fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

NBA

Suns har bragt solen tilbage i Arizona

Før sæsonen blev sat i gang, var der tæt på ingen, som havde forudset, at Phoenix Suns skulle ligge på en nuværende anden plads i Western Conference. De har overrasket hele basketverdenen. Vi har taget et nærmere kig på deres foreløbelige fantastiske sæson.

I skrivende stund ligger Phoenix Suns på en anden plads i Western Conference med en record på 30-14, og de har været sæsonens helt store positive overraskelse. Anført af den unge all-star Devin Booker, den rutinerede point guard Chris Paul og center-spilleren DeAndre Ayton har de chokeret hele basketverdenen med en foreløbig andenplads i Western Conference. Det var nok var de færreste, som havde forudset det, før sæsonen blev sat i gang. Men hvad er egentlig årsagen til, at de ligger så godt som de gør i tabellen?

De ukronede konger af Disney-World

Da sidste sæsons såkaldte NBA-bubble fandt sted, var det nok de færreste som havde tænkt, at Phoenix Suns skulle være et interessant hold at følge. De kom med på absolut yderste mandat, da de indtog en 13.-plads i Western Conference før bubble-spillet gik i gang. Men takket være en fantastisk winning-streak på 8-0, blev Suns pludselig et hold man snakkede om. Desværre nåede de ikke slutspillet, men de gjorde i den grad, hvad de kunne. Oplevelsen lader til at have hjulpet Suns. De har fået selvtillid og tro på, at deres hold faktisk er ganske glimrende. De har de seneste år bare manglet en ekstra stjernespiller til at hjælpe Devin Booker.

Tilgangen af Chris Paul

For personer, som har fulgt NBA de seneste år, er Chris Paul højst sandsynligt ikke noget nyt navn. En rutineret point guard, som har været i ligaen siden 2005, hvor han blev draftet som nummer fire af New Orleans Hornets. Siden da er det blevet til ophold i Los Angeles Clippers, Houston Rockets, Oklahoma City Thunder, og nu er turen kommet til Phoenix Suns.

Det har vist sig, at være en særdeles glimrende signing som Suns-organisationen har foretaget sig. En point guard, som er i stand til at lede spillet og styre holdet, er lige hvad de har manglet hos Suns. Nu har de mulighed for at spille på flere tangenter, hvor det i tidligere sæsoner primært har været Devin Booker, som har skulle stå for pointene. Med Paul får de en ekstra dimension til deres spil. De har nu mulighed for at få sat Booker op til afslutninger fremfor, at han skal tage den one-on-one, hvilket det primært har været de andre sæsoner. Samtidig med, at Paul også er i stand til at score på egen hånd.

Hvor det i sidste sæson var den spanske mus Ricky Rubio, som var startende point guard, var det begrænset, hvor mange point de fik fra den position på banen. Dette skyldes, at han primært er en spiller, som vælger afleveringer fremfor scoringer. Det afspejles også i statistikkerne, hvor Paul i denne sæson snitter han 15,7 point samt 8,8 assists, mens Rubio i sidste sæson hos Suns stod for 13 point i snit.

Foto: Keith Allison

På trods af, at Chris Paul befinder sig i efteråret af karrieren, fortsætter han blot med at vise, at han er fantastisk spiller. Det så vi også i sidste sæson i OKC, hvor han tog dem til en overraskende femteplads i Western Conference. Selvom det er en spiller, som ofte også deler vandene, er det bare svært at komme udenom, at han er en spiller, som kan komme ind på nærmest hvilket som helst hold og gøre dem bedre.

 

Devin Booker fortsætter med at levere

Når man først har sagt Phoenix Suns, er det svært at komme udenom Booker. Den 24-årige amerikanske shooting guard, der siden han kom ind i NBA i 2015, har gået ind og taget den klare stjernespiller-rolle til sig. Denne sæson har ikke været en undtagelse. Han snitter i øjeblikket 25,1 points og 4,7 assists, og han fortsætter blot med at levere. Ganske fortjent er han da også udnævnt til All-Star i denne sæson, hvilket er anden gang i karrieren.

Annonce. Scroll for at læse videre.

Booker er en offensiv spiller af meget høj kaliber. Hvis han først rammer dagen, kan han brænde helt varm og nærmest være ustoppelig. Som man eksempelvis så tilbage i 2017, hvor han formåede at score 70 point i én kamp.

Netop derfor er han så vigtig en spiller for dette Suns-mandskab. At have en spiller som egenhændigt kan sikre sejren, er noget som ethvert hold ønsker.

Som nævnt tidligere har Suns i denne sæson nu også muligheden for at sætte Booker op til scoring igennem Chris Paul, hvilket er noget, som også gør det sværere for modstanderholdene. Nu har de pludselig to spillere, som kræver opmærksomhed i angrebsenden fremfor tidligere sæsoner, hvor det primært har været Booker, der skulle lukkes ned. Det må anses som værende en af de helt store årsager til, at de ligger, hvor de gør i tabellen.

Gode rollespillere er essentielt for et konkurrencedygtigt hold

Booker og Paul er bestemt ikke de eneste, som skal nævnes, når man snakker om årsagen til, at Suns ligger, hvor de gør. Truppen bærer nemlig også præg af nogle ganske glimrende rollespillere. Mikal Bridges, Dario Saric og nytilkommende Jae Crowder er nogle af de navne, som særligt sprænger i øjnene, hvis man overværer en Suns-kamp.

Særligt sidstnævne Crowder er en virkelig værdifuld signing. Han er primært en fantastisk forsvarsspiller, men bidrager da også godt i den offensive ende af banen. Med sig bringer han en rutine og erfaring, som holdet ellers har manglet.

The Beast som han går under, var i sidste sæson i NBA-finalerne med Miami Heat, og det er klart en erfaring, som han kan viderebringe til Suns-holdet. I skrivende stund snitter han 10,3 point, 5,5 rebounds og skyder ganske glimrende 39 procent fra 3’eren.

Annonce. Scroll for at læse videre.

Mikal Bridges skal helt bestemt også nævnes, når man snakker vigtige rollespillere. Small forward-spilleren, som er jævnaldrene med Booker, har gang i sin absolut bedste NBA-sæson. Han snitter 13,5 point og skyder rigtig flotte 41 procent fra distancen. Sidstnævnte er en væsentlig forbedring fra sidste sæson, hvor Bridges skød 36% fra distancen. Bridges er dermed i denne sæson en virkelig stabil rollespiller, som man kan regne med fra 3’eren.

Hvor langt kan de nå i slutspillet?

Suns har overrasket alt og alle i denne sæson, ved at ligge på en nuværende 2.-plads i Western Conference. Dog anser man det stadig som meget svært for dem, at kunne gå hele vejen. Dette skyldes selvfølgelig, at man både har Lakers og Clippers som man skal forbi, for at ende i en mulig finaleserie.

På de hold har de nogle klare superstjerner, mens dette ikke helt er tilfældet for Suns. De har Booker og Paul, og ja de er gode spillere, men ikke helt oppe, hvor man vil kalde dem deciderede superstjerner. Chancerne er dog blevet væsentlig større end de før har været, grundet rutinen fra Paul og Crowder. Rutine og erfaring er også en essentiel ting, hvis man vil nå langt i slutspillet.

Suns vil i denne sæson betegnes som værende et rigtig godt grundspilshold. Et hold som vinder mange kampe, men når det kommer til slutspillet ikke helt har det, som skal til. Vi har i de sidste sæsoner set Bucks i øst være overlegne igennem grundspillet, men når playoffs begynder, har de det svært. Simpelthen fordi slutspilkampene spilles med en anden intensitet og mere velovervejede beslutninger.

Hvis slutspillet gik i gang i dag, skulle Suns op i mod Dallas Mavericks. Allerede der vil man forudse en svær og tæt runde, og mange vil nok have Mavs som favoritter, primært på grund af Luka Doncic. Det er det generelle ved Suns. På trods af, at de ligger, hvor de gør i tabellen, vil man stadig anse nærmest alle deres mulige modstandere som værende favoritter over dem.

Det skyldes, at de uden Crowder og Paul er meget urutineret i slutspil-sammenhæng. Hverken Booker eller Ayton har været i playoffs før, og derfor er det et stort spørgsmålstegn, om de er i stand til at præstere i slutspillet. Én ting har vi dog også lært i denne sæson, man må aldrig undervurdere Phoenix Suns, og det skal nok blive interessant, at følge dem i resten af sæsonen og slutspillet. For de viser helt bestemt gode takter, og er et rigtig underholdene hold at følge.

Annonce. Scroll for at læse videre.
Skrevet af

Mit navn er Mads, jeg er 21 år og kommer oprindeligt fra Svendborg. Min store basketpassion og basketviden kommer igennem mange års overværelse af kampe fra Basketligaen primært fokuseret på de vilde kaniner fra Sydfyn. Jeg har dog også en stor interesse i NBA og basketball generelt.

Annonce

Andre artikler med dette emne

NBA

Følg med i denne artikel-serie, hvor Fullcourts NBA-redaktion vil give deres forudsigelser for sæsonen.

Brooklyn Nets

Her er der highlights fra opgøret mellem de forsvarende mestre Milwaukee Bucks og Brooklyn Nets. Milwaukee-mandskabet sejrede med cifrene 127-104.

Golden State Warriors

Her er der highlights fra nattens kamp mellem Los Angeles Lakers og Golden State Warriors. Et opgør, som Warriors trak sig bedst ud af.

NBA

Følg med i denne artikel-serie, hvor Fullcourts NBA-redaktion vil give deres forudsigelser for sæsonen.

NBA

Ben Simmons-sagaen har taget en ny drejning, og australierens holdkammerat Joel Embiid lægger ikke skjul på, hvor han står i forhold til den 25-årige...

Atlanta Hawks

Mandag aften var der deadline for forlængelse af spillere draftet i 2018. Det resulterede i et par store kontrakter, samt én spiller der ikke...

NBA

Det vil fremover være muligt at se et splinternyt, dansk NBA magasinprogram ved navn ´Crunch Time´ på TV 2 Play. Programmet vil have Thomas...

NBA

Klay Thompson står til at få comeback i den kommende sæson, og det rejser en masse spørgsmål for Golden State Warriors.