Efter en svær serie mod San Antonio Spurs, leger Los Angeles Clippers rundt med Houston Rockets, og har nu tre matchbolde for at tage serien.
Houstons taktik med at fejle DeAndre Jordan om, og om igen slog ironisk nok fejl. De tabte, DeAndre Jordan blev topscorer, og Clippers trak sig sejrigt ud af opgøret og fører nu serien 3-1.
Netop på grund af Houston Rockets taktik, slog DeAndre Jordan i nat rekorden for flest straffekastforsøg i en halvleg. Hele 28 af slagsen i første halvleg blev det til, hvoraf han ramte 14 af 34 i hele kampen. Jordan blev i sidste ende topscorer med 26 point, og slog samtidigt Shaquille O’Neals rekord i Lakers trøjen, hvor han havde 27 straffekastsforsøg i en halvleg, i en playoff kamp.
Los Angeles Clippers er nu kun én sejr fra at placere sig i Western Conference finalen for første gang i klubbens historie. For anden aften i træk vinder Clippers nemlig uden de store problemer over Houston Rockets. I fredags blev det til en sejr på 124-99 og i nat var de endnu en gang suveræne med 128-95 efter en fantastisk anden halvleg. Kampen er desuden den anden største pointsejr i Clippers historie i playoffs. Den største var sidste år da Clippers slog Warriors med 40 point.
Natten til onsdag kan de altså sikre sig serien, men, men, men, en enkelt statistik siger at Houston ikke taber tre kampe i træk i denne sæson. Rockets har nu tabt to kampe i træk inden en livsvigtig kamp 5 i Playoffs mod Clippers. De har dog ikke tabt tre kampe i træk hele sæsonen. Statistikken er på deres side, men Clippers kan vende dette.
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.









































































