Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Indiana Pacers

Spillerprofil: Paul George

Paul George - Indiana Pacers - Mark RunyonPaul George - Indiana Pacers - Mark Runyon
Paul George - Indiana Pacers - Mark Runyon

Paul Clifton Anthony George er en af NBA’s bedste two-way spillere. Han er en atletisk angrebspiller, der kan levere highlight dunks, men også har et godt skud udefra. Han har forbedret sine handles, og kan selv bringe bolden op ad banen og styre spillet. Han er også en af ligaens bedste forsvarsspiller, hvor han ofte dækker modstandernes guards.

Paul George blev født d. 2. maj 1990 i Palmdale, Californien, som den yngste af tre børn. Han er kærester med Daniela Rajic, og sammen har de to børn. George er 2,03 meter høj, vejer 100 kilo og spiller small forward / shooting guard for Los Angeles Clippers.

High school

George gik på Knight High School I sin hjemby, Palmdale. Han var ikke en stor stjerne, men udviklede sig over årene, indtil han i sit sidste år tog en ledende rolle på holdet. Han førte dem til et Golden League mesterskab, hvor han blev kåret til MVP. Han havde i sin sidste sæson i gennemsnit 23,2 point og 11,2 rebounds pr kamp. Han var dog stadig ikke anset som en af de største talenter fra Californien, og derfor fik han heller ikke tilbud fra de største colleges. I sidste ende, så valgte han at tilknytte sig Fresno State.

College

George spillede to år i college for Fresno State. Første år endte holdet med en 13-21 record, men George viste, at han var holdets bedste spiller, selvom han var førsteårsspiller. Heller ikke i hans andet år, havde holdet nogen succesfuld sæson, da de sluttede 15-18, og for andet år i træk gik glip af NCAA-turneringen. George havde dog flotte statistikker med 16,8 point, 7,2 rebounds og 3 assists pr kamp.
Efter sæsonen meldte han sig til 2010 draften, hvor Indiana Pacers valgte ham med valg nummer 10.

Indiana Pacers

Selvom George startede sin karriere okay, så var han ikke på nogen måde en stjerne. I sin første sæson havde han 7 point pr kamp, mens det blev til 12 i hans anden. Pacers var dog et godt hold i øst, og det blev til slutspil begge år, men med tidlige exits.

12/13 sæsonen blev Georges store gennembrud på NBA-scenen. Han blev flyttede fra shooting guard til small forward, og det skulle vise sig at være en god ide. George slog igennem som All-Star, og var pludselig den bedste spiller for Pacers. Han blev kåret til Most Improved Player, og Pacers gik hele vejen til konferencefinalen i både 13 og 14. Begge år blev det dog til nederlag til LeBron James og Miami Heat, der viste sig for stor en mundfuld. Det var dog ikke uden modstand, da Pacers tog Heat i syv og seks kampe de to år.

Efter at have slået igennem som en af ligaens største stjerner, så var der store forventninger forud for 14/15 sæsonen. Før sæsonen så fik George dog desværre en forfærdelig skade, da han landede forkert og brækkede benet, hvilket skabte frygt, om han overhovedet kunne spille igen. Han kom dog tilbage i slutningen af sæsonen og nåede at spille med i de sidste seks kampe.

I de to efterfølgende sæsoner var George tilbage på sit bedste niveau, men han havde svært ved at finde succes med et Pacers mandskab, der afhang meget af ham. Selvom han havde bedre individuelle sæsoner end nogensinde, så blev det til to førsterunde exits i træk til Raptors og Cavaliers.

Oklahoma City Thunder

6. juli 2017 blev George tradet til Oklahoma City Thunder i bytte for Victor Oladipo og Domantas Sabonis. Her skulle han danne en farlig duo med den nykårede MVP Russel Westbrook. Den første sæson tog George et bagsæde til Westbrook, og sammen fik de Thunder til en fjerdeplads i den vestlige konference. Det blev dog til endnu et førsterunde exit for George, da Thunder tabte i seks kampe til Jazz.

Efter sæsonen, så valgte George overraskende at skrive under på en ny kontrakt med Thunder, da han mente, at de kunne nå meget mere, end de havde lykkedes med i hans første sæson med dem. Det blev til Georges suveræn bedste sæson, da han i gennemsnit havde 28 point, 8,2 rebounds, 4,1 assists og 2,2 steals pr kamp – alle var nye career highs. Det var nok til at blive nummer tre i MVP-afstemningen. Det var dog ikke nok til at give meget succes til et Thunder hold, der endte på en sjetteplads i vest, og endnu et førsterunde exit i slutspillet.

Efter sæsonen bad Paul George om at blive tradet til Clippers, så han kunne spille sammen med Kawhi Leonard og komme hjem til Californien. D. 10. juli 2019 blev han tradet i bytte for Shai Gilgeous-Alexander, Danilo Gallinari, fem førsterundevalg og muligheden for at bytte yderligere to førsterundevalg.  

Udvalgte rekorder og stats

  • 1x All-NBA First Team
  • 6x All-Star
  • 2x NBA All-Defensive First Team
  • 1x NBA Most Improved Player
  • 1x Steals leader
  • 1x OL guld

Jeg er Fullcourts chefredaktør. Jeg har det overordnet ansvar for sidens indhold, og jeg brænder for alt basketball, hvor jeg bidrager til både NBA- og Basketligadelen af siden.

Andre artikler med dette emne

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

Houston Rockets

Devin Booker afgjorde søndagens opgør med en trepoints scoring med blot 0,7 sekunder tilbage og sikrede Phoenix Suns en 108-105-sejr over Oklahoma City Thunder.

Denver Nuggets

Kun Wilt Chamberlain, Shaquille O'Neal og Giannis Antetokounmpo har tidligere leveret en statline af samme kaliber, som den Nikola Jokic endte med i første...

Internationalt

Søndag blev den sidste serie færdigspillet i 1. runde af NBA-slutspillet. Se hvilke otte hold der er tilbage i slutspillet lige her.

NBA

Paul George kommer til at misse resten af grundspillet på grund af to forskellige skader, oplyser ESPNs Shams Charania.

NBA

Shai Gilgeous-Alexander har i de seneste tre sæsoner præsteret noget, som kun Michael Jordan har formået i de sidste 40 år.

NBA

Oklahoma City Thunder må klare sig uden profilen Chet Holmgren de næste par måneder, da han har pådraget sig en hofteskade.