Hænge med røven i vandskorpen. Have kniven for struben. Ordsprog var der nok af til at beskrive Dallas Mavericks’ situation gående ind til nattens kamp mod Golden State Warriors.
Intet hold i NBA’s historier har formået at vende en 3-0 situation til en samlet sejr over syv kampe, og meget tyder da heller ikke på at denne serie bliver en undtagelse. Men vi må vente lidt endnu med at tilføje Mavericks til statistikken, for de beviste i nat at håbet ikke er helt slukket Texas.
Luka sprinkled his magic all over the game dropping a 30 point double-double and dishing out 9 dimes on his way to the Game 4 W. pic.twitter.com/RM8JMfAQm1
— NBA (@NBA) May 25, 2022
You’ll live and die by the three er en brugt floskel indenfor NBA kredse. Udtrykket har haft sin berettigelse i de seneste par kampe for Dallas. I kamp 3 skød holdet 13 for 45 bag trepointslinjen, primært anført af Maxi Kleber og Reggie Bullock, der tilsammen forsøgte sig 12 gange uden at ramme nettet én eneste gang.
Indstillingen fra hjemmeholdets primære rollespillere var dog en helt anden i kamp 4. Kun Luka Doncic havde en trepointsprocent under 40 – helt nøjagtig var den 27,3. Holdet skød 20 for 43 bag den forjættede trepointslinje, og selv Frank Ntilikina ramte en enkel treere. Undervejs i tredje periode måtte selv hallen bukke under for det skarpskydende hjemmehold.
Game 4 has been delayed at the start of the 2nd half due to a leak in the ceiling of American Airlines Center. pic.twitter.com/RsweVcA0j0
— NBA on TNT (@NBAonTNT) May 25, 2022
Alt i alt var Dallas fyldt med selvtillid fra start til slut, og man sad hurtig med en fornemmelse af, at Dallas ville vinde kampen med en forholdsvis sikker margin. De vandt endda den berygtede tredje periode med hele 37-23, og havde det ikke været for en energisk indsat fra Warriors’ bænkspillere, havde samtlige af holdets startere siddet på bænken i fjerde periode.
Dallas fik dog afværget katastrofen relativ hurtigt, og er nu blot tre sejre for det uopnåelige. Næste kamp spilles i San Francisco natten til fredag klokken 03:00 dansk tid.
Luka Doncic tonight:
30 PTS
14 REB
9 AST
2 STL
2 BLKHe scored or assisted on all 9 Mavs points after the lead got cut to single digits. pic.twitter.com/iF9f9XHuLe
— StatMuse (@statmuse) May 25, 2022
NBA skribent og til dagligt at finde i Århus. Har et årligt Space Jam ritual, og tilhænger af pass-first spillestillen med Spurs og Warriors som forbilleder.