Sidste år blev det til en Eastern Conference finale, men bliver det til mere i år? Det største spørgsmål for Toronto på vej ind i free agency var, om de kunne beholde DeMar DeRozan i den kolde nord, fremfor at han tog tilbage til de varmere himmelstrøg i hans hjemby Los Angeles. Heldigvis for canadiske basketballfans, valgte DeRozan at forblive loyal overfor den ahornrige nations eneste NBA-hold.
Hvis Toronto skal kunne overgå sidste sæson, skal de løfte niveauet endnu mere, hvilket siger sig selv. Spørgsmålet er bare, om LeBron James og hans Cavaliers stadig er for stor en mundfuld for holdet uden en Finals-optræden nogensinde.
Da Raptors’ front office ikke har formået at bringe større stjernestøv til Canada, skal Lowry og DeRozan altså igen ud og præstere på nærmest umenneskeligt niveau.
Fokus på Chicago Bulls: Ligaens mest uforudsigelige hold?
Hvem er smuttet?
Toronto Raptors har ikke sagt farvel til en eneste starter fra sidste sæson, dog kunne de ikke tilfredsstille sidste sæsons x-faktor mod Cavaliers i Conference Finals, Bismack Biyombo, som valgte at tage talenterne og sit ‘finger wack‘ til Orlando, Florida.
Biyombo var ikke en stor tilstedeværelse for Raptors i den regulære sæson, men hvis Valanciunas’ skadesproblemer fortsætter, kan de stå i en stor knibe uden den febrilske 24-årige shotblocker.
Derudover lod man også veteranerne Luis Scola, James Johnson og Jason Thompson gå deres egne veje i free agency, hvor de henholdsvis fandt nye hjem i Brooklyn, Miami og Kina.
Fokus på Memphis Grizzlies: Får Conley og Gasol deres mesterskab?
Nye ansigter
I takt med at holdet ikke har sluppet meget af truppen fra sidste år, har Raptors selvfølgelig heller ikke haft plads til mange nye spillere.
Man har dog alligevel fyldt de fire pladser ud med god kvalitet. Bismack Biyombo blev erstattet af Celtics-udskuddet Jared Sullinger. Ikke ligefrem en forbedring, men man adresserede et tab på en god måde ved at lave en ‘low risk, high reward’-signing, da man hentede den 24-årige big man.
Udover Jared Sullinger hentede Toronto faktisk tre nye rookies til at dække de andre frie pladser på holdet. Den østrigske center Jakob Pöltl blev draftet med det niende valg, som Toronto havde erhvervet sig i forbindelse med et trade, mens den camerounske power forward Pascal Siakam blev snuppet med det 27. valg i årets NBA draft. Sidst, men ikke mindst, hentede Toronto Raptors også den undraftede guard Fred VanVleet fra Wichita State.
Fokus på Indiana Pacers: Tilbage til fordums styrke
Dem skal man holde øje med
Ikke overraskende opfordrer vi på Fullcourt, at man – igen i år – holder et vågent øje på Toronto Raptors’ dynamiske duo, ligaens måske næstbedste backcourt, Kyle Lowry og DeMar DeRozan. Disse to er så ekstremt vigtige for Torontos succes, at det stort set kun kan sammenlignes med LeBron James’ betydning for Cleveland Cavaliers.
Lowry og DeRozan var rent faktisk så vigtige sidste sæson, at de stod for mere end 43% af alle Toronto Raptors’ point. 43% af alle deres point(!). Hvis det ikke bevidner deres enorme betydning for Raptors som baskethold, så ved jeg virkelige ikke, hvad gør.
Hvis man ikke kun skal kigge på den underholdende duo, så bliver det også spændende at se, hvordan deres unge swingman, Norman Powell, udvikler sig i sin anden NBA-sæson. Norman Powell spillede sig hurtigt ind i canadiernes hjerter, efter han begyndte sin unge NBA-karriere hos Raptors’ D-League samarbejdsklub, Raptors 905.
UCLA-produktet spillede sig utrolig tæt på All Rookie-hæder, da han blandt andet vandt Eastern Conference’ Rookie of the Month i April, hvor han snittede 15,3 point pr. kamp.
Og hvis man er i tvivl, om hvorfor man skal holde ekstra øje med Norman Powell? Ja, så siger dette dunk mere end 1000 ord kunne beskrive. Snupper lige bolden for næsen af selveste Paul George for så efter at løbe ned i den anden ende i et monsterdunk der bringer minder tilbage om ‘Vinsanity‘ i Toronto.
https://youtu.be/Tv9yiPtUs8A
Hvis man skal forsøge at forudse, hvordan næste sæson kommer til at udspille sig i Canada, gør man nok Raptors-fans lidt triste. Jeg tror godt, de kan nå Eastern Conference Finals igen i år, men hvis de møder Cleveland Cavaliers (uden skader), så taber de.
Jeg tror nu også, at truslen bliver stor fra hold som Boston Celtics, Charlotte Hornets og Indiana Pacers. Det bliver helt sikkert en fornøjelse at følge med i ræset om de høje seedningspladser i Eastern Conference.









































































