fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

NBA

Fullcourts forudsigelser – Sixth Man of the Year

Jamal Crawford modtog (igen, igen) titlen som årets bedste bænkespiller i NBA. Denne hæder er ikke forbundet med stjernestøv, men derimod slid og slæb. Det kræver dedikation at skulle præstere hver aften, selvom man ofte ikke får meget ros for det. Derfor er Sixth Man of the Year også en meget speciel pris, da det ofte er svært at forudse, netop hvilken spiller, der kommer til at klare sig bedst fra bænken.

Det har Fullcourts eksperter dog alligevel begivet sig ud i herunder, hvor de – hver især – giver deres bud på næste sæsons Sixth Man of the Year.

Aske Strandbygaard: Enes Kanter – Oklahoma City Thunder
Det er selvfølgelig fristende at vælge Jamal Crawford, da han efterhånden er indbegrebet af Sixth Man of the Year. Jeg vælger dog tyrkiske Enes Kanter, da jeg tror, at han får en stor offensiv rolle på Thunder-mandskabet efter Kevin Durants afsked – og lad os bare være ærlige, Sixth Man of the Year går jo til en offensivpræget spiller, hvis vi skal følge traditionen!

Brandon Jennings kan også være et godt bud, men chancen for, at han får for mange kampe fra start er stor, når man spiller på et hold, der har Derrick Rose som første option – både på grund af skader og måske endda også fængsel?!

Peter Hvelplund: Will Barton – Denver Nuggets
Will Barton passer rigtig godt ind i Sixth Man of the Year-kassen, da han brillerer bedst fra bænken, når han spiller med modstanderens andenbedste spillere på positionen. Han lå godt i svinget til at tage den sidste sæson, så jeg tror, i takt med at Denver bliver lidt farligere, at i år bliver hans år.

Han passer også godt ind i tesen om, at Sixth Man of the Year-trofæet bliver uddelt til den spiller der kan score flest point fra bænken. Det tror jeg godt, Will Barton kan klare.

Derudover er Andre Iguodala igen i år et strålende bud, da han jo kommer til at være sjette mand hos Golden State Warriors supermandskab. Han bliver også en del af, hvad man forventer, bliver en superversion af ‘The Death Lineup’ sammen med Curry, Thompson, Durant og Green.

Jonas Corap: Jamal Crawford – Los Angeles Clippers
Jamal Crawford bliver i mine øjne Sixth Man of the Year, da jeg mener han stadig har et par gode sæsoner tilbage. Han er en spiller der stadig skaber en masse offensiv energi, når han kommer ind på trods af sin høje alder. Han skaber en masse stats, med de mange skud han tager, når han er inde, og det er det der i sidste ende kommer til at sikre ham dette års Sixth Man of the Year-trofæ.

Andre Iguodala var også i mine overvejelser, da han gør lidt af det hele for Golden State Warriors, når han kommer på banen. Han er en fremragende forsvarspiller, kan skyde udefra og samtidig agere som playmaker når der er brug for det. Men det at han ikke scorer nær så mange point som Jamal Crawford kommer virkelig til at trække stemmerne ned.

Boblere
Andre Iguodala – Golden State Warriors
Flere vil mene at Andre Iguodala blev berøvet titlen sidste år, da han – på trods af flest førstepladsstemmer – ikke modtog prisen, fordi Jamal Crawford havde samlet sig flere point i afstemningen. Andre Iguodala kommer til at være på banen, når de giftige Golden State Warriors virkelig vil smadre deres modstander, og så er han også holdets bedste forsvarsspiller. Der skal ikke meget til, for at han vinder titlen næste år.

Iman Shumpert – Cleveland Cavaliers
Dette er en bobler med stort B. Han har ikke vist sig at være den spiller, Cleveland troede, de tradede sig til forrige år, men han skulle angiveligt have taget store skridt i udviklingen denne offseason.

Om der er hold i rygterne må tiden vise, men hvis han kan ramme skuddet fra distancen konsistent, mens han også fortsat er én af holdets bedste forsvarsspillere, ja, så er en Sixth Man of the Year-award nok ikke helt ude i hampen.

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

NBA

Orlando Magics unge forward, Paolo Banchero, havde den bedste aften i sin karriere i nattens sejr over Indiana Pacers. Banchero scorede 50 point i...

Boston Celtics

Sæsonen i NBA skydes i gang i nat, og i den forbindelse har Fullcourts NBA-redaktion kommet med deres forudsigelser af holdenes placeringer i Eastern...

Dallas Mavericks

Sæsonen i NBA skydes i gang i nat, og i den forbindelse har Fullcourts NBA-redaktion kommet med deres forudsigelser af holdenes placeringer i Western...

EuroCup

Den danske landsholdsspiller Tobias Jensen og Ratiopharm spillede lige op med NBA-holdet Portland Trail Blazers, der dog sejrede med 111-100 i en testkampen natten...

LA Lakers

LeBron James og sønnen Bronny James skrev i nat NBA-historie som den første far-søn duo nogensinde til at spille sammen i ligaen.

Boston Celtics

Ventetiden er ovre. Verdens bedste basketballliga er tilbage fredag, hvor Boston Celtics og Denver Nuggets mødes i Abu Dhabi.

Internationalt

Victor Wembanyama var allerede en af NBA's mest dominerende spillere, og med en kampvægt, der nu har rundet 106 kilo, bliver han næppe lettere...

Internationalt

Ja Morant er for tiden glad og skadesfri, og det giver Memphis Grizzlies gode forudsætninger for succes i den kommende sæson, udtaler Memphis-stjernen.