Der var ingen tvivl om, at kamp tre ville påvirket af de triste nyheder, der kom frem tidligere på dagen. Ligaens MVP, Mike McGuirl, kommer nemlig ikke til at spille mere i finaleserien, efter han pådrog sig en knæskade i kamp to. Kort inden kampen skulle det derudover også vise sig, at Thik Bol heller ikke ville spille i tredje kamp af finaleserien.
Det lignede altså, at der skulle noget nær et mirakel til for Næstved, hvis de skulle vinde kampen, nu hvor Bakken Bears har været så utroligt dominerende. Det ville i hvert fald kræve at spillere som Rodney Chatman og Ian Dubose havde tænkt sig at komme til fadet.
Især også når Næstved skulle på besøg i Vejlby-Risskov hallen, hvor Bakken Bears har været utroligt dominerende hele sæsonen. Om det sydsjællandske mandskab var klar til at byde op til dans i bjørnehulen, skulle dog hurtigt vise sig.
Gæsterne bød op til dans, og bjørnene fulgte flittigt med
Som altid var der en fest af en stemning i Vejlby-Risskov Hallen, da kamp tre i dette års DM-finale skulle afgøres. I starten af kampen var det Team FOG Næstved der tog teten og kom ud til kampen som lyn og torden.
Gæsternes Ian Dubose åbnede ballet med et layup, og herefter kom de hurtigt foran 6-0. For Bakken var deres første scoring et tre-points forsøg fra Skylar Bowlin, og efter endnu en fra Darko Jukic stod den nu 6-6.
Efter Mike McGuirl’s skade, var det store spørgsmål, hvem der ville samle faklen op for Team FOG. Det skulle vise sig at være Ian Dubose, som var storspillende igennem hele kampen. Sammen med energisk spil fra James Lull, styrede Næstved dansens gang i første del af kampen.
Bakken holdt sig inde i kampen med glimrende præcision bag tre-pointslinjen, som de ramte fire af i første quarter. Første periode endte 20-19 i gæsternes favør, efter et layup i sidste sekund af Ian Dubose. Det virkede altså ikke til, at Bakken ville få det helt så nemt, som de måske havde håbet på.
Bjørnene havde svært ved at finde fodfæste, da dansens tempo blev sat op
Uden Mike McGuuril var der meget mere boldbevægelse i Næstved angrebet, og de spillede frit og hurtigt, ledt an af Ian Dubose. For bjørnene kom Marius Sørensen med et godt indhop, og satte hurtigt to treere.
Holdene dansede sammen frem og tilbage igennem det meste af anden periode, men lige så stille trak Næstved fra. Bakken begyndte at have svært ved at finde den samme succes bag treeren, som de havde i første periode.
Sydsjællænderne spillede på bjørnenes manglende kvalitet fra trepointslinjen, og fortsatte med at lukke feltet af. Det kvitterede bakken fortsat på med misset treer efter misset treer. Samtidig kunne Næstved løbe kontra.
Efter en skarp treer fra snigskytten Martin Poulsen, og to hurtige scoringer fra Dubose og Lull, var Team FOG Næstved pludselig foran med 35-27.
Det virkede til at både fansene og spillerne i bjørnehulen var gået i tidlig vinterhi. Der var nemlig helt stille i den ellers så larmede Vejlby-Risskov hal.
Ryan Evans havde svært ved at lægge bolden i kurven, da der angreb efter angreb, blev sendt double-teams mod ham. Imens havde den ellers så skarpe Skyler Flatten vist heller ikke fået indstillet sigtekortet, og havde blot 2 point i første halveg.
Hvis det ikke var for Darko Jukic’s agressivitet, og en treer fra 19-årige Gustav Knudsen i de sidste sekunder, ville de have set helt sort ud for Bakken.
Næstved havde momentummet, og det var endda uden deres anden stjerne, Rodney Chatmann, var kommet i gang. 39-33 til Sydsjællænderne.
Næstved forstsatte dansen, bjørnene haltede efter
Ligesom starten på kampen, kom Næstved også bragende ud til anden halveg. Rodney Chatman kom endelig i gang, der med en lang toer, efter endnu en misset bakken treer, gjorde stillingen til 45-33 i Næstveds favør.
Bakken forsatte med at være iskolde fra treeren, som de endte med at skyde hele 32 af i kampen. Det eneste publikummet kunne diske op med, for at få kampgejsten op, var halvhjertet ”Kom så de hvide!” sang, som ellers normalt bruges i fodbold…
Det var tydeligt at på bjørnene at de var frustrerede. Især da der blev delt en teknisk fejl ud til Darko Jukic for brok til dommerne. Men herefter var det som om, at det slog klik for bakken. Efter en stærk afslutning på perioden, var gæsterne fra Sydjælland nu kun foran 63-59.
Bjørnene vågnede op fra vinterhi, mens Næstved mistede pusten
I starten af fjerde periode var det som om, at danseskoene var faldet af for det sydsjællandske mandskab. Mentale fejl i forsvaret førte hurtigt til fem holdfejl for Næstved, som blev skæbnesvangert for resten af kampen.
Begge hold kæmpede som liv og død, og der blev spillet med hård kontakt i begge ender. Det var tydeligt at se var afgørende denne kamp var. Det høje tempo som havde gavnet Team FOG Næstved i løbet af kampen, blev dog trukket ud nu pga. de mange fejl. Bjørnene åd sig nu tilbage i kampen.
Ligesom i de forrige kampe havde Martin Poulsen svært ved at holde Darko Jukic ude af feltet, som ledte bjørnenes comeback. Rookie of the year Gustav Knudsen biddrog samtidig med stærk intensitet i forsvaret. I kampens sidste minutter havde han flere spil, hvor han lukkede ned for både Chatman og Dubose.
Hele bjørnehulen var endelig vågnet op fra vinterhi, og der blev i den grad gået på jagt. Til sidst kunne Ryan Evans knuse Næstveds hjerter. Han sænkede en treer med et halvandet minut igen, som gav Bakken en føring på 78-70.
Det havde Næstved ikke noget svar på, og til sidste endte kampen 86-74 til Bakken Bears. De fører nu 3-0 og mangler kun en sejr, for at kunne kalde sig Danmarks bedste basketballhold.
Kampens topscorer var gæsternes Ian Dubose som spillede en virkelig flot kamp. Han endte med 27 point. Imens var det den rutinerede Darko Jukic som stod øverst på scoringstavlen for Bakken med 26 point.
Udover Jukic havde Rookie of the year, Gustav Knudsen, en virkelig stærk præstation for hjemmeholdet. Han havde 9 point med en skudprocent på 100% fra gulvet, og kampens højeste +/- på 18.
Jeg er 20 år gammel og er både NBA- og basketliga skribent her på siden. I NBA verdenen er jeg die-hard Golden State Warriors fan, og har holdt med dem lige siden We Believe tiderne. I basketligaen følger jeg samtidig Bakken Bears tæt.