Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

NBA

Top 10: Bedste franchises siden år 2000

Foto: Flickr - Keith Allison
Forrige1 af 2Næste
Brug ← → piletaster for at skifte

Hvert år skal der findes en vinder af verdens bedste basketliga, og hvert år bliver der skrevet i historiebøgerne på ny. Nogle franchises har gjort sig mere bemærkede end andre, og her kommer vores bud på, hvem der siden årtusindeskiftet har været de bedste.

10. Oklahoma City Thunder

1 finale, intet mesterskab

Det tidligere Seattle Supersonics flyttede til Oklahoma i sommeren 2008, hvor de største resultater siden år 2000 har fundet sted.

Hvordan tingene så ud for ti år siden i Thunder, og hvad det kunne være blevet til, har mange nok tænkt over. Med tre fremtidige MVP’s i James Harden, Kevin Durant og Russell Westbrook – ej at forglemme et defensivt anker i Serge Ibaka – gik de på gulvet i finalerne 2012 mod Miami Heat. Materialet var svært at sætte spørgsmålstegn ved, men desværre formåede Thunder ikke at formøble det til resultater, og selvom de var en del af toppen i NBA i flere år, blev det aldrig til det eftertragtede mesterskab.

Nu er holdet et helt andet sted, men med en masse fremtidige valg og en ung storspillende Shai Gilgeous-Alexander. Fremtiden ser lys ud for Thunder, så måske vi om ti år ser dem i toppen af denne liste.

[table id=OKC /]

Se eller gense minder fra Westbrook, Durant og Harden i OKC her.

9. Toronto Raptors

1 finale, 1 mesterskab

Raptors startede dette årtusinde ud med Vince Carter-æraen, hvor han var den dominerende spiller på holdet. Raptors kom i slutspillet i 2000, 2001 og 2002, hvor de kun en enkelt gang formåede at komme videre fra første runde.

Herefter havde det canadiske hold nogle stille år, inden de for alvor blev relevante igen i sæsonen 2013-14, da de nok engang kom inden for i slutspillet, nu med spillere som DeMar DeRozan og Kyle Lowry.

Siden da har de været i slutspillet hver eneste sæson, hvor det i 2019 mundede ud i Raptors’ første, og eneste, mesterskab indtil videre. Her var holdet ført an af Kawhi Leonard og Lowry, hvor vigtige spillere som Fred VanVleet, Pascal Siakam, Marc Gasol og Ibaka gav en stærk bredde til holdet. Efter blot en enkelt sæson hos Raptors smuttede Leonard i 2019 til Clippers, og siden da har de haft svært ved at genfinde niveauet.

[table id=Raptors /]

8. Detroit Pistons

2 finaler, 1 mesterskab

Over en længere årrække, 2000-2008, var Pistons, anført af Chauncey Billups, blandt de stærkeste hold i Eastern Conference – særligt fra 2003 og frem. Her kom de hårde drenge fra Pistons i konference-finalerne seks sæsoner i streg. I 2004 var de i finalerne mod et stjerne-spækket Los Angeles Lakers-hold, hvor de overraskende vandt 4-1. Året efter var de tilbage i finalerne, hvor de tabte 4-3 til San Antonio Spurs.

Pistons var godt et halvt år efter mesterskabet en del af det berygtede “The Malice at the Palace”, hvor et stort slagsmål, mellem spillere fra både Indiana Pacers og Pistons samt fans, brød ud. Det medførte store spillerkarantæner, hvor blandt andet Billups måtte suspenderes i flere kampe.

Efter deres flotte periode i nullerne, har de seneste ti år været tørre for Pistons. Kun i 2016 og 2019 kom de tilbage til det forjættede land, og begge gange blev de swept i første runde, altså tabte 4-0 i serien – først af Cleveland Cavaliers og derefter Milwaukee Bucks.

[table id=Pistons /]

7. Dallas Mavericks

2 finaler, 1 mesterskab

Der er ingen tvivl om, at Mavericks-mesterskabet i 2011 står klart for de fleste basketfans. Særligt måden det skete på.

Sammenlignet med deres finalemodstandere fra Heat, så var det ikke et hold båret af flere store stjerner. I stedet var det et fremragende kollektiv, der kæmpede mod alle odds, og med en storspillende Dirk Nowitzki, så sikrede Mavericks sig det første og eneste mesterskab i holdets historie.

Nogle år tidligere (2006) havde Mavericks tabt til selvsamme hold i finalen. Den gang var Heat båret af en ung Dwyane Wade og aldrende Shaquille O’Neal.   

Nu er stjernefrøet Luka Doncic lederen i Mavericks, og kan de få bygget det rigtige hold op omkring ham, er der ingen tvivl om, at Mavericks nok skal spille med om mesterskabet igen inden længe.

[table id=Dallas /]

Highlights fra kamp 6 i 2011, hvor Mavericks blev mestre, kan ses nedenfor.

6. Boston Celtics

2 finaler, 1 mesterskab

I toppen af samlede antal mesterskaber, udkæmper Celtics en helt lige kamp med Lakers.

Seneste sæson var Celtics i Eastern Conference-finalerne, men ellers er det mange år siden, at holdet har været en mesterskabsaspirant.

I 2008 var de i finalerne mod Lakers, hvor de vandt 4-2. Her var holdet ledet af en stærk kvartet i Allen, Kevin Garnett, Paul Pierce og Rajon Rondo. To år efter var holdet tilbage i finalerne, også mod Lakers, hvor det blev til et nederlag på 4-3.

Med unge stjerner som Jaylen Brown og Jayson Tatum er der i Celtics-organisationen en forhåbning om, at man kan være med i toppen mange år fremadrettet.

[table id=Celtics /]

Forrige1 af 2Næste
Brug ← → piletaster for at skifte

Skrevet af

23 år, journaliststuderende i Odense og passioneret NBA-fan gennem mange år.

Andre artikler med dette emne

Golden State Warriors

Han åbnede selv op for, at kapitlet i San Francisco kunne have nået sin ende, men sådan gik det ikke.

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

Detroit Pistons

En uhyggelig skade har holdt en af Detroit Pistons væsentlige stjerner ude i en lille måned, men nu nærmer han sig det endelige comeback.

Memphis Grizzlies

Rekorden for flest 3-pointscoringer i en kamp er blevet slået flere gange over de seneste år - og nu er den igen blevet tangeret.

Dallas Mavericks

Rookien Cooper Flagg fortsætter med at vise, hvorfor han blev valgt som nummer ét i sidste års draft, da han igen skrev historie.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

Charlotte Hornets

Dallas Mavericks’ Cooper Flagg scorede 49 point i nattens vilde duel mellem NBAs to førende kandidater til at blive kåret som årets førsteårsspiller.