West slog i nat East i lørdagens klassiske All-Star konkurrencer, der i år blev præsenteret i et nyt format.
Som sædvaneligt skulle der dystes i All-Star weekendens klassiske discipliner, der blandt andet tæller tre-points konkurrencen og dunke konkurrencen. Men som noget nyt, så blev de deltagende spillere i år opdelt i holdene East og West.
Gennem de forskellige discipliner skulle de dystende spillere indsamle point til deres hold, og ved aftenens afslutning fik vinderholdet retten til at donere $350.000 til en organisation. En ret der, som sagt, tilfaldt West.
I aftenens første event Sears Shooting Stars tog Team Bosh fra East, der var anført af Chris Bosh og legenden Dominique Wilkins, sejren. Dog havde West, der var anført af Team Westbrook, den hurtigste sammenlagte tid, og West tog derfor en føring på 20-10 i første event.
Noget lignende skete også i Taco Bell Skills Challenge, hvor rookien Damian Lillard fra West sikrede sig titlen som aftens hurtigste, mens East tog de fleste point for hurtigste tid. East tog derfor føring med 40-30.
Og mønsteret fortsatte, da Kyrie Irving sikrede sig Tre-point titlen i Foot Locker Three-Point Contest med hele 23 point, mens West løb af med den samlede sejr og overtog føringen med 70-50.
Lørdagens evige højdepunkt Sprite Slam Dunk Contest gik dog heller ikke udenom denne tendens, og selvom Toronto Raptors rookien Terrence Ross, der iførte sig Vince Carters gamle Raptors-uniform, tog trofæet, så sikrede West sig endnu en samlet sejr og vinder dermed 140-125.
Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.









































































