Oklahoma City Thunder måtte undvære shooting guard Dion Waiters i nattens sejr over Los Angeles Clippers. Waiters er i sorg over den tragiske nyhed om drabet på hans bror i tirsdags i Philadelphia – en sorg, der er fuld forståelse for i Oklahoma-lejren. Drabet tyder på at være en konsekvens af en længere splid mellem grupperinger i kvarteret. Ud over Waiters bror blev yderligere fem dræbt tirsdag aften.
Dødsfaldet er ikke det første, der rammer Oklahoma City Thunder organisationen i 2016. Assistent-træneren Monty Williams’ kone døde i en bilulykke d. 9. februar, og medejer Aubrey McClendon gik bort efter en solo-bilulykke d. 2. marts. Disse tragedier påvirker naturligvis holdet og organisationen, men familien står sammen i medgang og modgang forsikrer Thunders stjernespiller Kevin Durant i et interview med ESPN:
”That’s how life throws it at you sometimes, (…). Definitely unfortunate to go through it, but the only thing we can do is continue to stick together as an organization, as a family and help everyone through this. That’s what brings everyone together. It’s definitely tough for all three families, but they have our support and our love.” – Kevin Durant til ESPN
Foto: Oklahoma City Thunder – OK, Seth Werkheiser, Flickr
Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.