Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

LA Clippers

To seværdige kampe skyder NBA-sæsonen i gang

Med blot én dag til sæsonstart er det tid til at se frem mod NBA-sæsonens første to kampe natten til onsdag.

Toronto Raptors – New Orleans Pelicans

Klokken et dansk tid bliver sæsonen skudt i gang fra Air Canada Centre i Toronto, når sidste sæsons mestre Toronto Raptors tager imod New Orleans Pelicans. Inden kampstart skal der traditionen tro uddeles mesterskabsringe til Raptors-spillerne, og et banner skal hæves op over Air Canada Centre som prikken over i’et på en storslået sæson, som bragte Larry O’Brien trofæet til Canada for første gang i NBA’s historie.

Raptors må undvære sidste sæsons Finals MVP Kawhi Leonard, eftersom førnævnte tegnede kontrakt med Los Angeles Clippers i dette års Free Agency. Dette har dog ikke fjernet gnisten hos de forsvarende mestre, som stadigvæk har et stærkt hold. Holdet inkulderer stadigvæk sidste års Most Improved Player Pascal Siakam samt rutinerede kræfter i form af Kyle Lowry og Marc Gasol.

På den anden side af gulvet har vi New Orleans Pelicans som går ind til denne sæson med massive ændringer. Væk er stjernen over dem alle Anthony Davis, som valgte at skifte Louisianas velkendte seafood ud med Californiens solbestrålede strande (og en bestemt herre ved navn LeBron James). Til gengæld er Pelicans blevet velsignet med en mand, hvis potentiale ikke er set siden LeBron James ramte ligaens i 2003. Zion Williamson. Desværre får vi ikke Zion at se i denne kamp, da han blev skadet i en af Pelicans pre-season kampe. Samtidig har Pelicans også tilegnet sig en flok unge spillere i Anthony Davis-tradet. Herunder Lonzo Ball, Brandon Ingram og Josh Hart.

Forventet startende fem:

Raptors

PG Kyle Lowry
SG Norman Powell/Fred VanVleet
SF OG Anunoby
PF Pascal Siakam
C Marc Gasol

Pelicans

PG Lonzo Ball
SG Jrue Holiday
SF Brandon Ingram
PF Derrick Favors
C Jahill Okafor

Los Angeles Clippers – Los Angeles Lakers

Lidt senere på natten får vi lov til at se et af de mest ventede opgør, idet Los Angeles Clippers og Los Angeles Lakers tørner sammen i Staples Center.

Her får vi for første gang lov til at se én af de såkaldte ”power-duos” som efter dette års offseason har gjort ligaen mere spændende og uforudsigelig. For det første skal vi have et kig på Clippers’ Kawhi Leonard. Desværre får vi ikke lov til at se Paul George, da han er ude med en skade. Begge spillere er nye i Clippers-trøjen, og de kommer til at gå efter at bringe mesterskabet til Clippers for første gang nogensinde, og alt andet vil være en skuffelse. Samtidig har Clippers en stærk bænk, og de overraskede sidste sæson uden nogle egentlige stjerner på holdet.

Lakers kommer også med ny energi, idet tilføjelsen af Anthony Davis har gjort Lakers til en seriøs udfordrer til mesterskabet. På trods af at holdet er blevet skiftet godt og grundigt ud, ser det lyst ud for Lakers. Med Kyle Kuzma og DeMarcus Cousins ude med skader i længere tid har det givet plads til andre rolle-spillere hos Lakers. Tilbage i Lakers-uniformen er Dwight Howard som i pre-season har set ud til at finde noget af sit gamle jeg frem, hvilket kan være en skræmmende tanke givet Lakers styrke set bort fra Howard. Måske kan vi også se LeBron James fra point guard positionen, da Anthony Davis har insisteret på at spille power forward i pre-season.

Forventet startende fem:

Clippers

PG Patrick Beverley
SG Landry Shamet
SF Kawhi Leonard
PF JaMychal Green
C Montrezl Harrell

Lakers

PG LeBron James
SG Kentavious Caldwell-Pope
SF Danny Green
PF Anthony Davis
C JaVale McGee

Skrevet af

20 år og boende i England samt skribent på NBA. Har en forkærlighed for OKC Thunder.

Andre artikler med dette emne

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...

Atlanta Hawks

Atlanta Hawks sender Trae Young til Washington Wizards i bytte for CJ McCollum og Corey Kispert.