Den NBA-sæson har ikke været den letteste at komme igennem for NBA-fans. Ikke blot på grund af store legenders dødsfald, men også på grund af det store antal stjerner, som har brug hele eller dele af sæsonen på skadesbænken.
Særligt manglen Steph Curry har kunnet mærkes i NBA-verdenen. Curry har været ude siden starten af november på grund af en brækket hånd. Golden State Warriors har håndteret hans fravær ved at tabe flest kampe i ligaen.
Men nu lysner det for Warriors fans – og alle os andre. Den tidligere MVP forventes tilbage på søndag mod Washington Wizards, melder Shams Charania fra The Athletic.
https://twitter.com/ShamsCharania/status/1232427577463246848?s=20
Curry vender tilbage til et hold med 12 sejre og 46 nederlag. Det er med andre ord ikke for at lave et playoff push, at han trækker i spilletøjet igen. Der er da også argumenter for, at han bare skulle tage en tidlig sommerferie og så komme tilbage næste år i topform.
Golden State har imidlertid god grund til at få Curry tilbage i tøjet. Det er ikke for tidligt at lade ham bygge kemi holdet nyeste spiller, Andrew Wiggins, som de håber, kan blive en vigtig spiller for dem næste år, hvor også Klay Thompson er tilbage.