Paul George fra Indiana Pacers skiftede for få måneder siden til Oklahoma City Thunder. Han ytrede dog inden tradet, ønske om at ende i hans hjemby Los Angeles, hvor særligt Lakers var en mulighed.
Det endte anderledes, men nu undersøges en mulig ulovlig kontakt mellem Lakers præsident Johnson og Indiana stjernen. Indiana lagde sag an overfor NBA, og søndag gik ligaen ud med en melding om, at man nu vil undersøge sagen til bunds.
Hvis sagen har noget på sig, og man finder bevis for at Lakers har forsøgt at lave aftale med George under hans kontrakt med Indiana, så kan Lakers straffes på flere måder. Der kan gives bøder i millionklassen, man kan fratage Lakers draft picks, og man kan forhindre George i evt. at skifte til klubben på free agent, eller i et trade senere i karrieren.
Klubberne må ikke kontakte en spiller under kontrakt før de givne rammer er åbne fra NBA – hvilket i år var 1. juli. Flere NBA klubber har flere gange udtrykt bekymring over udviklingen, hvor klubber kontakter spillere før deres kontraktophør i et forsøg på at friste med et opt-out eller trade.
Foto: Flickr – Mark Runyon









































































