San Antonio Spurs skulle natten til tirsdag dansk tid en tur til Toronto, hvor de skulle møde Toronto Raptors. Det skulle vise sig at blive en historisk mandag aften i Toronto. Victor Wembanyama gjorde nemlig noget, som ikke er blevet gjort i næsten 28 år.
Han scorede 27 point, tog 14 rebounds, lavede fem assists og blokerede 10 skud. Altså, en triple-double med 10 blokerede skud. Utrolig imponerende statline. Men hans fem assists er også med til at gøre aftenen historisk. Den sidste spiller, der leverede en kamp med over 20 point, 10 rebounds, fem assists og 10 blokerede skud var Hakeem Olajuwon, der gjorde det i april 1996.
Udover den flotte og historiske statline, tog Spurs også sejren på udenbane. De vandt kampen 122-99.
Her er nogle highlights fra Wembanyamas historiske aften:
Det er allerede Victor Wembanyamas anden triple-double i sin korte NBA-karriere. Nattens 10 blokerede skud sætter en ny career-high for førsteårsspilleren.
Han er ydermere den første spiller i mere end tre år og den 26. spiller nogensinde til at levere 10 eller flere blokerede skud i en triple-double.