Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Dallas Mavericks

Mavericks nupper kamp ét i Los Angeles

Luka Doncic var her, der og alle vegne i lørdagens slutsspilssejr over Clippers. Dallas vandt højest overraskende 113-103 og er således oppe 1-0 i serien.

Lørdag aften blev serien mellem Los Angeles Clippers og Dallas Mavericks skudt i gang. En serie bestående af Western Conference’s fjerde og femteplads.

Samme hold mødte hinanden i sidste sæsons slutspil, hvor der i den grad var underholdning for alle pengene. Dette fik vi da også i første kamp af mulige syv. Mavericks endte med at løbe med sejren 113-103 på udebane. En kæmpe skalp for Doncic og holdet, i en kamp hvor de var fantastisk godt skydene.

Clippers gik ind til opgøret som forhåndsfavoritter. Et hold ledt an af stjernespilleren Kawhi Leonard, som har tendens til at spille på et højt niveau i slutspillet, samt Paul George. Omvendt er Luka Doncic den helt store stjerne hos Mavs. Han har ikke den store slutspilserfaring i NBA, men i hans tid hos Real Madrid har man før set ham levere i slutspillet.

Ham og lettiske Kristaps Porzingis udgør en ganske farlig offensiv duo. Det var således spået, at vi ville få en underholdende og ganske tæt serie.

Gæsterne fra Dallas åbnede kampen bedst, med en hurtig 17-6 føring. Chokstarten fik Clippers dog rettet op på, hen imod slutningen af første periode, og således var kampen på ny helt åben. Resten af kampen forløb ganske tæt, hvor Mavs det meste af tiden havde en smal føring. De var sublime offensivt, hvor de skød enestående 17/36 fra distancen. Samtidig havde Clippers store problemer med at forsvare Doncic. Leonard forsøgte dog at gøre alt hvad han kunne, for at holde hans hold inde i kampen. Blandt andet leverede han dette monster-dunk:

I starten af fjerde periode fik Clippers bragt sig tilbage i front, for første gang siden anden periode. Det skabte stor ekstase for de ca. 7000 tilladte fans i Staples Center, og det lignede nu en kamp, som skulle afgøres i de absolut døende minutter. Det var dog ikke nok for Clippers, da Mavs hen mod slutningen satte nogle store skud fra bl.a. Tim Hardaway. Dette var medvirkende til at de kunne løbe med sejren i første kamp. En udebanesejr til  Mavericks på 113-103, og nu har Clippers ryggen mod muren.

Doncic dominerede på alle parametre

Det er efterhånden svært at finde superlativer nok, til at kunne beskrive Luka Doncic. Han var enestående at se på i aftenens kamp, hvor han stod noterede for 31 point, 10 rebounds og 11 assists. Således endte han med en rigtig flot triple-double.

Udover Doncic spillede Tim Hardaway også solidt, hvor han endte med 21 point og skød 5/9 bag trepointslinjen.

For det tabende LA-hold var det profilen Kawhi Leonard, som var bedste mand. Han scorede 26 point, tog 10 rebounds og fik 4 steals.

Efter en ganske solid anden halvleg fik Paul George også spillet sig op og endte med 23 point.

Næste kamp i denne interessante serie finder sted natten til onsdag dansk tid. Kampen afvikles igen i Staples Center, hvor en sejr til Clippers vil være yderst vigtig.

Skrevet af

Mit navn er Mads, jeg er 21 år og kommer oprindeligt fra Svendborg. Min store basketpassion og basketviden kommer igennem mange års overværelse af kampe fra Basketligaen primært fokuseret på de vilde kaniner fra Sydfyn. Jeg har dog også en stor interesse i NBA og basketball generelt.

Andre artikler med dette emne

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

Dallas Mavericks

Rookien Cooper Flagg fortsætter med at vise, hvorfor han blev valgt som nummer ét i sidste års draft, da han igen skrev historie.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

Charlotte Hornets

Dallas Mavericks’ Cooper Flagg scorede 49 point i nattens vilde duel mellem NBAs to førende kandidater til at blive kåret som årets førsteårsspiller.

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...