Trashtalk har været en del af NBA lige så længe, jeg kan huske. Jeg startede med at følge NBA i Magic/Bird dagene, men jeg fik først mulighed for at komme helt tæt på med live sendinger, da vi hjemme fik parabol og kunne se SuperSport kanalen. Det var magisk!
Trash talk er jo ikke noget, man som seer eller tilskuer på nogen måde er tæt på. Det leveres på banen mellem to eller flere spillere, og for det meste må vi gætte os til, hvad der bliver sagt. Senere bliver det måske overleveret af spillerne, og så vokser anekdoterne.
Men hvad er trashtalk egentlig? Det kan vel defineres som værende intimiderende eller generende snak før eller under en konkurrence præget situation. Det er en form for fornærmende over- eller underdrivelser, der fyres af i hovedet på modstanderen for at svække hans præstation gennem denne psykiske leg.
Udtrykket stammer oprindeligt fra bokseverdenen, hvor man første gang for alvor stiftede bekendtskab med det i form af Muhammad Ali. Ali brugte det som våben inden kampene men ind imellem også undervejs. Han udtalte til George Foreman før deres kamp i Zaire: ”If you even dream of beating me, you’d better wake up and apologize”. Før kampen mod Sonny Liston: ” After the fight I’m gonna build myself a pretty home and use him as a bearskin rug. Liston even smells like a bear. I’m gonna give him to the local zoo after I whoop him”. Ali er til dato ikke overgået I den retoriske leg.
I NBA er der en håndfuld hard core trashtalkers. Her er et forsøg på at liste en top 5.
