I nat da Oklahoma City Thunder spillede mod Milwaukee Bucks, kunne Russell Westbrook skrive sig ind i historiebøgerne med sin triple-double nummer 41 med 12 point, 13 rebounds og 13 assists, hvilket tangerer Oscar Robertsons rekord som han lavede i sæsonen 1961-1962.
“Big O” har længe siddet på denne rekord, som man længe troede var umulig at slå, den nærmeste spiller var Hall of Fame centeren Wilt Chamberlain, der fik 31 triple-doubles i 1973-74.
Det primære argument til hvorfor man aldrig troede denne rekord kunne slås, er på grund af at spillet var betydeligt hurtigere dengang end det er i dag, og derfor skal man have en langt større procent del af sit holds assists, rebounds osv.
Westbrook er derudover ved at slå rekorden for den højeste usage rate på hele 40,8% som Kobe Bryant satte tilbage i 2005-06 sæsonen med 38,7%.
Westbrook er også kun fem kampe, fra at kunne blive kun den anden spiller til at snitte en triple-double over en hel sæson. Den første spiller til at opnå dette var selvfølgelig Oscar Robertson.
Westbrook har fem kampe tilbage til at få sin triple-double nummer 42 og derved slå “Big O”.
Foto: Keith Allison – Flickr
Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.









































































