NBA: sommerens mest indflydelsesrige spillerhandler

En afslutning på sommerens famøse Dwight-mare synes stadig lysår herfra: Rockets har forsøgt at gå all ind og har derved sendt Louis Scola på porten; Nets smed håndklædet i ringen og gav Brook Lopez en ny kontrakt, hvilket sender dem ud af ræset for en stund; og de daglige rygter om tilbud, enhver GM med respekt for sig selv har givet, er forsvundet som dug for solen.

I mellemtiden har mange hold dog spillet deres hånd i andre sammenhænge. Her er de 10 spillerhandler, der giver den største spillemæssige indflydelse, når sæson 2012-2013 skydes i gang igen (og et par bobler):

Boblerne

Michael Beasley (4 år) og Louis Scola (3 år), Phoenix Suns

Efter at have mistet sin stjernespiller gennem otte sæsoner, Steve Nash, så kunne man have forestillet sig langt værre scenarier end tilføjelsen af to dynamiske forwards. Hverken Scola eller Beasley tilføjer holdet en personlighed lig Nashes, men udstyret med et arsenal af offensive evner, så beholder Suns både League Pass-faktor og muligheder for fremtiden.

Darren Collison (2 år), Dallas Mavericks

To befolkningsgrupper så i lang tid ud til lide hårdt under denne sommer i NBA: den noget smalle gruppe bestående af Mavs-spillere og –fans; og, såmænd, alle basketballfans generelt. Hvorfor? Med både Kidd og Terry i andre klubber og udsigten til at miste enhver chance for tilføjelsen af en relevant Free Agent, så de sidste væsentlige år af Nowitzkis karriere ud til at være helt uden betydning. Collison er ingen ny ung Jason Kidd, men med sin unge alder og gode spil forståelse, så tilføjede Dallas et ekstra, vigtigt kort på hånden.

De 10 mest indflydelsesrige spillerhandler

10. Eric Gordon (4 år), New Orleans Hornets

Af grunde, der kun gælder for hold i små NBA-byer, så kan det indimellem være det rigtige valg, at overbetale en ofte skadesramt spiller, der tilmed aldrig har spillet en All-Star kamp. Når han er rask, så tilslutter Gordon sig nemlig blandt ligaens få, relevante shooting guards; ligeledes den lille gruppe af unge og sympatiske spillere, der sikrer fundamentet for en god holdkultur. Og med tilføjelsen af ekstraordinært talent (Anthony Davis!), så er en overbetalt Gordon at foretrække – imod ingen Gordon overhovedet.

9. Ray Allen (3 år), Miami Heat

Da Mike Miller og Shane Battier i forrige sæsons afgørende finalekamp begyndte at sende 3’ere af sted, som kun Carmelo Anthony har gjort siden, da blev det klart hvilket potentiale Heat holdet har – udstyret med kompetente 3-points skytter. Allen giver ikke den samme mulighed for at spille small-ball, men som den bedste 3-points skytte i historien, så får holdet en mere solid spiller til at sprede forsvaret. Og Allen giver bestemt den bedste chance for, at et show, i stil med den sidste finalekamp, får lov til at gentage sig.

8. Brandon Roy (2 år), Minnesota Timberwolves

I en sommer, hvor få spillerhandler har været decideret interessante, så har Roys tilbagevenden efter en tidlig pension hurtigt gjort sig til den mest glædelige. Ikke alene slutter Roy sig til det mest elskværdige unge hold i NBA, men han udfylder tilmed også et stort hul på shooting guard-pladsen og en erfaringsmæssig mangel.

7. O.J. Mayo (2 år), Dallas Mavericks

I kølvandet på tilføjelsen af Collison, faldt endnu en usleben ædelsten ned i Dallas’ turban syv dage senere: O.J. Mayo. Mens Collison ser ud til at have givet de nye muligheder, så er Mayo præcis det knald-eller-fald talent, som Dallas har brug for. Efter en ellers lovende rookie-sæson blev Mayos rolle nemlig væsentligt reduceret, men netop med muligheden for øgede minutter og mere ansvar, så får vi måske endelig at se fortsættelsen på 18,5 ppg, 3,2 apg og 3,8 rpg.

6. Roy Hibbert (5 år), Indiana Pacers

Hvis slutspillet i den forrige sæson viste andet end LeBrons dominans og relevansen af OKC Thunder, så var det en række af unge spillere, der ser ud til at være klar til større roller på deres hold. For selvom Pacers blev afmonteret i deres tre sidste kampe mod Heat, så viste Hibbert inden da glimt af det potentiale hans enorme krop rummer: 19 point og 18 rebounds mod Heat i kamp 3; og 8 point, 13 rebounds og 9 blocks mod Magic i kamp et. Hibbert har ikke Bynums potentiale eller Howards fysik, men i en liga, hvor der er langt mellem en relevant center, så får Hibbert stor indflydelse på et ungt Pacers-hold.

5. JaVale McGee (4 år), Denver Nuggets

Rent statistisk set, så ligner McGee og Hibbert hinanden langt hen ad vejen. Men selvom McGee forbliver en langt større gåde end Hibbert, så besidder McGee alligevel en række fordele. Efter McGee sidste sæson blev sendt til Denver, og definitivt gjorde en ende på Knucklehead-æraen i Washington (der ellers berigede os med highlights som dette), så er der hurtigt blevet fundet et indpas til den über atletiske center. Og vigtigheden af en atletisk krop blev bestemt slået fast sidste sæson: først da McGee greb ethvert alley-oop, som blev kastet over hovedet på Bynum og Gasol i Denver-Lakers serien, og senere da Heat og Thunder spillede den – måske – mest atletiske finale nogensinde. For et hold med kulturen i orden, som den er i Denver, så er McGee ikke bare en solid center de næste fire-fem sæsoner – han er nærmere den ideelle.

4. Joe Johnson (trade, 4 år tilbage af kontrakt), Brooklyn Nets

Få spillere har over årene været udstyret med værre kontrakter end Johnsons $89 resterende millioner over 4 år.  Anskaffelsen af Johnson var dog nærmest påtvunget, da Derron Williams havde varslet, at Nets måtte forbedre holdet væsentligt for at holde beholde ham. Nets har utvivlsomt bundet sig selv hårdt for, men Johnson var et nødvendigt træk for at sikre relevans årene frem.

3. Tim Duncan (3 år), San Antonio Spurs og Kevin Garnett (3 år), Boston Celtics

Selvom Garnett varslede at karrieren måske blev indstillet i år, så har Bostons forlængelse med Garnett og Spurs’ forlængelse med Duncan ikke rummet det mindste element af hverken overraskelse eller forbløffelse, men nærmere en smule nostalgisk glæde. Allerede inden de – forventede – tre sidste år af karrieren, så har begge nemlig slået sig fast som to af de bedste power forwards nogensinde; den store indflydelse på spillet fik de da også bevist var fortjent sidste sæson: var en perfekt kamp fra Perkins og Ibaka ikke hændt for Spurs i kamp fire mod Thunder, og LeBrons monster kamp seks mod Boston, så kunne begge hold meget vel være endt i finalen. De treårige forlængelser af Garnett og Duncan er derfor mere end bare ekstra år med to af de største kulturbærere i NBA, men for deres respektive klubber er det, utvivlsomt, det sidste skud for en titel de næste mange sæsoner.

2. Deron Williams (5 år), Brooklyn Nets

Hver gang et hold står med muligheden for at tilføje eller forlænge med en af ligaens fem bedste point guards, så er der ingen grund til at lægge skjul på begejstringen, når det lykkes. Omgivet med, bare, gennemsnitlige spillere, så har Williams nemlig evnen til at levere i nærheden af 20 point og 10 assists på et mere pålideligt basis end nogen anden. Så med sommerens tilføjelser af Gerald Wallace og den mest solide shooting guard efter Bryant og Wade, Joe Johnson, så har Nets virkeligt formået at indløse den kupon. Williams’ 67 kampe i New Jersey var dog af overvejende sløv karakter, men dagene i Utah bevidner hvad Williams kan præstere. Og i en liga, der er så drevet af point guards, så er Williams et must-have med en russisk milliardær i ryggen som holdejer.

1. Steve Nash (3 år), Los Angeles Lakers

Efter to sæsoner i streg med knusende slutspils-exits så afslutningen på et Kobe-anført Lakers ud til at være en formalitet: Bryant kan ikke bære byrden enemand og Bynum bliver næppe en superstjerne. Tilføjelsen af Nash giver dog Lakers den bolddistributør holdet længe har søgt efter, og en spiller, der kan skaffe åbne skud til Bryant – skud Bryant får de færrest af i hele NBA. Men Nash løser ikke bare den problematik omkring angrebet, der kendetegnede hele forrige sæson; han er utvivlsomt den mest sympatiske aktive spiller i NBA – og med et sidste skud for en titel, så er storspillet garanteret fra den erfarne playmaker.