fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Av for den: BC Copenhagen tromlet over af Horsens IC

Horsens IC havde ingen problemer med at overvinde BC Copenhagen, da de mandag var forbi Forum. Kampen mellem de to sluttede 71-42 til de gule.

Foto: MJ Horsens

Det hold, der ligner det bedste bud på en modstander til Bakken Bears i denne sæson, Horsens IC, tog imod BC Copenhagen i mandagens opgør af Basketligaen. BC Copenhagen havde i deres seneste kamp vist, at de godt kunne spille op til ligaens tophold, da de næsten spillede helt lige op med Team FOG Næstved.

Det samme blev dog ikke tilfælde mod Horsens IC, som kørte holdet fra Nørrebro over. Kampen sluttede 71-42 til Horsens IC.

Gode takter

I kampens første periode kom de gulklædte flyvende fra start. Hjemmeholdet virkede skarpere end BC Copenhagen, der havde lidt startproblemer. De brændte deres forsøg og lavede turnovers, der kostede dem dyrt i den offensive ende. Horsens IC ligende i første periode et hold, som kan byde Bakken Bears på til dans, når slutspillet kommer. De spillede sammen som et hold og de fandt de rigtige skud. Der kom selvfølgelig også nogle småfejl fra HIC, men de kompenserede de får med god og effektiv basketball.

Horsens IC havde også held med at lukke ned for BC i defensiven, som de efterfølgende udnyttede til point i den anden ende. Da Jesper Krone havde set nok, tog han en time-out for at stoppe Horsens IC flotte start. Efter timeouten kom BC Copenhagen godt ud med nogle ramte trepointsscoringer, på trods af den lidt bedre start efter de lille pause, så kunne Horsens ikke stoppes.

Da første periode var slut havde Horsens IC fået en rigtig flot start på kampen, mens BC Copenhagen kom bedre med i kampen i takt med periode gik. Stillingen efter kampens første ti minutter var 22-14.

Annonce. Scroll for at læse videre.

Udbyggede føringen

BC Copenhagens Martin Poulsen kom hårdtkæmpende ud efter den lille pause, men det hårde arbejde betalte sig. BC lagde ud med en scoring og et stop i den anden ende. Horsens IC havde lidt startproblemer i anden periode, men da de først kom i gang igen, gik det stærkt.

Horsens IC scorede lynhurtigt fire point, der tvang BC til endnu en time-out. Det hjalp lidt, fordi tempoet røg lidt ud af kampen igen, men BC kunne ikke sætte en stopper for Greg William Jr. og resten af Horsens IC. Selvom de ikke kunne få hentet dem, så forsatte de med at følge med HIC, så ikke de fik udbygget deres føring mere.

Periodens helt store profil blev Greg William Jr. Den amerikanske guard brændte banen af i anden periode og fik vist, hvor stor en profil han har været, og hvor stor han kan blive for HIC i slutspillet. Han endte med at have lavet 9 point i periode, som sluttede med stillingen 41-23 til Horsens IC.

HIC dominas

Pausen mellem de to halvlege blev ikke BC Copenhagens vej ind i kampen igen. De havde utrolig svært ved at få spillet til at fungere, hvilket også blev meget tydeligt, når man kiggede op på pointtavlen i løbet af tredje og fjerde periode. I tredje periode scorede kun ti point, mens det kun blev til ni point i kampens sidste 10 minutter.

Efter fire perioder med fuld HIC-kontrol i kampen og BC Copenhagen, som ikke ramte dagen, sluttede kampen med stillingen 71-42 til de gule.

Ingen overraskelser

Kampens topscorer blev ikke en overraskelse, hvis man kiggede man under kampen. Greg William Jr. var dominerede i offensiven, hvor han sluttede kampen med 21 point. Liam Churchill spillede også en flot kamp i sejren over BC. Han sluttede med en double-double på 18 point og 10 rebounds.

Annonce. Scroll for at læse videre.

Næste runde

I BC Copenhagens næste kamp får de besøg af Holbæk-Stenhus, som lige netop har vundet deres tredje kamp i denne sæson. Den kamp skal den 12. januar og bliver fløjtet i gang klokken 18:00.

Horsens IC har en længere pause, inden deres næste kamp. Det er til gengæld en vigtig en af slagsen. De skal nemlig spille semifinale i pokalturneringen mod Team FOG Næstved. Den kamp bliver spillet til Final Four-stævnet i Forum Horsens den 20. januar, og kampen mellem HIC og Team FOG begynder klokken 14:00.

Jeg hedder Rasmus, og jeg er Fullcourts Basketligaen-redaktør. Jeg brænder for dansk basketball og kan oftes finde i de danske basketballhaller, når der er kamp. Når jeg ikke ser basketball, så læser jeg Journalistik på Syddansk Universitet.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Svendborg Rabbits, Horsens IC, Bakken Bears og Randers Cimbria er de fire hold, der stadig er med i kampen om Danmarksmesterskabet.

Bakken Bears

Team FOG Næstved bliver sendt tidlig på sommeferie. Skærtorsdag fik de ikke et ben til jorden mod Bakken Bears, der nu er semifinaleklar. En...

Basketligaen

Det bliver enten BK Amager eller Holbæk-Stenhus, der i år kan krone sig Playoff B-mester.

Basketligaen

Vejen til en semifinale begynder at se kompliceret ud for Team FOG Næstved. Fredag overraskede BC Copenhagen igen, da de besejrede Team FOG Næstved...

Basketligaen

Jonas Sørensen har sat sin signatur på en toårig kontraktforlængelse med Værløse Blue Hawks.

Bakken Bears

Svendborg Rabbits gjorde igen det onde ved Bakken Bears, der måtte se sig besejret med 87-83. Svendborg er nu sikker på en plads i...

Basketligaen

SPORT LIVE har i en ny tv-aftale sikret sig rettighederne til Basketligaen i yderligere to sæsoner.

Basketligaen

Værløse Blue Hawks-kaptajn Karl Boje Formann indstiller karrieren efter denne sæson, skriver Værløse Blue Hawks på Facebook.

Annonce