Efter at DeMarcus Cousins i fredags blev alvorligt skadet i hans akillessene, blev det i nat offentliggjort, at det bliver Paul George der får Boogies plads på Team LeBron.
Det bliver hermed femte gang at George er All Star, og den femte gang bliver da også en speciel oplevelse for den 27-årige forward. George får nemlig lov til at optræde i hans fødeby, Los Angeles.
Oklahoma City Thunder får dermed to All Star-spillere: Paul George og ikke mindst sidste års MVP, Russell Westbrook. Paul George var den spiller der ikke blev valgt til All Star-kampen, som fik flest stemmer blandt NBA’s cheftrænere.
Hvem der overtager Cousins startende-plads vides endnu ikke, men spekulationerne går både på Russell Westbrook og LaMarcus Aldridge.
Kampen bliver vist i mere end 200 lande og på 40 forskellige sprog, heriblandt Danmark og dansk. Kampen løber af stablen den 18. Februar, og vises på Tv2 Sport.
Foto: Joe Glorioso – flickr
Jeg er Fullcourts chefredaktør. Jeg har det overordnet ansvar for sidens indhold, og jeg brænder for alt basketball, hvor jeg bidrager til både NBA- og Basketligadelen af siden.









































































