BMS Herlev fik lørdag eftermiddag besøg af Værløse Blue Hawks. Det blev en utrolig tæt kamp, hvor ingen af holdene på noget tidspunkt var så meget foran, at de havde kontrol i kampen. Opgøret mellem Herlev og Værløse sluttede 70-79.
Super start af hjemmeholdet
Det var holdet klædt i hvidt, som spillede bedst fra start. BMS Herlev havde fuldstændig styr på Værløse Blue Hawks i hele første periode. Gæsterne havde svært ved at finde kurven, så de kunne svare BMS Herlev igen efter deres scoringer.
BMS Herlev fandt de små huller Værløse-defensiven, og de udnyttede det til perfektion i første periode. Både Silas Braikia og Lau Christofferen viste, hvordan man skulle være vågen, hvis man ville dække dem op i første periode.
Efter en perfekt første periode af BMS, og en periode, hvor gæsterne havde svært ved at komme igang, så sluttede perioden 21-13 til BMS Herlev.
Svingende momentum
Der skulle ikke gå mange minutter af anden periode, inden Værløse Blue Hawks havde hentet BMS Herlevs føring. Gæsterne viste det flotte spil, som de har været en fast del af deres flotte start på sæsonen.
BMS Herlev gik helt i stå. De havde svært ved at finde afslutningerne, uden at lave turnovers eller angrebsfejl. Der skulle gå fem minutter af anden periode, inden Abdi Ismail scorede fra distancen, så BMS ikke blev sat fuldstændig. Den trepointsscoring og et lay-up af Lau Christoffersen fik vendt momentum endnu en gang. BMS havde styr på spillet, og med et lille run med enden, kom de foran med et lille minut igen. Men to ramte straffekast fra Værløse bragte gæsterne op ved siden af Herlev.
Holdene gik til pause med stillingen 33-33.
Det er så yndigt at følges ad
Tredje periode startede med fuld drøn. Begge mandskaberne var kommet tilbage fra pausen for at spille basketball. Det intense start blev dog stoppet af fejl og tekniske problemer. Tempoet dalede lidt i de efterfølgende minutter.
Med det lidt langsommere tempo, kunne begge hold følge med. De fulgtes faktisk ligemeget. De lå hele tiden tæt, og ingen af dem kunne slå hullet til det andet hold.
Værløse havde et lille run efter nogle trepointsscoringer, men det fik Herlev hentet takket være Lau Christoffersen, som spillede en rigtig flot periode, og holdte BMS inde i varmen.
Tredje periode sluttede 51-55 til Værløse Blue Hawks.
Tæt til sidste buzzer
Hjemmeholdet var bagud med fire point. Det blev hurtigt hentet. De fik en bedre start på fjerde periode, end Værløse Blue Hawks gjorde. Det lykkedes dog ikke rigtig BMS at komme foran. Værløse havde en føring på et-to point i store dele af sidste periode.
Hen mod slutningen af periode begyndte Værløses Adam Heede-Andersen at vise, at han er en af de helt store profiler på Værløse-holdet. Med flere scorninger gode afleveringer, der førte til scoringer, så fik Værløse slået et lille hul til sidst.
Værløse stejl bolden et par gange til sidst, og med at par lette scoringer, sluttede kampen med stillingen 70-79 til Værløse Blue Hawks, som vandt deres fjerde kamp i denne sæson.
Topscorer
Kampens topscorer blev det velspillende Adam Heede-Andersen. Værløse profilen sluttede kampen med hele 28 point. 21 af de point kom i kampens to sidste perioder. Udover de 28 point, så lavede Værløse-profilen også syv rebounds og fem assists.
Hjemmeholdets topscorer blev Igor Bakic med 17 point.
Næste runde
BMS Herlev tager i næste runde mod Bears Academy. Den kamp skal spilles den 22. oktober klokken 15:30. Værløse Blue Hawks får samme dag besøg af Svendborg Rabbits. Den kamp starter klokken 16:00
Jeg hedder Rasmus, og jeg er Fullcourts Basketligaen-redaktør. Jeg brænder for dansk basketball og kan oftes finde i de danske basketballhaller, når der er kamp. Når jeg ikke ser basketball, så læser jeg Journalistik på Syddansk Universitet.