fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Nyhedsoversigt

Bakken Bears rejser hjem til Jylland med en sejr i bagagen

Bakken Bears udbyggede torsdag aften sin føring i finaleserien mod Svendborg Rabbits med en sejr på udebane, og de fører dermed med 2-0, inden seriend går til Aarhus på mandag.

Foto: FIBA Europe Cup - fiba.basketball

Der var torsdag aften lagt op til et spændende opgør i årets finaleserie mellem de forsvarende danske mestre fra Bakken Bears og pokalvinderne fra Svendborg Rabbits.

Efter et historisk stort nederlag i kamp et, var der pres på torsdagens hjemmehold fra Svendborg Rabbits inden mødet med bjørnene fra Aarhus.

Kampen endte 82-95, og serien står derfor 2-0 til Bjørnene fra Aarhus.

Inden kampstart blev årets spiller for denne sæson kåret og valget faldt på hjemmeholdets Sebastian Åris, der blev hyldet foran et fyldt hjemmepublikum.

Bjørnene stak af, men kaninerne gav ikke op

Det var en tændt Kaninhulen, der tog imod de to hold, og man kunne virkelig mærke på de fremmødte, at denne kamp betød meget.

Det var tidligt i kampen tydeligt, at Svendborg havde studeret, hvilke fejl de lavede i kamp et, fordi det var som om, at det var et andet hold, der stillede til start end i mandags i Aarhus. De to hold fulgtes tæt ad i første periode, hvor de skiftes til at lave den ene scoring efter den anden.

Det virkede til, at Bakken Bears havde en klar plan til at starte kampen ud med, idet de første 17 point for udeholdet blev scoret af to spillere – Tylor Ongwae og Travis Taylor – inden Jarred Ogungbemi-Jackson ramte sit første skud.

Hos Svendborg var det specielt Aaron Levarity, der var flyvende fra start, da han noterede sig for ti point i den første periode. Han blev også Svendborgs topscorer for perioden. Hos Bakken Bears var det specielt Travis Taylor, der voldte problemer for torsdagens hjemmehold. Han noterede sig for 12 point.

Stillingen efter de første ti minutter var 21-26 til gæsterne fra Bakken Bears, og det var altså væsentligt mere lige, end det var i den første kamp.

Tyre Gathright med et stærkt indhop

Det var Bakken Bears, der kom bedst ud til anden periode, og de begyndte hurtigt at stikke af. Perioden startede ud med, at Aaron Levarity satte gang i hjemmepublikummet med et skrald af et dunk. Herefter stod der dog Bakken Bears på det hele. Det lykkedes gæsterne at gå på et 0-12 run, og det gjorde, at de fik opbygget et forspring på 16 point. Efter fem minutters basketball i anden periode stod det 28-49.

Bakken Bears var på vej væk, og det begyndte så småt at ligne en gentagelse af mandagens første finale. Men Rabbits formåede at få lukket hullet.

Tyre Gathright var den store oplevelse for hjemmeholdet, da han kom ind fra bænken med et højt energiniveau. Hans mange scoringer var med til at igangsætte et Svendborg comeback, der gjorde, at de fik barberet Bakken Bears’ føring ned til ni point, da stillingen var 44-53 efter to perioders intenst basketball.

Tyler Gathright noterede sig for 16 point i anden periode, og det var nok til at gøre ham til første halvlegs topscorer. Hos gæsterne fra Bakken Bears blev det Travis Taylor, der scorede 12 point i løbet af de første to perioder.

Bakken Bears kørte sejren hjem

Efter en pause på et lille kvarter kom de to hold tilbage på banen, og tredje periode var tæt fra start til slut. Det lykkedes aldrig rigtig Bakken Bears at stikke voldsomt af, men det lykkedes heller ikke Svendborg at indhente føringen, og perioden endte således 20-21 til gæsterne fra Aarhus.

Tredje periode sluttede med et and-one-spil fra Sebastian Åris. Dermed var stillingen ind til de sidste ti minutters basketball 64-74 til Bjørnene fra Aarhus. Svendborg skulle altså igangsætte et større comeback for at udligne stillingen til 1-1 i det samlede regnskab.

Et tændt hjemmepublikum forsøgte at hjælpe deres helte på vej mod et comeback, og de støttede deres mandskab med klap og sang.  Halvvejs inde i fjerde periode havde Bakken Bears dog udbygget sin føring yderligere og var foran med  73-86 efter et stort dunk af Travis Taylor, der scorede sit point nummer 25.

Med tre minutter tilbage af kampen var stillingen 76-89 til gæsterne fra Aarhus, og det så da svært ud for hjemmeholdet at komme tilbage i opgøret. De indledte et comeback mod slutningen af kampen og gik på et hurtigt 6-0 run, der kørte Bakken føringen ned på syv point. Stillingen var 82-89 med 30 sekunder igen.

Det lykkedes dem dog ikke at indhente Bakken Bears, der løb med sejren. Kampen endte 82-95, og serien står derfor 2-0 til Bjørnene fra Aarhus.

Kampens topscorer blev Svendborgs Aaron Levarity, der scorede 30 point, der ligeledes tog 13 rebounds – altså en double-double. Hos gæsterne blev det Travis Taylor, der stod for 28 af udeholdets point, hvilket var hans højeste pointantal i denne sæson. Derudover tog han 11 rebounds og havde derfor også en double-double.

Serien fortsætter mandag den 16. maj i Vejlby-Risskov Hallen med kampstart klokken 19:15.

Mit navn er Alexander Christiansen, og jeg er NBA-redaktør her på siden. Ved siden af er jeg journaliststudrende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus. Jeg har fulgt med i NBA siden 2014/15 sæsonen, og jeg følger den danske basketliga tæt, hvor jeg tit er at finde til Bakken Bears' kampe i Vejlby-Risskov Hallen.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Den tidligere danske landsholdsspiller Peter Møller har besluttet at stoppe sin karriere som aktiv basketballspiller i en alder af 30 år.

Basketligaen

Svendborg Rabbits har skrevet under med den amerikanske college-spiller Malik Miller.

Basketligaen

Sharif Barfi og Randers Cimbria har forlænget samarbejdet, så det nu løber frem til næste sommer.

Basketligaen

Rasmus Blak spiller også i næste sæson i den spanske LEB Plata, hvor han har skrevet under på en kontrakt med Ponferrada.

Basketligaen

Bears Academy har forlænget aftalen med deres kaptajn, Malthe Bjerregaard.

Bakken Bears

19-årige Andreas Holst fortsætter endnu en sæson som spiller for både Bakken Bears og Bears Academy.

Basketligaen

Svendborg Rabbits har hentet 26-årige Olamide Pedersen til klubben. Den danske forward kommer til klubben fra et ophold i Tyskland.

Basketligaen

Randers Cimbria har forlænget aftalen med Gustav Rønneholt med endnu en sæson.