Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

NBA

NBA on Christmas day!

Siden 1947 har det været en tradition, at der den 25. december (Christmas day) er blevet spillet store NBA kampe. I år er ingen undtagelse. “Christmas day” er i USA dagen, hvor man fejrer Jesu fødsel. Ligesom i Danmark sker dette i form af pakkeåbning, dansen om juletræet og hyggelig stemning. NBA kampene er specielle lige præcis denne dag, fordi der i USA er tradition for at samles om kampene efter alt juleræset. Julekampene er skemalagt før sæsonens begyndelse og det er derfor forventningerne før sæsonen, der er med til at præge, hvilke hold der tørner sammen på denne prestigefyldte NBA dag.

Washingtong Wizards vs. New York Knicks

Knicks tager imod velspillende Washington i deres prestigefyldte arena, Madison Square Garden. Knicks har i år været lidt af en skuffelse indtil videre, og har bestemt ikke fundet spillet. Imens Wizards må siges at være et yderst velspillende hold, som har overrasket en del i år. Det er dog værd at tage i mente, at alle hold yder lige det ekstra d. 25 december, som sagt fordi at størstedelen af USA’s befolkning, samt en stor del af resten af verden kigger med hjemme i stuerne. På trods af denne kamp måske i manges ører kan lyde som en kedelig kamp, skal vi forvente os et brag.  Det bliver formentlig ikke en skuffelse når de to rutinerede stjerner, Paul Pierce og Carmelo Anthony tørner sammen head-to-head i én af verdens mest prestigefyldte basketarenaer.

San Antonio Spurs vs. Oklahoma City Thunder

To af de største hold i NBA. Oklahoma tager imod San Antonio og der er lagt i kakkelovnen til et brag af en kamp. Russel Westbrook og Kevin Durant er for nyligt tilbagevendt fra skader, men ser i den grad klar ud til at tage imod de rutinerede herre fra Spurs. Dette er en rematch af sidste års Western Conference Final og der er derfor flere aspekter i kampen. Det er først og fremmest én af de største basketdage på året, derudover må Oklahoma siges at være revanche lystige efter sidste års nederlag i Conference Final, tilmed er Oklahoma nødt til at vinde så mange kampe som muligt, hvis de skal nå slutspillet, efter deres dårlige start på sæsonen. Bestemt en kamp der er værd at se, formentlig med en masse highlights, i form af spektakulære dunks, gode assists og måske en OT, hvem ved?

Kevin Durant er dog tvivlsom til kampen, da han i løbet af ugen pådrog sig en mindre ankelskade. Der meldes endnu ikke om hvor slem skaden er, men han var i hvert fald ikke med da Thunder spillede søndag aften.

Cleveland Cavaliers vs. Miami Heat

Normalt så inkludere NBA’s julekampe en rematch af forrige sæsons finalister. I år er dette ikke tilfældet, udelukkende på grund af én bestemt herre. LeBron James.

den firedobbelte MVP, LeBron James, skiftede som bekendt fra Miami Heat tilbage til sin gamle klub, Cleveland Cavaliers i sommers. NBA har derfor valgt at matche disse to hold op mod hinanden. Der må siges at ligge noget ære forbundet med denne kamp, især for Miami Heat og ikke mindst deres to stjerner, Dwyane Wade og Chris Bosh. Man må antage at de vil gøre alt for at vise, at de er i stand til at klare sig uden LeBron James og tilmed slå hans nuværende hold. Derudover ligger begge hold godt til i Eastern Conference og ingen af holdene smider derfor håndklædet i ringen. Endnu en kamp der må forventes af blive et brag!

Los Angeles Lakers vs. Chicago Bulls

Disse to hold mødtes også tilbage i 2011 d. 25 december. Dengang endte det med en Bulls sejr, på en gamewinner af Derrick rose, skudt hen over den spanske center, Pau Gasol. Dette kommer med garanti ikke til at ske i år. Pau Gasol har nemlig skiftet Los Angeles Lakers trøjen ud med en Chicago Bulls trøje og der er igen et matchup mellem gamle holdkammerarter. Lakers er dog ikke så spektakulære, som de har været de forgangende år. Chicago Bulls har derimod levet op til pre-season forventningerne og ligger solidt i toppen af Eastern Conference. En kamp som der ikke er de helt store forventninger til, specielt på grund af Lakers’ dårlige sæson – det ville dog ikke komme som en overraskelse hvis Black Mamba (Kobe Bryant – Lakers) fik gang i scoringen og tilmed kunne lede Lakers til en tiltrængt sejr.

Los Angeles Clippers vs. Golden State Warriors

To af NBA’s mest spektakulære hold. Golden State tager imod Los Angeles Clippers, i en kamp der sagtens kunne gå hen og blive aftens helt store kamp. Med Chris Paul og Blake Griffin fra Los Angeles Clippers, samt Stephen Curry og Klay Thompson fra Golden State, på banen, på samme tid, kan man aldrig vide hvad der sker. Golden State er startet som fyr og flamme i denne sæson og ligger nummer 1 i Western Conference. Los Angeles Clippers ligger på en solid 6. plads i samme Conference. Der vil bestemt ikke blive givet ved dørene i denne kamp og begge mandskaber vil give alt for at hive en sejr i land. Denne kamp forventes at tage nogle pladser i ugens TOP 10, med flotte alley-oops og dybe 3’ere. Bestemt en kamp der er værd at se – med to underholdende mandskaber.

Her i Danmark skal vi ikke snydes for at se lidt god julebasket. TV2 Zulu viser 3 af disse NBA kampe.

NBA programmet – d. 25 December (TV2 Zulu):

Kl. 18:00: Washington Wizards – New York Knicks

Kl. 20:30: San Antonio Spurs – Oklahoma City Thunder

Kl. 23:00: Cleveland Cavaliers – Miami Heat

Alle kampene bliver vist live og der vil være god mulighed for at få set noget fænomenalt basket, ovenpå julens påstyr.

Vi vil her på Fullcourt ønske alle vores læsere en rigtig glædelig jul 🙂

 

Skrevet af

Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.

Andre artikler med dette emne

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...

Atlanta Hawks

Atlanta Hawks sender Trae Young til Washington Wizards i bytte for CJ McCollum og Corey Kispert.