Tidligere All-Star point guard Baron Davis, 34, håber at blive samlet op senere på sæsonen af et hold med mesterskabspotentiale.
Det har ikke været et nemt halvandet år for Baron Davis. Da han i 2011 skrev under som en free agent hos New York Knicks, nåede han kun at deltage i 29 kampe for klubben, inden han i maj 2012 gik ned med et overrevet korsbånd.
Davis havde i forvejen et ry for at opsamle sig skader, og hans spil var over de seneste år blevet påvirket af det. Han var en All-Star i både 2002 og 2004 og havde sæsoner for Golden State Warriors hvor det virkede til hans eksplosion og dynamiske spillestil var tilbage. Men i 2008, efter han skrev under på en kontrakt hos Los Angeles Clippers, gik den altså ikke længere. Davis kunne ikke opretholde sit tidligere spilleniveau og hans krop begyndte at bryde ned.
Men nu prøver veteranen dog lykken og er i gang med træne sig i form til sæsonen. Hans håb er at ende hos en mesterskabskandidat, hvor han kan tilbyde erfaren point guard spil.
For karrieren har Davis snittet 16.1 points og 7.2 assists.
(Foto: Jeremy Chan)











































































