Paolo Banchero, Duke, PF
En italiensk-amerikansk superstjerne fra college, der ligner han kan gå ind og fortsætte det flotte spil i NBA. Passer perfekt ind i moderne basketball og glimrende playmaker af en stor spiller.
NBA er blevet til en international liga. De seneste fire år er MVP-titlen blevet vundet af en international spiller, og toppen af NBA er præget af superstjerner uden for de amerikanske grænser. Derfor står Paolo Banchero med en hård beslutning. Er han amerikaner eller italiener? Selvom det ser ud til at være ligegyldigt har den 19-årige Banchero allerede bestemt sig for, at han gerne vil repræsentere det italienske landshold, og han blev statsborger i Italien i 2020.
Han er dog født og opvokset i Seattle. En by, der ligger nærmest utopisk langt væk fra Italien. Her spillede han også High School basketball, og meget ukarakteristisk for et stort talent, så blev han på samme high school alle år. Da det var tid til at vælge college-hold, gik han dog med en klassiker for store talenter. Valget gik på Duke-universitetet og den legendarisk træner Mike Krzyzewski. Her skulle han spille for den legendariske træner i hans sidste sæson for universitetet.
Banchero og Duke spillede en flot sæson, og de fik sig faktisk spillet i Final Four ved March Madness. Her kunne de dog ikke komme forbi deres store rivaler fra North Carolina, og de måtte forlade turneringen hjerteskærende tæt på mesterskabet.
Nu står han overfor næste skridt i karrieren – NBA. Han er blandt favoritterne til førstevalget, og han har ikke været bleg for at melde ud, at han er den bedste spiller i draften. Om holdene er enige med ham, må vi vente til den 23. juni, og vi må vente endnu længere med at se, hvem der får den største karriere.
Spilleranalyse
Styrker:
- God til skabe sit eget skud (off the dribble)
- Startede som guard, og har derfor gode playmaking skills og er god til at drible, har et glimrende first step
- Coast to coast nightmare, fantastisk rebounder
- Fantastisk afslutter i posten og i feltet, har mange skills og han er for hurtig for de største spillere
- Har evnerne til at absorbere kontakt, når han går til kurven
- Har potentialet til at blive en dygtig skytte
- Høj basketball IQ, der nemt kan finde sine holdkammerater
- Dygtig forsvarsspiller, der er hurtig nok til at følge med mindre spillere
Svagheder:
- Skal være mere til stede defensivt, en masse af offensiven kørte igennem ham, så måske han bare var træt
- Står og sover defensivt, og kan glemme de simple ting som at boxe ud
- Skal blive en mere stabil skytte, og skal have mere selvtillid i sit skud fra distancen
- Skal blive bedre med venstre, meget højrehåndet
- Skal lære, hvornår han skal skabe sit eget skud
Sammenligning: Julius Randle
Statistik
Points | Assist | Rebounds | Blocks | Steals | 3pt % | FT % | FG% | Kampe (startet) | Turnover |
17,2 | 3,2 | 7,8 | 0,9 | 1,1 | 33,8 % | 72,9 % | 47,8 % | 39 (39) | 2,4 |
Jeg overtog posten som NBA-Redaktør på siden i september 2021 med min dygtige medredaktør Mikkel Tofte Langerhuus. Jeg har været ved Fullcourt siden august 2019. Jeg har i mange år haft stor interesse for NBA, men jeg dækker også college-basketball.