Følgende udgivelse er et udtryk for skribentens egen holdning og skal ikke forstås som en nyhedsartikel.
Vi har her på Fullcourt givet vores bud på, hvordan styrkeforholdene er mellem holdene i NBA. Nu er det tid til vi kommer med en vurdering af, hvem vi tror der vinder de prestigefyldte priser i slutningen af sæsonen.
Selvom vi kun er en uge inde i den marathon-lange NBA sæson, er der mange kandidater til at vinde priserne. Men ikke desto mindre kommer her mine bud på hvem der kan løfte de forskellige trofæer i år.
Most Valuable Player: Luka Doncic (Dallas Mavericks)
Foto: Eric Drost
Luka Doncic hev Dallas Mavericks hele vejen til Conference Finals sidste sæson, og jeg tror kun, han har fået mere blod på tanden efter den bedrift. Sidste år snittede han 28,4 point, 9,1 rebounds og 8,7 assists, altså næsten en triple double over 82 kampe. Disse tal kommer sandsynligvis kun til at blive højere i denne sæson, efter New York Knicks skrev under med Jalen Brunson. Brunsons fravær kommer kun til at betyde, at bolden ender op i Lukas hænder oftere, selvom man ikke skulle tro det var muligt.
I sommers bragte Mavericks Christian Wood til holdet, da de handlede med Houston Rockets. Det betyder at de får et offensivt våben, som kan give dem mere flexibilitet i angrebet, end Brunson gjorde. Modstandere kan dermed få sværere ved at vælge om de skal sende double-teams mod Luka Doncic. Det kan give ham mere plads til at fortrylle modstanderes forsvar, med sit overblik, og evne til hele tiden at spille i sit eget tempo.
Det eneste jeg ser der kan holde ham tilbage, er om han kan opholde hans produktion over hele sæsonen. Western Conference ser også utroligt stærk ud i år. Så det kan blive svært for Doncic at vinde, hvis hans hold ikke kommer over spærregrænsen for, hvad der kan accepteres som MVP-kandidat.
Honourable mentions:
Giannis Antetokounmpo, Ja Morant, Joel Embiid
Defensive Player Of The Year: Mikal Bridges (Pheonix Suns)
Nutidens NBA er fyldt med bold-dominerende guards og wings, der kan afslutte fra alle vinkler og distancer fra kurven. Der er ikke en bedre spiller til at håndtere disse spillere end Mikal Bridges. Han er 1,98 m høj og har et ørne-vingefang på 2,15 m. Med denne størrelse gør han det utroligt svært for modstandere at komme forbi og skyde over ham.
En af Bridges specialiteter er kom igennem og under screeninger, som er den mest populære offensive aktion i NBA. Guards og wings har altid svært ved at komme fri, når Bridges klistrer sig om dem som lim. Det medfører ofte pressede skud og turnovers fra nogle af NBA største stjerner. Han er også blandt de bedste, når det kommer til en mod en forsvar, og når han er på sit bedste, kan han putte enhver spiller i fængsel.
På grund af sit lange vingefang, er Brigdes også altid i toppen over listen af de spillere, der laver flest defelctions. Defelctions fører ofte til turnovers, som giver fastbreaks og nemme point til Suns. En af Bridges defensive mangler er dog, at han ikke kan dække spillere, der er meget større end ham, mest fordi han ikke er stor og stærk nok. Hvis han i år kan bevise at han godt kan håndtere tungere spillere, kan det blive endnu et argument for, at han fortjener denne pris.
Suns succes de sidste par år kommer blandt andet af, at de har haft en af de bedste defensive ratings. De har haft denne høje defensive rating især på grund af Bridges sublime defensive niveau. Så hvis Suns gerne vil opfylde deres titel aspirationer, kræver det, at Bridges hiver sit højeste defensive potentiale frem. Hvis han gør det bliver det i denne sæson han endelig tager prisen, efter han blev nummer 2 sidste sæson.
Honourable mentions:
Rudy Gobert, Giannis Antetokounmpo, Bam Adebayo
Most Improved Player: Tyrese Haliburton (Indiana Pacers)
Allerede inden Haliburton kom til ligaen, var der sået tvivl om, hvorvidt han kunne klare sig i NBA med hans besynderlige skudform. Disse spørgsmål var Haliburton dog hurtig til at skyde ned, da han overraskende har ramt på lidt over 40% af hans skud fra treeren indtil videre i sin karriere. Derudover har han også vist hans talent i forhold til at være en spilfordeler.
I størstedel af hans korte karriere i NBA har han dog skulle dele bolden med både Buddy Hield og De’Aaron Fox. Så hans potentiale til at være en primær spilfordeler har gemt sig lidt, indtil han blev tradet til Indiana Pacers i forrige sæson. Her sprang hans gennemsnit helt op på 17,5 point, 9,6 assists og 1,8 steals. Denne forbedring fik vi dog kun at se i en kvart sæson. Nu hvor han har en hel sæson til at spille i denne rolle, vil han få NBA-tilhængere til at slå øjnene op.
Pacers har et ungt hold med spillere, der er ivrige for at vise hvor gode de er. Samtidig kommer Haliburton til at blomstre i den rolle han er mest komfortabel i. Så hvis Haliburton kan føre Pacers i nærheden af playoffs, er der en god chance for han vinder denne pris.
Honourable mentions:
Tyrese Maxey, Anfernee Simons, RJ Barret
6th Man Of The Year: Jordan Poole (Golden State Warriors)
Jordan Poole step-back three over LeBron 😱 pic.twitter.com/e4oYq6PT8d
— Bleacher Report (@BleacherReport) October 19, 2022
Hvis Poole ellers er kommet sig over at blive slået bevidstløs af Draymond Green, er han en af de bedste spillere, der kommer fra bænken i dette års sæson. Han er gået fra at spille i G-league i sin første sæson, til lige pludselig at være en af de mest elektriske spillere i hele NBA. I år er måske den sidste sæson, Steve Kerr bliver nødt til at holde ham på bænken.
For når poole bliver skiftet ind, kan han helt selv ændre kampens gang med explosioner af offensiv produktion. Disse explosioner, eller såkaldte ”poole-partys”, sender bølger igennem hele arenaen, og afgører ofte kampen fordi modstanderne ikke ved, hvad de skal stille op. Både fordi han er en snigskytte langt udefra, men også hurtig og utroligt kreativ når han afslutter inden for treeren.
Poole er kendt for at være en af de mest hårdtarbejdende spillere i hele ligaen. Han har forbedret alle facetter af sit spil betydeligt siden første sæson, og det er svært at sætte en finger, på hvad hans svagheder er. Hvis der er et område hvor der er plads til forbedring, ville det klart være forsvarsmæssigt.
Poole bliver ofte målet for modstanderes angreb i Warriors ellers solide forsvar. Så hvis han holde sig fra at blive et offer for modspillere i en mod en forsvaret, kan det ende med at være det bedste argument for, at han skal vinde denne pris.
Han talent har også udmøntet sig i en fire-årig 140 millioner kontrakt, som i den grad er fortjent. Efter han har sikret denne kontrakt, betyder det heller ikke, at Poole skal bekymre sig om det hele sæsonen. Det eneste han nu skal bekymre sig om er at bringe endnu et mesterskab til Golden State.
Honourable mentions:
Malcom Brogdon, Christian Wood, Norman Powell
Coach Of The Year: Willie Green (New Orleans Pelicans)
Der var ingen der havde forudset, at New Orleans Pelicans ville have en chance for at komme i slutspillet sidste år. Især ikke efter Zion Williamsons skade. Men en handel midt i sæsonen for CJ McCollum ændrede deres kurs. De afsluttede sæsonen med en 13-10 record, og 8-2 mens McCollum og Brandon Ingram begge var på banen.
Willie Green bragte det nykonstruerede hold til slutspillet, og spillede overraskende en utroligt tæt serie mod Pheonix Suns. Green matchede Monty Williams brik for brik i deres individuelle skakspil. I nogle tilfælde havde Williams ikke nogen svar på Willie Greens taktikker. Godt nok havde Suns ikke Devin booker i en del af serien, men Pelicans manglede også Zion Williamson.
Pelicans succes kom især ud af hvordan Green fik de bedst mulige præstationer ud af alle sine spillere. De unge spillere Jose Alvarado, højt-flyvende Herbert Jones og Trey Murphy blev blandt andet en stor del af holdets succes. Alle tre spillere var relativt ukendte inden sæsonens begyndelse, men skinnede igennem især i slutspillet. At omforme Cj McCollums rolle til at spille på point guard positionen, i stedet for shooting guard, som han har spillet hele karrieren, har også været en af Willie Greens genistreger.
Det bliver også spændende at se, hvordan Green får inkorporeret Zion ind i Pelicans offensiven. En offallerede har utallige farlige våben. Indtil videre i sæsonen har han experimenteret med at spille Zion som center, der kan skabe store matchup problemer for modstanderes forsvar. Pelicans er ikke til at spøge med i denne sæson, og det er især på grund af hvor dygtig en træner de har.
Honourable mentions:
Chris Finch, Michael Malone, J. B. Bickerstaff
Rookie Of The Year: Paolo Banchero (Orlando Magic)
Paolo Banchero var konsensusførstevalget I dette års draft, og det har han i den grad vist, var den rigtige vurdering af ham. Han er eksplosiv, stærk og har utrolig god størrelse og rækkevide for en wing-spiller. Sæt dette sammen med et solidt skud udefra, har du en spiller, der er svær at hamle op med.
En ting der er overset ved Banchero, er hans overblik i angrebsspillet. Med hans højde på to meter, kan han nemt se over modspillere og finde sin holdkammerater. Generelt er det svært at finde noget, som Banchero mangler i sit spil udover erfaring. Forsvarsmæssigt har ikke stået over for spillere på NBA-niveau endnu. Men hans atletiske evner og størrelse foreslår, at han burde kunne dække både mindre som større spillere.
På et ungt hold som Orlando Magic burde Banchero få fuldstændig frie tøjler til at vise sit talent frem. Det er i den grad kommet til udtryk her i starten af sæsonen. Han har lavet den ene formidable præstation efter den anden. Banchero virker som en spiller, der allerede er klar til at dominere på NBA-niveau. Derfor ser jeg ikke andre der ligger bedre til prisen som årets førsteårsspiller.
Honourable mentions:
Jaden Ivey, Benedict Mathurin, Keegan Murray
