Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Golden State Warriors

Warriors straffede Trail Blazers til sidst i kamp to

Oracle Arena dannede ramme for kamp to i Western Conference Finals mellem Portland Trail Blazers og Golden State Warriors. I første kamp løb Warriors afsted med en overlegen sejr. Anden kamp var af en væsentlig bedre kvalitet, og endte med en kneben Warriors sejr på 114-111.

Efter et stort nederlag i første kamp havde Portland Trail Blazers i den grad brug for at komme tilbage i kamp to. Det blev lige ved og næsten for gæsterne, som til sidst måtte se sig slået med 114 – 111 i Oracle Arena.

Første halvleg forløb jævnbyrdigt det meste af tiden. I et højt tempo var der åben slagudveksling med mange afslutninger til begge hold. Ikke overrakende svingede Stephen Curry taktstokken for værterne, hvilket har været vanen siden Kevin Durants fravær. Det høje tempo virkede til at behage Trail Blazers mest. I løbet af anden periode virkede udeholdet mere og mere i overskud, i takt med at skuddene gik i. Warriors gik i stå, og så kunne Trail Blazers lige pludselig gå til pause med 65 -50. Det lignede et momentum, som ville vare resten af  kampen for gæsterne.

Det klassiske Warriors run

Ingen hold formår at reducere et stort forspring fra modstanderen som Golden State Warriors. I nat var ingen undtagelse. Som nævnt gik Trail Blazers til halvleg med en komfortabel 15 points føring. Den føring blev ligeså stille ændret til en Warriors føring i tredje periode.

Den tidligere Warriors ‘big three’ med Curry, Thompson og Green spillede på alle tangenter. Curry var scorer, playmaker og tog også sine rebounds, mens Thompson og Green vanen tro stod for point og alt imellem himmel og jord. Green leverede noget nær et mesterstykke, og sluttede kampen med 16 point – 10 rebounds –  syv assists og fem blok.

Comebacket fra hjemmeholdet tilførte en fantastisk spænding til opgøret. En spænding som varede til det sidste, og som sagt endte til deres fordel.

https://www.youtube.com/watch?v=_u6INi_w8lc

Bænken hjalp stjernerne

Ingen er i tvivl om, hvem de to store stjerner hos Trail Blazers er. Heldigvis for holdet er de andet end blot Damian Lillard og C. J. McCollum. Det beviste de i kampen. Både Maurice Harkless. Seth Curry og Rodney Hodd scorede over ti point. Mest markant var Seth Curry med sine 16 point heriblandt flere vitale trepoint i pressede situationer. Curry ramte fire ud af syv treere.

Hvis Trail Blazers skal have noget ud af denne serie, er de nødt til at få meget mere fra både Lillard og McCollum. Førstnævnte spillede en godkendt kamp med 23 point – fem rebounds – 10 assists. McCollums 22 point er isoleret set til at leve med, bare ikke mod et hold som Warriors. Begge spillere er nødt til at snitte omkring de 30 point for at skabe problemer for Warriors. Det kan lyde som et unfair krav, men det er ikke desto mindre den barske realitet.

Stephen Curry var kampens profil med 37 point – otte rebounds – otte assists, men Seth Curry bidrog til en mindeværdig duel mellem de to brødre.

Kamp to spilles natten til søndag klokken tre.

 

 

Skrevet af

Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.

Andre artikler med dette emne

Golden State Warriors

Han åbnede selv op for, at kapitlet i San Francisco kunne have nået sin ende, men sådan gik det ikke.

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...