest reboundende spiller og tredje mest scorende spiller.
Reggie Jackson må selvfølgelig heller ikke glemmes. Den tidligere Oklahoma City Thunder point guard, har de seneste to sæsoner styret Detroit angrebet med hård hånd. Jackson snittede sidste sæson 18.8 point og 6.2 assist per kamp.
Pistons har også anskaffet sig et par gode back-up guards i Ish Smith og Ray McCollum, som vil kunne gå ind og tage over for Reggie Jackson og Kentavious Caldwell-Pope når de to skal have en pause.
Udover det så skal man også holde øje med rookien Henry Ellenson, som har en stor offensiv-fleksibilitet i form af sit postspil og sit 3-point skud. Henry Ellenson kommer ud af Marquette-college, som også har opfostret spillere som Jimmy Butler og Dwyane Wade.
Jeg forventer at Detroit Pistons bliver bedre end sidste sæson, og får en højere seedning i årets slutspil end i sidste sæson. Drummond kommer nok til, at have en 20-10 sæson (20 point og 10 rebounds per kamp).
Du kan læse alle vores optakt artikler ved at klikke her
Jeg er Fullcourts chefredaktør. Jeg har det overordnet ansvar for sidens indhold, og jeg brænder for alt basketball, hvor jeg bidrager til både NBA- og Basketligadelen af siden.