Tingene går ikke altid, som de skal
På trods af Davids sene aftale med Marist University, så har han fra start af været tiltænkt en stor rolle for holdet. Han startede sæsonen med en del minutter, men ikke langt inde i sæsonen blev spilletiden mere begrænset for David. Det var der en både god, men også yderst ærgerlig grund til.
David i kamp for Marist Red Foxes
“Jeg har nærmest haft den værst tænkelige start i forhold til den rolle og de forventninger, trænerne havde til mig, da jeg gik ind til denne sæson. Trænerne sagde, at jeg ville spille rigtig meget dette år, og lige før sæsonen startede, sagde de, at de havde ”ranket” mig til den anden bedste spiller i pre-season, efter vores stjerne Khalid Hart, som bare er sindssygt god.”
“Jeg startede sæsonen med at være starter og spillede fint, bortset fra at jeg ikke kunne ramme, som selvfølgelig er rigtig vigtigt. Jeg scorede slet ikke i første kamp. I anden kamp startede jeg også og brændte mit første skud. Min backup kom så ind, spillede rigtig godt og scorede 15 point. Han tog derfor min starter plads, og siden da har jeg ligesom skulle kæmpe mig op igen. Det har været sindssygt deprimerende, da jeg ikke greb den chance, jeg fik i de første kampe. Jeg har derfor spillet meget begrænset minutter siden. I kampen mod Saint Peter’s kom jeg så ind og præsterede heldigvis. Jeg scorede 13 point på de 19 min, jeg fik. Jeg håber, at det bliver første skridt i den rigtige retning!”
“Tilbagemeldingerne fra mine trænere har lydt, at de tror på mig, men at de bliver nødt til at spille dem der præsterer, og det er jo egentlig helt fair. Jeg har ikke noget at klage over, da jeg fik chancen i starten. Det er bare hårdt med den store konkurrence herovre. Jeg synes også, niveauet er også højere her end i den danske liga forstået på den måde, at spillerne gennemsnitligt er en del hurtigere og mere atletiske, men til gengæld er spillerne ikke nær er så rutinerede som i Danmark, da de ikke har spillet mod voksne professionelle, men kun High School.”
Når skole ikke bare er skole
Det at gå i skole får en helt ny betydning, når man som David bruger så meget tid på at dyrke en bestemt sportsgren. Tiden er knap, og tingene er ofte skemalagt. Det er dog vigtigt at kunne koncentrere sig om andre, så man ikke risikerer at gå død i tingene.
Skolefoto, som i de gode, gamle dage
“En typisk uge hos mig består af 10 moduler, som hver især tager 75 min. Der er derfor ikke så meget skoletid, men der er til gengæld en del lektier og læsning. Læsningen er svær at komme igennem, når man også har en krævende sport at se til. Vi træner 6 gange om ugen. Mandag til fredag har vi regelmæssig træning fra 12:45 til 15:00, og 2-3 gange om ugen styrketræner vi før baskettræningen fra 12:00-12:45. Jeg spiser i skolens dining hall, som alle freshmen spiser i. I betragtning af at det er en college kantine, er det rimelig god mad, men stadig ikke noget at råbe hurra for, da det kan blive ret ensartet. Om aftenen laver jeg så enten lektier, er sammen med venner eller selvtræner i hallen. Udover dette er der jo også nogle kampe at se til, som også tager en del tid.”
“Undervejs finder man ud af, at man må prioritere, hvad der er vigtigt, og hvad man skal lave for at kunne følge med. I sidste semester havde jeg f. eks. engelsk litteratur, hvor vi skulle læse 5 engelske noveller henover semestret. Det var en masse læsning, jeg bare ikke havde tid til. Det var et let valg at nedprioritere, da det jo intet havde med business at gøre, og hvis jeg studerede business hjemme i Danmark, havde jeg ikke været nødsaget til at have de lektioner. Niveauet er ikke så forfærdeligt højt, så jeg klarede mig heldigvis stadig fint igennem. Men det kan godt være meget hårdt, når der er meget skolearbejde, og man nogen dage ikke laver andet end at spille basket, gå i skole og lave lektier.”
Der er dog nøje tænkt over tingene, og hvilke scenarier der kan udspille sig, for det er aldrig til at vide, om planerne går, som man forestillede sig.
“På kort sigt er planerne at komme tilbage basketballmæssigt, og vise hvad jeg kan. Hvis det lykkes, er planerne at blive her i 4 år og afslutte min bachelor. Hvis det slet ikke kommer til at fungere, er det jo ikke så sjovt at være her, og så må jeg så finde ud af, hvad jeg så gør. Jeg håber og tror, at det selvfølgelig nok skal komme til at fungere. På lang sigt ved jeg faktisk ikke helt hvad mine planer er. Jeg vil gerne prøve at spille lidt professionelt også. Om jeg kan klare det til ud i Europa eller bare i Danmark, ved jeg ikke, men det vil jeg gerne prøve. Derudover er planerne vel at finde ud af, hvordan jeg vil tjene mine penge. Jeg tror, det bliver noget med business, da det jo er det, jeg læser, men jeg har ingen ide om, hvad helt præcist bliver lige pt.”
