Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Charlotte Hornets

Sæsonens All-Rookie hold i NBA offentliggjort

NBA har igår offentliggjort deres All-Rookie hold fra sæsonen, og Ja Morant blev enstemmigt placeret på All-Rookie First Team.

NBA offentliggjorde igår ligaens All-Rookie hold, der er delt op i et første- og andethold. Ligaens bedste førsteårsspillere har fundet sin vej til All-Rookie førsteholdet, mens de næstbedste er placeret på andetholdet.

De talentfulde førsteårsspillere i NBA er blevet stemt ind på disse to hold af et globalt panel bestående af 100 sportsjournalister, og der var konsensus hos panelet om, hvilket hold sæsonens Rookie of the Year, Ja Morant, skulle placeres på. Samtlige stemmeberettigede har stemt Memphis Grizzlies-spilleren ind All-Rookie First Team.

All-Rookie First Team: Enstemmig beslutning om Ja Morant

  • Ja Morant – Memphis Grizzlies (2. valg i draften)
  • Kendrick Nunn – Miami Heat (undrafted)
  • Brandon Clarke – Memphis Grizzlies (21. valg i draften)
  • Zion Williamson – New Orleans Pelicans (1. valg i draften)
  • Eric Paschall – Golden State Warriors (41. valg i draften)

All-Rookie Second Team: Miamis Tyler Herro misser lige akkurat førsteholdet

  • Coby White – Chicago Bulls (7. valg i draften)
  • Tyler Herro – Miami Heat (13. valg i draften)
  • Terence Davis II – Toronto Raptors (undrafted)
  • PJ Washington – Charlotte Hornets (12. valg i draften)
  • Rui Hachimura – Washington Wizards (9. valg i draften)

Du kan se stemmefordelingen herunder:

Ja Morant, Kendrick Nunn, Brandon Clarke og Zion Williamson lå pointmæsssigt et godt stykke foran de andre førsteårsspillere, der har fundet en plads på årets All-Rookie hold, men det kun var et enkelt point, der gjorde forskellen i regnskabet mellem Golden State Warriors´ Eric Paschall og Miami Heats Tyler Herro. Paschall fik 116 points, mens Herro fik 115 points.

Det er første gang siden Pau Gasol og Shane Battiers udnævnelser i 2001/02-sæsonen, at Memphis Grizzlies har to spillere på NBAs All-Rookie First Team.

Man kan herunder se øvrige førsteårsspillere, der fik tildelt stemmer til All-Rookie holdene:

Reglerne:

De 100 stemmeberettigede valgte hver især fem spillere til NBA All-Rookie First Team og fem spillere til NBA All-Rookie Second Team i enhver position. Spillerne modtog to point for hver førsteholdstemme og et point for hver andenholdsstemme. Afstemningen var baseret på den regulære sæson spillet indtil den 11. marts – altså frem til Covid-19 satte sæsonen på pause. De resterende grundspilskampe spillet i NBA-boblen i Orlando talte altså ikke med i vurderingen.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...

Atlanta Hawks

Atlanta Hawks sender Trae Young til Washington Wizards i bytte for CJ McCollum og Corey Kispert.