De spæde år
Kevin Ricki Larsen er navnet. Dåbsattesten siger 17. juli, 1993. Navnet klinger måske ikke så dybt i de fleste danskeres bevidsthed, da han i en tidlig alder tog afsted for at opleve den amerikanske collegeverden, hvor sportsgrene bliver dyrket på et helt andet niveau, end det vi ser herhjemme.
Han er født og opvokset Nordvestkvarteret i det indre København, hvor han boede sammen med sin mor og storebror. Ligesom langt de fleste drenge var det en anden sport, der fangede Kevins interesse først. Faktisk kom begejstringen for basket først i en sen alder – og så var det ikke engang på eget initiativ.
“Jeg begyndte at spille basket, da jeg var omkring 15 år. Jeg gik til fodbold, men om vinteren trænede mit hold kun en gang om ugen, så min mor blev bange for, at jeg ville bruge hele vinteren på at spille playstation, så hun tog mig med ned i Nørrebro hallen på Klubbernes dag og tilmeldte mig hos Stevnsgade.”
“Jeg fandt hurtigt ud af, at basket var det, jeg ville lave resten af mit liv. Jeg var i hallen hver dag med mine venner, og arbejdede på mit game.”
GWU’s hal, når der er godt fyldt.
Hos Stevnsgade spillede Kevin i tre år, inden han skiftede til Værløse. Her kom han dog aldrig i aktion for seniorholdet før han fløj til staterne og begyndte på Montrose Christian High School. Kevin går dog med tanken om, at nå at spille i Danmark inden karrieren engang når sit endepunkt.
“Jeg tror på, at jeg på et tidspunkt vil vende tilbage til Danmark og spille for Stevnsgade. Det var der, det hele startede, og jeg føler, at jeg skylder noget til klubben. Mine kammerater og jeg joker meget tit om, hvor fedt det kunne være, at vi alle spillede sammen på et tidspunkt, når vores karrierer måske var ved vejs ende.”
Som basketspiller i de mere professionelle rækker bliver man ofte et forbillede for unge mennesker. Det kender Kevin alt til, da han selv har haft flere personer, han har set op til.
“Uden for banen er mine forbilleder min mor og min storebror. De har altid fortalt mig, at jeg skulle arbejde hårdt og gøre mit bedste. Jeg har altid kunne se, hvor hårdt de selv har arbejdet. På banen er mine forbilleder Dwight Howard, Paul Milsap, og Draymond Green.”
Omvæltninger kræver tid
Kevin forlod i en tidlig alder de trygge, hjemlige omgivelser for at få muligheden for at skabe sig en karriere inden for den sport, han elsker så højt. Valget faldt på Montrose Christian High School, hvor han skulle tilbringe et år.
“Jeg valgte Montrose pga. deres historie, coach Stu Vetter, at de tidligere har haft nogle spillere, som kom i NBA (Kevin Durant, Grevis Vazquez), og generelt har et ry for at få spillere på D-1 colleges.”
“Det var ret hårdt i begyndelsen. Jeg var, og er, noget af en mama’s boy, og jeg havde aldrig været væk fra min mor eller bror i mere end to uger, så det var helt klart det hårdeste, men heldigvis kom jeg ind i det hele og fandt hurtigt min plads herovre.”
“Det er dog stadig hårdt, når man på Facebook ser sine bedste venner have det hyggeligt og opleve ting, som man gerne ville være en del af, eller skyper med sin familie juleaften når hele familien er samlet, men man bliver nødt til at ofre nogle ting, hvis man vil have chancen for at nå sine drømme. Heldigvis er min familie og venner ret gode til at holde kontakt.”
Kevin er populær i Washington
Selvom det var hårdt for Kevin at flytte så langt væk hjemmefra i en tidlig alder, så ville han helt sikkert ikke være foruden sin high school tid. Når han tænker tilbage, er der nogle værdifulde minder.
“Når jeg tænker tilbage til mine high school dage, bringer det et smil frem på mine læber, fordi jeg havde så mange fantastiske oplevelser. Den bedste oplevelse var helt sikkert at vinde det nationale mesterskab og få en mesterskabsring. En anden stor oplevelse var at slå Findley Prep Pilots (red. basketholdet på Henderson International School i Henderson, Nevada), mens de havde 3 spillere, som senere kom I NBA (Anthony Bennett, Nick Johnson og Myck Kabongo).”
Når tingenes betydning ændres
Efter tiden i high school skulle Kevin finde et college at gå på. Valget faldt på George Washington University, hvor han på fjerde år repræsenterer George Washington Colonials.
“Min hverdag er ofte den samme. Jeg bruger omkring 3 timer i skole og en time på at lave lektier. Så det er slet ikke så slemt, som folk tror, det er. Jeg vil ikke sige, at jeg har et normalt collegeliv, fordi jeg bruger så meget tid på basket, men collegelivet er ret fedt. Du møder mange nye mennesker med forskellige baggrunde, og det er en speciel oplevelse.”
“Når man ikke spiller basket, er der mange ting, man kan lave. Det er ligesom at leve i et lille samfund, hvor du har følelsen af, at alle kender alle, og sammenholdet er stort. Den store forskel mellem Danmark og USA er, at basket i Danmark ikke har noget at gøre med skolen. Her i USA skal man få nogle bestemte karakterer, før man kan spille, mens det i Danmark er lidt lige meget, hvad for nogle karakterer, man får.
“Dagligdagen er planlagt af trænerne. Skolen kommer først her, så der ikke meget, man selv bestemmer over, hvilket for mig gjorde det meget nemmere. Jeg har altid haft meget frihed, så jeg har aldrig rigtig haft problemer med at få tid til det hele.”
Kevin har mentaliteten det rette sted, men det har også handlet om at være klar fra dag et.
“Da jeg ankom til GWU, var jeg mere bekymret for skolen end basketdelen. Hverdagen blev hårdere og mere seriøs, men jeg fik også meget hjælp fra tutorer, lærere og mine trænere, så det var en ret blød overgang. Jeg følte, at jeg var klar til at spille collegebasket qua min styrke og mine evner, og så gjorde det, det også nemmere, at vi havde fået en ny træner, som fokuserede på os nye, og gav os chancen fra start.
“Det gjorde det også helt klart nemmere, at jeg havde min “amerikanske familie” meget tæt på mig, hvis jeg havde brug for at snakke eller ville have et solidt, hjemmelavet måltid. Derudover jeg har mødtes med Søren Døssing en del, fordi han startede på West Virginia Wesleyan College, så vi var ikke så langt fra hinanden, hvilket var en god ting. Hvis jeg havde brug for at snakke, var han kun 20 minutter væk, og vi kunne hurtigt mødes.”
Kevin på match posteren til NIT-finalen
Presset kan også være positivt
Danmark har endnu ikke haft en spiller i NBA, og ganske få spillere har været på højeste niveau, hvad angår collegebasket. George Washington Colonials spiller med i NCAA, men nåede ikke slutspillet. Holdet er dog nået helt til NIT-finalen, som er turneringen for de hold, der ikke kom med i slutspillet.
EDIT: Kevin Larsen og GWU vandt finalen, og Kevin blev kampens spiller med 18 point!
“Vi spiller på det højeste niveau, og mens jeg har været her, har vi slået 3 hold, som var rangeret i top 25 (Creighton, Virginia og Wichita State). Vi var selv, op til denne sæson, rangeret som nummer 21 i hele USA, så vi har spillet med helt oppe i toppen.”
“Jeg har hørt fra mine trænere, at der er NBA-hold, som er interesserede i mig og som scouter mig meget intenst, så planen er at blive inviteret til try-outs og så derefter blive inviteret til at spille i NBA’s Summer League, hvorefter jeg forhåbentlig kan spille mig til en minimumskontrakt i NBA. Hvis det ikke lykkedes, er Europa selvfølgelig den næste mulighed.”
Man oplever mange ting, når man er med, hvor det sker, på et college baskethold. Det kan Kevin Larsen i hvert fald berette om.
“Jeg var til Justin Andersons (red. tidligere Montrose-spiller, draftet til Dallas Mavericks i 2015) draft party, hvilket var ret fedt. Jeg har spillet kampe, som blev vist på en af ESPN’s nationale kanaler mange gange. Jeg blev MVP i en turnering på Hawaii, hvor vi slog Witchita State (rangeret som nummer 11) i finalen. Derudover vandt jeg MIP i A10 turneringen, og var “third team all conference player” i mit junior år på college.”
Ferie er ikke bare ferie
Når skoleåret er slut, tager nogle spillere hjem til familie og venner, mens andre bliver på college. Det er vigtigt at få trænet, så man vender tilbage i god form. Hvis man er bare lidt bag ens holdkammerater, kan man risikere at ryge af holdet. Kevin er derfor meget bevidst over, hvordan han bruger sin sommer.
En hyldest til spillerne
“Sommerpausen går normalt med meget træning, styrketræning og sommerskole. Der er ret stille om sommeren, så alt fokus er på at blive bedre. Trænerne giver os et styrkeprogram, som vi skal følge, men mht. basket står vi på egne ben. ”
“Det er forskelligt fra college til college, om man får lov til at tage hjem. Mit college giver os lov til at tage hjem en måned efter skoleåret slutter. Normalt er det i slutningen af maj og hele juni måned.”
Selvom man kan forestille sig, at spillerne i løbet af sæsonen har fået rigeligt med basket, så vender nogle af de danske collegespillere hjem for at blive en del af den danske landsholdstrup. Kevin Larsen har selv spillet en del for de danske ungdomslandshold, og er i øjeblikket et sikkert navn, når A-landsholdet udtager bruttotruppen.
“Det er altid en ære at repræsentere sit land. Det er noget, jeg aldrig bliver for gammel til. Jeg har været så heldig at have været til mere end en EM-turnering, og det er noget, jeg er meget stolt over. Det er en sjov og meget lærerig oplevelse at deltage i et EM, fordi man kan måle sig med andre spillere fra andre lande og få et ret godt billede af, hvor god, man egentlig er. Jeg har mange gode minder fra de forskellige turneringer, hvor vi har haft det sjovt mellem både trænere og spillere.”
George Washington University har været venlige at stille billederne til rådighed
