Den 39-årige forward, der stillede skoene på hylden efter sidste sæson, ser meget af sig selv i unge Jayson Tatum. “Når jeg ser ham spille, så er det som at se mig selv i mit sjette, syvende eller ottende år i NBA.”
Paul Pierce spillede 15 sæsoner for Boston Celtics. Han er ti gange blevet valgt til All-star, og i 2008 vandt han mesterskabet samt Finals MVP-titlen. De senere år af hans karriere er blevet brugt for henholdsvis Brooklyn Nets, Washington Wizards og senest Los Angeles Clippers.
Jayson Tatum, som blev draftet som nummer tre ved sommerens draft, skal prøve at indgå i et nyt fællesskab med blandt andet Gordon Hayward og Kyrie Irving – to spillere som begge er nye i Boston-uniformen.
Den 19-årige small forward spillede sidste sæson for Duke University, hvor han var en vigtig del af Coach K’s tropper.
Foto: Flickr – Keith Allison
Jeg er Fullcourts chefredaktør. Jeg har det overordnet ansvar for sidens indhold, og jeg brænder for alt basketball, hvor jeg bidrager til både NBA- og Basketligadelen af siden.









































































