LeBron James – Los Angeles Lakers
Månedens stats: 26,3 point – 7,3 rebounds – 11,4 assists
Alder er ingen hindring for The King, LeBron James. Det faktum beviser den firedobbelte MVP år efter år, og i år er ikke en undtagelse. LeBron James runder de 35 år sidst i december, men han fortsætter med sin uendelige dominans i verdens bedste basketballliga, NBA. Dette er til trods for, at han er tæt på at have spillet hele 57,000 minutter i sin tid i NBA.
At LeBron James er en vigtig brik i Los Angeles Lakers´ kamp mod succes i NBA, kan tydeligt ses i de numre, han har leveret i november måned. Hans statline minder nemlig meget om hans statlines i sæson 2011/12 og 2012/13, hvor han blev back-to-back MVP. Den eneste forskel er, at han er blevet bedre til at lave de pointgivende afleveringer. LeBron James fører i øjeblikket ligaen med flest assists per kamp med 11,4 assists.
LeBron James og kompagni har hidtil sejret i 18 ud af 21 kampe og er derfor placeret på en førsteplads i Western Conference, hvor det andet Los Angeles-mandskab er lige i hælene på dem med 16 sejre i 22 kampe.
Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.









































































