Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Atlanta Hawks

NBA-slutspillet som det står nu

NBA titel-racet er helt åbent
Foto: Findkarina - Flickr

NBA-slutspillet er for mange fans, først der hvor sæsonen virkelig starter. Det er her, der kommer hårde fejl, mere pres og beskidte kneb. I NBA-slutspillet er det i sandhed en kamp, hvor man må ofre blod, sved og tårer.

Her på FullCourt.dk synes vi, at det var tid til at gøre status på ligaen, og hvordan et slutspil ville se ud, hvis kamp nummer 82 lige var blevet spillet for samtlige hold.

Vi starter med vest, hvor vi vil kigge på hvert match-up, gætte en vinder helt indtil finals.

 

  1. runde

 

Golden State Warriors – Oklahoma City Thunder

Som Warriors-fan regner man med en forholdsvis ”let” modstander i første runde af slutspillet, men på grund af Russel Westbrook og Kevin Durants skader roder OKC altså stadig rundt omkring ottende seed.

Vi tror dog, grundet hjemmebanefordelen og Steve Kerrs fantastiske coaching, at San Francisco-franchiset vil trække sig ud af serien sejrrigt.

FullCourt.dk gætter 4-2 i MVP-Curry og co.’ favør.

 

Memphis Grizzlies – San Antonio Spurs

Memphis er det eneste hold med succes i ligaen, der ikke udnytter tre-points-linjen meget. Selvom Memphis ligger i andet seed, tror vi på, at Spurs, med deres store slutspils-erfaring kan slå Marc Gasol og resten af Grizzlies.

Gregg Popovich har en magisk fornemmelse af, hvordan et slutspil skal forløbe, hans trup ved hvordan det fungerer, og de er vant til at komme langt.

Denne serie kunne nemt ende ud i en syv-kamps-serie, hvorfor vi gætter på en 3-4 sejr til ’The Big Fundamentals’ og resten af det Texas baseret franchise.

 

Portland Trail Blazers – Dallas Mavericks

Alle hold fra den vestlige konference får det utrolig svært hele vejen igennem, hvilket også er tilfældet her.

Portland og Dallas står lige nu uafgjort i sæson-serien, men alligevel tror vi, at Portland vil vinde slutspilsserien, på trods af den store erfaring på det nye Mavericks hold.

Portland er simpelthen mere sammenspillet, der er mere flow i deres offensiv, og de har selvfølgelig hjemmebanefordel.

4-2 til Portland.

 

Houston Rockets – Los Angeles Clippers

Houston virker til at gennemføre projektet med ’Morey-ball’, men de er altså bagude 1-2 til Clippers i serien indtil videre, derfor tror vi at CP3, Blake og DeAndre kan slå Harden og co. ud på trods Houstons hjemmebanefordel.

Vi råder til at følge med d. 15. marts, hvor de to hold mødes for sidste gang før slutspillet.

Vi gætter på en 3-4 til Clippers.

 

Atlanta Hawks – Charlotte Hornets

Atlanta blev det første hold, der sikrede sig en plads i slutspillet i år. Det var der vidst, ingen der kunne forudse før denne sæson, men Hawks’ utrolige spil har altså givet dem en Win% på 80%, hvilket stadig er det bedste i ligaen, og så god som den vestlige konference er, ligeså dårlig er øst, hvorfor vi ser en klar sejr til Hawks, som endda kunne ende ud i et sweep.

Atlanta har flere facetter i deres spil, de kan både skyde tre’eren og spille stort, det kan Hornets simpelthen ikke stoppe.

4-0 til Hawks, de er bare for gode.

 

Chicago Bulls – Miami Heat

Chicago Bulls ligger lige nu i andet seed i øst, men da Rose og Butler er ude i mindst tre uger, ender de nok lidt længere nede, men hvis man antager, at Bulls med både Rose og Butler i deres line-up, ser vi på FullCourt.dk en sejr til Bulls.

Heat er uden Bosh resten af sæsonen, hvilket er for stort et tab til Heat kan gå sejrsrigt ud af en syvkamps-serie, også selvom de erhvervede sig Dragic på trade-deadline.

4-2 –sejr i D-Rose’ gunst.

 

Toronto Raptors – Milwaukee Bucks

Raptors er favorit i denne serie, da de har vundet to ud af de tre kampe de spiller denne sæson. Toronto har et helt land bag dem, når de træder ind i slutspillet, Milwaukee vil simpelthen ikke kunne klare det canadiske franchise.

Vi tror, at Toronto vinder serien 4-2.

 

Cleveland Cavaliers – Washington Wizards

Cleveland startede meget sløjt ud denne sæson, hvor de lå på en win% på 50% efter ca. 40 kampe spillet.

LeBron og co. er stadig i fremgang, det kan tydeligt ses ved, at de har vundet 20 ud af deres seneste 24 kampe, hvilket nok betyder at Cavs ender med andet seed i øst, da igen kan nå Atlanta, hvilket muligvis vil give os drømme match-up’pet mod Miami Heat.

Cleveland fører sæson-serien 2-1, hvilket også gør vi gætter på et 4-2 avancement for det Ohio-baserede hold.

 

Konference semifinaler

 

Golden State Warriors – Los Angeles Clippers

Her på FullCourt.dk er vi så imponeret over Steve Kerr og Golden State, at vi ikke tror, der er noget hold i vest, der kan slå dem i en slutspils-serie. Clippers vil meget gerne gå ind til kurven, men da Warriors har flere dygtige big-men forsvarsspillere, tror vi at Curry og Klay kan nedlægge CP3 og co.

 

Portland Trail Blazers – San Antonio Spurs

Her går den ikke længere for Spurs. De er forsvarende mestre, og har været i finals to år i træk, men Portland er for stærke.

Lilliard og Aldridge kan godt overvinde Parker og Duncan, derfor tror vi på en 4-3 sejr til Portland.

 

Atlanta Hawks – Cleveland Cavaliers

Hvis vi antager at Cleveland ender på fjerde seed bliver det her en serie, der bliver værd at følge. Ligaens bedste teamwork mod ligaens bedste individuelle spillere. Atlanta har vundet to, hvor Cleveland har slået dem én gang. Derfor tror vi, at Cleveland må se deres sæson slutte her. De får et mesterskab, det er vi sikre på, men det bliver ikke i år.

Det er selvfølgelig, hvis vi forudsætter at Kevin Love bliver i Cleveland næste sæson, eller at de henter en ny dygtig power forward ind i off-season.

Atlanta flytter bolden, der er ikke én mand man kan fokusere på, de kan alle deres ting, og har alle deres rolle. Det er næsten umuligt at slå i en serie på syv kampe.

4-3 til Atlanta.

 

Chicago Bulls – Toronto Raptors

Det er ikke, det store match-up taget Atlanta-Cleveland i betragtning, men det kunne godt ende ud i en lang serie. Bulls og Raptors kan hver deres ting. Chicago har med Tom Thibodeau og generelt været et hold, der fokuserer på at lukke ned for modstanderen, mens Toronto bare går efter, at score flere point end de andre.

4-3 Chicago. (Antaget at både Butler og Rose er med.)

 

Konference finaler

 

Golden State Warriors – Portland Trail Blazers

Curry og Thompson har været utrolige denne sæson, det er, der ikke nogen der stopper. De kan skyde tre’ere, hvor Steph Curry kan tage fuldstændig over. Han virkede ikke presset i slutspillet sidste år, og han brillerede totalt på den store scene i Madison Square Garden til tre points-konkurrencen.

4-2 sejr til Golden State, de er bare for vilde.

 

Atlanta Hawks – Chicago Bulls

Ligesom Golden State kan Atlanta ikke besejres denne sæson, deres organisation og game-planning er vanvittig.

Mike Budenholzer har imiteret Gregg Popovich, hvor han har en trup uden nævneværdige superstjerne, hvilket nu har gjort dem til kæmpe stjerner. Hawks skyder rigtige godt udefra, men kan sagtens gå ind til Millsap og Horford som ødelægger næsten enhver modstander de møder under kurven.

4-1 sejr til Atlanta.

 

Finaler

 

Atlanta Hawks – Golden State Warriors

Denne finale-serie kan blive utrolig flot at se. Det er to utrolig velsmurte hold, de flytter bolden, de kan det hele. Skyde tre’ere og gå under kurven.

Steve Kerr brillerer i det Mark Jackson ikke kunne sidste sæson. Budenholzer og Kerr er uden tvivl de to ’Coaches of the Year’, det bliver vildt spændende at se, hvem der løber med titlen til sidst.

Golden State har dog vundet alle deres fem seneste møder, hvilket gør, at vi på Fullcourt, har nået den konklusion at Curry står med både MVP-titlen og NBA-trofæet. Der er ikke mere at sige end, at Golden State bare ER FOR GODE.

(Foto: Findkarina – Flickr)

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...

Atlanta Hawks

Atlanta Hawks sender Trae Young til Washington Wizards i bytte for CJ McCollum og Corey Kispert.